Nina Smiths angreb på middelklassen er en politisk dødssynd

Gymnasier med flirt, fester og det fede ungdomsliv, som til slut markeres med en studenterhue, syngende og hoppende på en gammel bus med hornet i bund.

Du skal ud, meget længere ud, helt ud til de gudsforladte industrikvarterer i udkanten af byen. Her finder du den lokale erhvervsskole i en grim industribygning med afskallet maling fra 1970’erne fyldt med værktøj fra cirka samme årgang. Det er her, at arbejderklassen og underklassens unge tager deres praktiske uddannelser. 

Når du har kigget dig lidt omkring, så tal med de unge. De vil nok starte med at fortælle dig om at blive lært op ved den samme maskine, som deres far blev i sin tid.

Måske har de ikke haft en underviser i et par måneder, eller måske er loddekurset blevet sparet væk. De kan også være blevet sat til at reparere fastnettelefoner. Til gengæld er skolemiljøet småt og kønsopdelt. Og der er hverken fester, flirt eller fredagsbar.

Vi mister faktisk en faglært i timen hver dag året rundt. Den grønne omstillings varme hænder forsvinder

Jakob Elkjær

Generaliserer jeg? Ja, selvfølgelig findes der gode erhvervsuddannelser med et godt ungdomsmiljø som Hotel og Restaurantskolen i Valby, men generelt er billedet ikke helt skævt.

Bliv ved med at snakke med de unge. Så når du ind til noget, der gør endnu mere ondt end forældede maskiner: At blive set ned på som en taber fra folkeskolens "bagerste række med fuld plade i diagnose-bingo," som Metal Ungdoms formand Carl Emil Lind har udtrykt det.

Selv på Tinder, oplever de uddannelsessnobberiet og skjuler deres uddannelsesretning for at få en date.

Det er derfor mindre end to ud af ti unge vælger erhvervsskolerne. De vil have et ungdomsliv, de gider ikke blive stemplet som tabere, og de vil ikke binde sig til at blive elektriker eller VVS’er alt for hurtigt.

Før var det fire ud af ti, der fik en erhvervsuddannelse. Det er en katastrofal udvikling. Vi mister faktisk en faglært i timen hver dag året rundt. Den grønne omstillings varme hænder forsvinder.

Alligevel sker der ikke noget. Folketinget har ikke løftet erhvervsskolerne for alvor i 25 år, og der er heller ikke afsat ekstra penge i den seneste finanslov, selv om alle de stærke organisationer fra Dansk Industri til Dansk Metal officielt støtter det såkaldte lærlingeoprør, hvor unge fagligt aktive kræver et gevaldigt løft til erhvervsskolerne.

De har forsøgt sig med et borgerforslag, men de kunne ikke engang samle 50.000 underskrifter. Hvorfor ikke, når nu lærlingene fik støtte fra de store?

Nina Smiths lille angreb på middelklassen fik desværre lov til at afspore hele debatten

Jakob Elkjær

Svaret handler også om klasse. Erhvervsskolernes studerende får masser af varm luft og pæne ord, men de og deres forældre er ikke en magtfuld vælgergruppe med adgang til medierne.

Under halvdelen af dem, som du vil møde på dit besøg, ville stemme, hvis der var valg i morgen. Kun 31 procent oplever, at det ville blive taget alvorligt, hvis de henvendte sig til en politiker.

Og mindre end hver tredje tror, at det kunne gøre en forskel, hvis de engagerede sig politisk. Det viste en undersøgelse, som DUF lavede til demokratiets dag for et par år siden. 

Nu er der så endelig kommet et forslag om at lave en ny to-årig ungdomsuddannelse, Højere Praktisk Eksamen, der skal være en pendant til gymnasiet med ungdomsliv, fester, huer og dyttende lastbiler.

Det kommer fra økonomerne i Reformkommissionen. Og denne gang kan man ikke engang beskylde dem for at ville presse de unge hurtigere igennem af hensyn til konkurrencestaten og arbejdsgiverne. De vil lægge et halvt år oven i den nuværende uddannelsestid for at give plads til et ungdomsliv!

Det er et interessant forslag, fordi det adresserer barriererne for en praktisk retning: Det giver mulighed for et ungdomsliv uden for tidligt at binde sig til at blive præcis frisør eller tømrer.

Men reformkataloget blev allerede skudt ned, før det officielt var lagt frem. Det indebar nemlig en afskaffelse af tiende klasse, som blev lagt ind i den nye HPX.

De unge skulle stadig kunne tage på efterskole efter niende, men mere som et højskoleophold uden karakterer og med højere egenbetaling for de velstillede forældre. Tre fjerdedele af disse elevers forældre har en videregående uddannelse. I folkeskolen er det kun 35 procent.

Politikerne har nemlig ikke rigtig noget at tabe ved i praksis at ignorere erhvervsuddannelserne

Jakob Elkjær

Vi ved, at det er elever med gode karakterer med velstillede hjem, som tager en slags sabbatår på efterskole i tiende, hvor de "kan dyrke deres interesser for surfing eller hvad det kan være," som reform-kommissionens formand Nina Smith udtrykte det ved fremlæggelsen.

Så var fanden løs. Efterskolerne og Berlingske skældte ud, og både RV, Venstre, DF og SF skød forslagene ned med det samme.

"Det er bindegalt," sagde den ellers så rare Jacob Mark (SF).

Og de skød det ned uden at komme med alternative forslag til, hvordan erhvervsskolerne så skal løftes. Jeg ved ikke om Reformkommissionens forslag løser alle problemer, men det er i det mindste et forsøg i stedet for at lade stå til.

Nina Smiths lille angreb på middelklassen fik desværre lov til at afspore hele debatten. Ligesom det fik lov at stjæle hele showet, da Nina Smith og kommissionen ville afkorte nogle af de videregående uddannelser, som primært tages af den øvre middelklasses børn.

En politisk dødssynd!

Politikerne har nemlig ikke rigtig noget at tabe ved i praksis at ignorere erhvervsuddannelserne. De har ingen magt som meningsdannere.

Til gengæld er der masser af stemmer i fortsat at prioritere middelklassens uddannelser. De stemmer til valgene, de har adgang til medierne og de råber højt som ingen andre, hvis man går deres interesser for nær. 

Det er derfor vores uddannelsessystem ser ud, som det gør.

Som Nina Smith sagde til Berlingske i lørdags om, at flytte penge fra middelklassens børn og unge til de mindre velbemidlede:

"Det her, kan jeg godt mærke, at jeg får rigtig meget skæld ud for."