Minkkommissionens dag 7: "Indstilling om at sætte det i dvale/lukke lortet"

Der var vidner fra tre forskellige ministerier i Minkkommissionen torsdag:

Katrine Kaldahl, kontorchef i Sundhedsministeriet. Michael Dithmer, departementschef i Erhvervsministeriet. Og Anne-Mette Lyhne Jensen, afdelingschef i Justitsministeriet. 

De gav alle tre mere eller mindre direkte udtryk for, at de mener, at opgaven om at holde styr på lovhjemlen til minkaflivningerne entydigt lå hos Miljø- og Fødevareministeriet – og altså ikke var deres eget ministeriums ansvar.

Michael Dithmer, som har været departementschef i 26 år og godtog udspørgerens betegnelse ”nestoren blandt departementscheferne”, betonede flere gange, at hvert ministerium er ansvarlig for sit eget område, også når det gælder at sørge for lovhjemmel.

Katrine Kaldahl sagde, at hun ”blev overrasket” over, at Miljø- og Fødevareministeriet om formiddagen den 4. november på dagen for minkpressemødet igen spurgte Sundhedsministeriet, om der kunne være hjemmel i deres epidemilov.

”Vi havde sagt nej før, og nu spurgte de igen,” sagde Kaldahl og tilføjede, at ”det var deres ansvarsområde”.

"Den passus skulle vi have set"

Anne Mette Lyhne sagde, at hun ikke havde hørt om hjemmelsspørgsmålet i forhold til aflivning af alle mink før den 4. november om morgenen.

Hun fremhævede en sætning i det materiale, ministrene fik til regeringsmødet, hvor beslutningen blev truffet. Her stod umiddelbart efter et afsnit om hjemmel til to modeller for minkaflivning, at Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet ”er ved at afklare dette spørgsmål”.

Men Justitsministeriet var på det tidspunkt slet ikke involveret i overvejelser om hjemmel, sagde Anne Mette Lyhne.

”Den passus skulle vi have set. Og så ville vi have slettet den,” sagde hun og gav udtryk for stærk utilfredshed med, at Miljø- og Fødevareministeriet nævnte Justitsministeriet i materiale til regeringen uden at oplyse dem det på forhånd.

Bekymringen for fordømmelse fyldte meget

Flere oplysninger tegner et billede af, at bekymringen for både hjemlig og international kritik fyldte meget i overvejelserne om at aflive samtlige mink.

Michael Dithmer nævnte flere gange, at man på både departementschefmøderne og på det afgørende regeringsmøde talte om, hvor vigtigt det var at have et svar klar til befolkningen, når historien kom ud om mutationen i mink og risikoen for vaccinerne.

Det var helt vanvittigt

Anne Mette Lyhne
Afdelingschef i Justitsministeriet, om tidsfristen på fire timer til at forberede materialet, der skulle klæde regeringen på til at træffe beslutning om mink.

Og man talte om bekymringen for, hvad udlandet ville sige, når de hørte, at der var fundet en mutation i mink i landet med en af verdens største minkbesætninger.

”Vi har en stor fødevareeksport i Danmark, men det kræver jo, at nogen tør købe vores varer,” sagde han.

Og departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels skrev i en intern mail før minkbeslutningen blev truffet, at sagen havde potentiale til at ”ramme den amerikanske valgkamp”.

Lynforberedelse

”Det var helt vanvittigt,” sagde Anne Mette Lyhne om den korte frist, hun og resten af embedsværket fik til at forberede den sag, regeringen om aftenen den 3. november skulle bruge som grundlag for at tage stilling til, hvad der skulle ske med minkene i Danmark.

Klokken 15.30 fik hun en sms fra departementsråd i Statsministeriet, Pelle Pape, med følgende bestilling:

”1) Risikovurdering, 2) tiltag til at aflive mink (herunder indstilling om at sætte det i dvale/lukke lortet), 3) tiltag i forhold til smittespredning blandt mennesker og 4) politisk håndtering. Absolut frist 19.30.”

Heunicke sagde, det var nødvendigt

Michael Dithmer bekræftede i store træk forklaringen fra departementschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Henrik Studsgaard, når det gjaldt det afgørende regeringsmøde den 3. november om aftenen. Ifølge Dithmer var det Mette Frederiksen, der bød velkommen, hvorefter Magnus Heunicke fortalte om den nye risikovurdering om mutationer i mink. Heunicke forklarede på mødet, at det var nødvendigt at aflive alle mink. Ingen tog spørgsmålet om lovhjemmel op.

Torsdag morgen før vidneafhøringerne leverede Mogens Jensens bisidder i øvrigt dagens første nyhed:

At Mogens Jensens daværende særlige rådgiver, Søren Andersen, ligger inde med sin gamle arbejdstelefon og derfor kan levere en sms-korrespondance mellem ham og Mette Frederiksens stabschef, Martin Justesen. Sms’er som har vist sig at være slettet på Justesens telefon.

Læs mere her: Omstridte sms'er på vej til Minkkommissionen 

Barbara Bertelsen: "Ret skidt det her"

Nye sms’er kom også frem torsdag.

I en korrespondance mellem departementscheferne Barbara Bertelsen, Michael Dithmer og Per Okkels fra Sundhedsministeriet den 11. november gav Bertelsen udtryk for, at minksagen var ved at ramme statsministeren, og at problemet lå i Okkels’ butik.

Bertelsen linkede til en artikel, hvor en kilde fra seruminstituttet sagde, at man muligvis godt kunne bevare nogle få avlsdyr uden risiko for folkesundheden. Men det budskab harmonerede skidt med statsministerens melding om, at alle mink skulle slås ned, påpegede Bertelsen klokken 21.07:

”Ret skidt det her. Vigtigt I får helt koordineret på det her. Ender galt ellers”.

Hun fulgte op klokken 21.23: ”I har ikke bygget broen til regeringen, Per det er ekstremt vigtigt”.

Okkels svarede: ”I teksten og i virkeligheden jo det har vi, men vi må åbenbart tåle lort fra medier”.

Barbara Bertelsen pointerede: ”Men den skal bygges politisk/kommunikativt også – fra pressemødet til nu. Så stm ikke selv ska til at gøre det. Som er situationen nu”.

Hun fulgte op med en illustration af, hvad det var for et kritisk spørgsmål, Sundhedsministeriet skulle levere et godt svar på:

”Q: SSI (seruminstituttet, red.) og SUMen (Sundhedsministeren, red.) afviste forsvarligt at holde avlsdyr i live. Og stm (statsministeren, red.) sagde alle mink skulle aflives. Nu siger SSi man godt kan bevare avlsdyr? Hvorfor sagde stm noget andet?

A: …?”

Afhøringerne fortsætter fredag.