Norge dropper klima- og miljøhensyn i nye kostråd

Der lød ramaskrig, da en nordisk ekspertgruppe før sommer anbefalede kraftige nedskæringer i kødindtaget af hensyn til klima og miljø. I Norge har regeringen nu besluttet, at de nye norske kostråd udelukkende skal baseres på sundhedshensyn.  

<div>Den daværende landbrugs- og fødevareminister Sandra Borch (Senterpartiet) gik stærkt i mod de nordiske ernæringsanbefalinger, da de blev offentliggjort i juni. Nu har regeringen besluttet, at bæredygtighed ikke skal være afgørende for de nye norske kostråd, der skal udarbejdes.</div>
Den daværende landbrugs- og fødevareminister Sandra Borch (Senterpartiet) gik stærkt i mod de nordiske ernæringsanbefalinger, da de blev offentliggjort i juni. Nu har regeringen besluttet, at bæredygtighed ikke skal være afgørende for de nye norske kostråd, der skal udarbejdes.
Foto: Javad Parsa / NTB
Silje Sjursen SkiphamnSolveig Ruud

I Danmark har myndighedernes kostråd både fokus på at gavne sundhed og klima, men sådan bliver det ikke i Norge.

De nye norske kostråd kommer nemlig alene til at blive udviklet efter, hvad der er godt for helbredet.

Det betyder ikke, at klima- og miljøbelastningen ikke er vigtig.

Ole Henrik Krat Bjørkholt (Ap)
Statssekretær

Det bekræfter statssekretær i det norske sundhedsministerium Ole Henrik Krat Bjørkholt fra Arbeiderpartiet (socialdemokratisk parti red.).

”De norske kostråd bør tage udgangspunkt i, hvad der er godt for sundheden. Det betyder ikke, at klima- og miljøbelastningen ikke er vigtig, men det vil ikke blive integreret i Norges nationale kostråd,” skriver han i en mail til Altinget Norge.

”Det er sundhedsaspektet, der er formålet med kostvejledningen. Derudover vil klima- og miljøpåvirkninger blive diskuteret. Viden om kostens effekt på klima og miljø er vigtig for folk at vide, men den vil ikke blive integreret, kun diskuteret. Det betyder, at det tydeligt skal fremgå, at sundhedsmyndighedernes kostråd tager udgangspunkt i, hvad der er godt for dit helbred,” fortsætter han.

Bjørkholt understreger, at politikerne nu har lagt rammerne for de nye nationale kostråd, men at resten af jobbet er rent videnskabeligt arbejde. Det er myndighedsorganet Helsedirektoratet (sundhedsmyndighed under ministeriet red.), der udarbejder den egentlige rådgivning.

”De har startet processen med at se på, om og i givet fald hvordan de norske kostråd skal opdateres på baggrund af de nordiske næringsanbefalinger,” siger statssekretæren og fortsætter:

”Politikerne skal ikke blande sig i Helsedirektoratets faglige vurderinger af det videnskabelige grundlag for at give gode kostråd.”

Læs også

Stærk modstand fra SP-ministre

Den daværende landbrugs- og fødevareminister, Sandra Borch fra Senterpartiet (borgerligt liberalt parti red.), var blandt dem, der reagerede kraftigt på de nye nordiske ernæringsanbefalinger, da de blev lanceret i juni.

Der er tale om videnskabelige anbefalinger, som hvert land kan bruge til at udarbejde sine egne nationale kostråd.

Borch mente dog, at det var polariserende for debatten at rådgive om, hvor mange gram kød man skal spise på en uge, og sagde, at hun var "meget skeptisk" over for eksperternes arbejde.

Senterpartiets leder og finansminister Trygve Slagsvold Vedum var også kritisk og erklærede, at han hverken havde tænkt sig skære ned på kød eller øl, som det var rådet i de nordiske ernæringsanbefalinger.

Regeringen har også tidligere sendt signaler om, at de nye norske kostråd vil have større vægt på sundhed:

”Det er ikke en opgave for politikerne at bestemme, hvor mange gram kød kostrådene skal anbefale, men det er en politisk opgave at beslutte, hvilke politiske aspekter der skal danne grundlag for de norske anbefalinger. I Norge vil vi primært lægge vægt på de sundhedsmæssige fordele ved kostrådene,” sagde sundhedsminister Ingvild Kjerkol (Arbejderpartiet) under en spørgetime den 3. maj.  

Nu er det op til faggrupperne i Helsedirektoratet at udarbejde de nye råd til den norske befolkning.

De vil nøje gennemgå de nordiske ernæringsanbefalinger og finde ud af, hvad der er tilstrækkeligt veldokumenteret til at indgå i de nye norske kostråd.

Senterpartiet er tilfreds

Hans Inge Myrvold er sundhedspolitisk ordfører for Senterpartiet. Han er meget glad for, at det alene bliver sundhedsforskning, som kommer til at danne grundlag for kostrådene i Norge.

”Vi får kostråd, der bygger på gode sundhedsråd, og så skal vi selvfølgelig arbejde med bæredygtighedselementet i mange sektorer,” siger han.

Han peger på, at de nordiske ernæringsanbefalinger fik meget kritik for deres bæredygtighedsvurderinger:

”Vi skal have kostråd, der tager højde for, at vi vil producere norsk mad, og det oplevede vi ikke, at denne rapport gjorde,” siger ordføreren og fortsætter:

"Hvis vi skal bevare Norges selvforsyning, skal vi bruge de ressourcer, der er her, og videreudvikle dem. Men det tog de nordiske anbefalinger ikke højde for. Konsekvensen ville være et markant svækket landbrug, og at produktionen i Norge vil få en væsentligt lavere grad af selvforsyning.”

Lover at bakke op om nye kostråd

Myrvold afviser desuden, at der har været større uenighed mellem de to regeringspartier, Senterpartiet og Arbeiderpartiet, i sagen:

”Nej, det oplever jeg ikke. Vi har naturligvis været meget tydelige over for vores regeringspartner, men jeg oplever, at vi er enige her. Det er naturligvis også meget vigtigt og godt for landbruget, at man ikke sår yderligere tvivl om dette.”

Er det korrekt at sige, at det er Senterpartiet, der har presset denne beslutning igennem?

Senterpartiet vil selvfølgelig fuldt ud tilslutte sig kostrådene.

Hans Inge Myrvold (Sp)
Sundhedsordfører

”Jeg vil ikke sige, at vi har presset på for noget, men vi har været tydelige fra Stortinget, og flere medlemmer af regeringen har været bekymrede over denne sag. Så jeg ser det ikke som en sag, hvor der har været så meget uenighed.”

Betyder det, at Senterpartiet aktivt vil støtte op om de råd, der kommer, selvom de stadig måtte anbefale at spise mindre kød?

"Senterpartiet vil selvfølgelig fuldt ud tilslutte sig kostrådene, men der skal samtidig også være plads til, at vi hver især kan træffe de valg, vi ønsker,” siger Hans Inge Myrvold.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00