Lærer: Jeg blev næsten kvalt i kaffen, da jeg hørte økonomkommissionens tudetossede forslag

Men det er en analyse, der kun fungerer for dem, der har deres daglige gang med regneark bag hæve-sænkeborde. Den giver nemlig absolut ikke mening for os, der har vores dagligdag i klasselokaler mellem hormonfyldte teenagere.

Det er nemlig sådan, at danske unge har fattet budskabet om, at de skal ud og være gode og produktive soldater i konkurrencestatens hær. Tillad mig at give et eksempel: For nogen tid siden kom en 8-klasses elev til mig.

I klassen havde der været udskiftning på tysklærerposten, hvilket gjorde hende nervøs. For når hun nu havde skiftet tysklærer flere gange, hvordan ville det ikke påvirke hendes gennemsnit i gymnasiet.

Der er en masse fagligt i 10. klasse, men der er også plads til det mere dannende

Anders Thorsen

Vildt nok at tænke på sit snit i 3.G, når man går i midten af 8.klasse, ikke? Men historien er ikke enestående, og den viser, at mange unge i dag godt ved, at de skal være effektive, klare sig godt og være nyttige for samfundet.

Derfor hører jeg også igen og igen fra uddannelsesparate teenagere, at de er nervøse for, om de ”spilder” et år, hvis de overvejer 10.klasse.

Og så er vi tilbage ved Reformkommissionen, for det er åbenbart spild af tid med det ekstra år, når man kigger dybt i regnearkene. Men i den virkelige virkelighed kan det være rigtig godt for mange unge.

For dem er 10. klasse nemlig et frirum, hvor man kan modnes fagligt og socialt, og hvor man ofte kommer til at indgå i fællesskaber, som ikke handler om præstation, selvoptimering og det næste fix på TikTok – men om dannelse og mening. Det er helt aldeles unyttigt i en regnearkslogik.

Dronningen sagde engang i en nytårstale: "Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!" Det er præcist derfor mange, der ikke på papiret har brug for det, har gavn af et 10. klassesår (for eksempel på en efterskole).

De har nemlig gennem hele deres skoletid blevet tæsket igennem nytte, nytte og atter nytte, så jeg forstår virkelig godt trangen til et skoleår, hvor alt ikke skal måles på en hvad-skal-jeg-bruge-det-til-skala.

Økonomisk logik overtrumfer ganske enkelt pædagogisk og didaktisk viden og erfaring

Anders Thorsen

Naturligvis er der en masse fagligt i 10. klasse, men der er også plads til det mere dannende og fællesskabsdannende. Tro mig, jeg har selv undervist i 10. klasse i flere omgange.

Reformkommissionens forslag om at nedlægge 10. klasse er også et udtryk for en instrumentalisering af de unge og skolen, som også gennemsyrede tænkningen af den katastrofale skolereform i 2013.

Dengang handlede det blandt andet om en rigid målstyring, mens kommissionens forslag handler om, at flere skal tage en erhvervsuddannelse. Skolen og dens elever skal således være instrumenter i at opnå et økonomisk mål: Ved at fjerne 10. klasse og lave noget nyt på erhvervsskoler, skal vi få flere til at tage erhvervsuddannelser, og arbejdsudbuddet skal udvides.

Jeg bebrejder sådan set ikke kommissionens medlemmer, for de har sådan set bare brugt deres faglighed. Men det er da tankevækkende, at vi har et hierarki, der definerer reformer på skole- og uddannelsesområdet.

Det er lidt bedre set fra Slotsholmen, at økonomer kloger sig på unge og uddannelse, mens skole- og ungefolket ikke er inviteret med. Det så vi med skolereformen i 2013, og det er samme logik her med reformkommissionen, hvor kun Per B. Christensen har en skolefaglig baggrund som læreruddannet. Han har dog ikke stået bag katederet i årtier.

Økonomisk logik overtrumfer ganske enkelt pædagogisk og didaktisk viden og erfaring. Men hvor ville det have været fedt, hvis der bare havde været ét menneske, der havde en opdateret viden om og nylig erfaring med børn, unge og uddannelse i kommissionen. Ja, måske endda en ung!

Jeg ved, at det lyder kættersk, men der har simpelthen været brug for nogen i den her kommission til at sige, at det slet ikke giver mening at nedlægge 10. klasserne.

Jeg er sikker på, at mennesker fra uddannelsesverdenen og de unge har gode bud på, hvordan vi får flere til at tage en erhvervsuddannelse uden at forringe andre skoletilbud.

Eller lad mig spørge på en anden måde: Hvorfor skulle økonomer vide det bedre? Får de brug for hjælp, er de meget velkomne til at ringe til mig. Så skal jeg nok lave en lang liste af dygtige folk, som kan komme med en masse fede forslag!