Lederne: Bødskovs nye styrelse sikrer ikke det offentlige en rigtig dansk model

Af Henrik Bach Mortensen
Direktør, Lederne
Fra Ledernes side byder vi velkommen til den nye Medarbejder- og Kompetencestyrelse.
Det er et rigtigt skridt på vejen mod mere armslængde mellem regeringen og statens rolle som arbejdsgiver at skabe en ny styrelse og flytte den organisatorisk fra Finansministeriet til Skatteministeriet.
Men det løser kun en lille del af udfordringen for den danske arbejdsmarkedsmodel på det offentlige område, som reelt ikke er en rigtig dansk model – som på det private arbejdsmarked – og den kræver omfattende fornyelse.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Lederne foreslår, at regeringen nedsætter en hurtigt arbejdende kommission, som får et år til at vurdere det nuværende forhandlingssystem og komme med anbefalinger til, hvordan vi kan skabe bedre rammer og et mere stabilt og mindre konfliktpræget offentligt arbejdsmarked – og dermed i sidste ende en bedre offentlig sektor til gavn for borgerne.
Kommissionen bør blandt andet analysere parternes hidtidige rolle og adfærd og inddrage erfaringerne fra omlægningen af den offentlige aftalemodel i Sverige.
Det er ingen hemmelighed, at vi i Lederne ser spændende perspektiver i en model som den svenske.
Henrik Bach Mortensen
Direktør, Lederne
Tag armslængdeprincip alvorligt
Det er ingen hemmelighed, at vi i Lederne ser spændende perspektiver i en model som den svenske, hvor det ikke er en styrelse under det ene eller det andet ministerium, som varetager statens rolle som arbejdsgiver.
Her tages armslængdeprincippet helt alvorligt med et uafhængigt, statsligt arbejdsgiverorgan ved navn Arbetsgivarverket, som sidder over for lønmodtagerorganisationerne, når der forhandles overenskomster og andre aftaler.
Derudover er der stort behov for, at kommissionen ser nærmere på, hvordan man kan sikre de offentlige ledere en selvstændig plads i aftalesystemet, ganske som lederne har i den private sektor.
Her blev det allerede etableret med septemberforliget i 1899, at lederne har en særlig position og rolle som arbejdsgivernes "tillidsmænd" og derfor selvfølgelig også skal organiseres i deres egen selvstændige organisation.
Ledernes loyalitet udfordres
I dag er ledernes overordnede forhold og vilkår på det private arbejdsmarked i Danmark reguleret i Lederaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Ledernes Hovedorganisation, og en lignende lederaftale bør også være målet i den offentlige sektor.
Som det er i dag i den offentlige sektor, er lederne typisk organiseret i de samme fagforbund som deres medarbejdere. Eksempelvis er både skolelærere og skoleledere organiseret under Danmarks Lærerforening.
Det sætter lederne i en underlig rolle, hvor deres loyalitet over for arbejdsgiverne kan blive udfordret.
Det er et problem, fordi bedre ledelseskvalitet i den offentlige sektor forudsætter ledere i de enkelte institutioner, som har en klar identitet som ledere og loyalt fører de politiske beslutninger og prioriteringer ud i livet, uanset om de nogle gange kan stride mod ønskerne fra de ansattes faglige organisationer.
- Socialdemokratiet fik ekstra mandat i EU ved at købe stemmer fra Alternativet
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Blå partier klar til forbud efter afsløring af Socialdemokratiets køb af stemmer fra Alternativet
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Forsker om Socialdemokratiets betaling for stemmer: "Det er et stort beløb. Især for Alternativet"
Nyhedsoverblik

SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet

Messerschmidt vil tage stemmehandel op i præsidiet: "I alle andre sammenhænge kalder man det korruption"

Socialdemokratiet fik ekstra mandat i EU ved at købe stemmer fra Alternativet





































