Debat

Morten Messerschmidt: Forsvarsforbeholdet er Danmarks garanti mod EU's fordækte intentioner

Berlin, Paris og Bruxelles drømmer om, at EU bliver en militær stormagt, der kan give USA og Nato modvægt. Forsvarsforbeholdet er Danmarks værn mod de fordækte intentioner, skriver Dansk Folkepartis formand.

Nato er garanten for vores frihed og selvstændighed. En fælles EU-hær vil ikke være et supplement, men en modpol til Nato, skriver Morten Messerschmidt.
Nato er garanten for vores frihed og selvstændighed. En fælles EU-hær vil ikke være et supplement, men en modpol til Nato, skriver Morten Messerschmidt.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Messerschmidt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I december 2015 indgik Ukraine en aftale med Det Europæiske Forsvarsagentur om "administrative forhold" mellem agenturet og Ukraines forsvarsministerium.

Det var i tiden umiddelbart efter Ruslands annektering af Krim, og mon ikke man fra Kievs side havde forventet, at en aftale med EU's forsvarsagentur ville gøre en forskel? Alligevel stod EU famlende og lammet, da Putin syv år senere gjorde alvor af sine trusler og angreb Ukraine.

Partilederdebat

Skal Danmark afskaffe forsvarsforbeholdet?

Danskerne skal 1. juni stemme om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. I en ny debatserie spørger Altinget derfor alle partilederne: Bør danskerne stemme ja eller nej – og hvorfor?

Flere partier synes at have skiftet holdning til spørgsmålet efter Putins krig mod Ukraine. Så sent som 1. februar sagde udenrigsminister Jeppe Kofod til Altinget ”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil.” Så hvad har ændret sig?

Hvis du vil blande dig i debatten, kan du sende dit indlæg til [email protected].

Den seneste måned har været en understregning af, hvad EU er – og hvad EU ikke er. En bekræftelse på, hvorfor vi i Danmark allerede i 1949 blev medlem af Nato.

Mens EU har sendt nødhjælp, og kort før Putins angreb oprettede en rådgivende militær træningsmission i Ukraine, så har Nato stået for det militære gensvar. Også sanktionerne mod russiske banker med videre har haft stor effekt, fordi de er gennemført transatlantisk i fællesskab mellem EU, USA og Storbritannien – altså med Nato som paraply.

Statsministeren har skiftet spor

Det er i lyset af dette, at jeg ikke kan lade være med at undre mig, når regeringen nu – sammen med Venstre, Konservative, Radikale og SF – har besluttet at afvikle forsvarsforbeholdet. De vil gerne have Danmark fuldt og helt med i EU's forsvarssamarbejde.

I EU-Parlamentet har man længe drømt om, at EU skal blive en militær stormagt, der kan give USA modvægt

Morten Messerschmidt
Formand, Dansk Folkeparti

Det er ellers ikke længe siden, at statsministeren kaldte forbeholdene for fundamentet for dansk udenrigspolitik. Men nu har hun skiftet spor og mener, at Danmark skal være "i hjertet af EU" – ikke langt fra hendes forgænger, Helle Thorning Schmidt, der talte om at være "European by heart".

Det er svært at benægte, at de seneste uger har ændret verden. Og så er det vel også kun rimeligt at ændre sit verdenssyn? Spørgsmålet er blot, hvortil det skal ændres. Og er det virkelig nu, vi skal have mere EU?

En radikal ændring af dansk forsvar

Hvis danskerne beslutter at afskaffe forsvarsforbeholdet, betyder det helt konkret, at Danmark fremover deltager fuldt og helt i EU-traktatens artikel 42 til 46. Her kan man blandt andet læse:

"Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik".

"Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik".

Det er også her, man kan læse om den magt, EU's forsvarsagentur skal have. Det handler om at: Bidrage til fastlæggelse af målene for medlemsstaternes militære kapacitet; Fremme harmonisering af de operationelle behov; Foreslå multilaterale projekter med henblik på at opfylde målene for militær kapacitet.

Det er en radikal ændring af dansk forsvar. Og i artikel 46 nævnes det, som kan blive helt centralt, hvis Mette Frederiksen og hendes venner får et ja til folkeafstemningen den 1. juni – nemlig dansk deltagelse i et "permanent struktureret samarbejde", hvor dansk forsvarspolitik vil være permanent forankret i EU.

Fordækte fransk foretagende

Om dette er, hvad pro-EU-partierne drømmer om, ved vi ikke. Faktisk ved vi kun, at de vil af med forbeholdet, men ikke ret meget om hvad de vil bruge denne nye EU-magt til.

Og måske er det i virkeligheden det allermest bekymrende. For i Bruxelles er der ingen tvivl om, hvad EU gerne vil. Ikke mindst i EU-Parlamentet har man længe drømt om, at EU skal blive en militær stormagt, der kan give USA modvægt og engagere europæerne i konflikter rundt på kloden uden amerikanere og briter.

Der er grund til at frygte, at hvis EU får luft under vingerne på grund af Ukraine-krigen, så vil en fælles EU-hær hastigt blive til.

Morten Messerschmidt
Formand, Dansk Folkeparti

Og EU-Parlamentets seneste udtalelse om EU's årlige sikkerheds- og forsvarspolitik giver et ret klart billede af, at det på ingen måde blot handler om Rusland, men derimod om en lang række lande, som EU (læs: Frankrig) har stærke interesser i.

Somalia, Mozambique, Libyen, Tyrkiet og især Mali er alle genstande for Unionens nidkære interesse, og man minder direkte om, "at Unionen på nuværende tidspunkt er i gang med 11 civile og 7 militære missioner og operationer" – i Somalia, i Bosnien-Hercegovina, i Sahel og på Afrikas Horn, i Mali med videre.

Er det den slags operationer Mette Frederiksen, Jakob Ellemann, Søren Pape, Sofie Carsten Nielsen og Pia Olsen Dyhr drømmer om, at Danmark skal med i fremover?

EU-hær bliver modpol til Nato

Parlamentet drømmer om at spille med musklerne og minde om, at "EU gennem sine medlemsstaters militære kapaciteter har et samlet budget på 395 milliarder euro, hvilket bringer det på andenpladsen globalt".

Men de seneste måneder har vi da ikke set meget til Josep Borell, vel? Jeg har i hvert fald mest set Joe Biden og Antony Blinken. Borell skulle ellers være "EU's udenrigsminister", men vi skal være glade for, at det meste går gennem USA og UK.

Læs også

Siden anden verdenskrig har Nato været garanten for vores frihed og selvstændighed. Sådan vil det også være fremover. Og der er grund til at frygte, at hvis EU får luft under vingerne på grund af Ukraine-krigen, så vil en fælles EU-hær hastigt blive til.

Ikke som et supplement til Nato, men som en modpol, der skal engagere EU i alverdens brændpunkter. Bemærk at rapporten, der er dateret 21. januar 2022 (!) kun nævner Rusland ni gange i rapporten. Mali er nævnt 40 gange!

EU burde takke amerikanerne

Så hvor tror man egentlig, at EU's fokus vil være, når vi kommer på den anden side af Ukraine-krigen?

Det er hævet over enhver tvivl, at konflikten i Ukraine alene kan blive løst gennem Nato. Så hvorfor skal vi bruge det som anledning til at melde os ind i et EU-forsvar, der er oprettet for at løse opgaver i Sahel og Mali?

Skal danske soldater virkelig følge trop med en EU-stjerne på skulderen? Det bliver et nej tak herfra.

Morten Messerschmidt
Formand, Dansk Folkeparti

EU-Parlamentet er ydmyg nok til at nævne, at man under tilbagetrækningen fra Afghanistan "var afhængige af USA, som udsendte 6.000 soldater for at sikre Kabul Lufthavn inden for meget kort tid, hvilket gjorde det muligt at evakuere europæiske borgere og afghanske statsborgere, der var i fare" (afsnit I). Men i stedet for at takke amerikanerne, foreslår man at styrke EU’s evne til at handle selvstændigt under lignende omstændigheder.

Skal EU fremover engagere sig militært i konflikter som den i Afghanistan? Er vi ikke lidt mere trygge ved at have amerikanerne med, hvis vi overhovedet skal ind i den slags igen?
Jeg tror det.

Meld klart ud, tak!

Hvis det er denne fremtid Pape, Ellemann og resten af banden ønsker sig, skulle de sige det klart.

Krigen i Ukraine er ulykkelig, og det er alene takket være de heroiske ukrainere, bakket op af Natos hurtige og effektive reaktion, at Putin i dag er trængt. Gad vide hvordan verden havde set ud, hvis EU havde skullet håndtere situationen? Jeg tvivler meget på, at Putin ville have vist samme respekt som for en alliance med både UK og USA.

For et er naturligvis, hvad de herrer og damer i Statsministeriet drømmer om. Noget ganske andet er det, de taler om i Berlin, Paris og Bruxelles. Og her går tankerne mest til fjerne egne i Afrika og Asien.

Skal danske soldater virkelig følge trop med en EU-stjerne på skulderen?

Det bliver et nej tak herfra.


Indlægget er bragt første gang i Morten Messerschmidts ugebrev.

 

Foto: Europa-Nævnet
Altinget har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til debatindlæg, der fremmer oplysning og debat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning og skal overholde de presseetiske regler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00