Nu skal maritime forskningsmillioner ud at rulle: ”Vi skal vise politikerne, at vi kan noget”

Fredag er der første møde i Maritimt Forskningsforum, hvor en bred vifte af aktører skal drøfte, hvordan de danske maskinmesterskoler bedst bruger 28 millioner kroner til grøn, maritim forskning. Drømmen er at få en permanent bevillig til forskning i fremtiden.

"Maskinmestrene er en meget eftertragtet medarbejdergruppe for energisektoren. De er som en schweitzerkniv, der kan bruges til rigtigt mange ting,” siger  Jan Hylleberg, der er viceadministrerende direktør i Green Power Denmark.
"Maskinmestrene er en meget eftertragtet medarbejdergruppe for energisektoren. De er som en schweitzerkniv, der kan bruges til rigtigt mange ting,” siger  Jan Hylleberg, der er viceadministrerende direktør i Green Power Denmark.Foto: Rikke Kjær Poulsen/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

Det er første gang de danske maskinmesterskoler prøver at få en så stor en pose penge til forskning i grøn omstilling på det maritime område.

Og for at de i alt 28 millioner kroner – der er afsat via forskningsreserven – bliver brugt bedst muligt mødes en række aktører fredag for at drøfte emnet. Det sker i regi af Maritimt Forskningsforum. 

Hvis det for alvor skal batte, skal vi have en fast bevilling til forskning på det her område fremadrettet

Anders Hanberg Sørensen
Rektor, Aarhus Maskinmesterskole

Anders Hanberg Sørensen, der er rektor ved Aarhus Maskinmesterskole, er blandt deltagerne. Han lægger ikke skjul på, at der for dem er tale om en meget vigtig sag.

”Det er ret banebrydende og nytænkende fra ministeriets side, at man på den måde giver en stor pose penge. Det er et klart signal om, at man tror på, at der skal forskes mere i grønne, maritime løsninger,” siger han.

Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der har indkaldt til første møde fredag. Her er i alt 18 repræsentanter fra både uddannelsessektoren, erhvervslivet og fondsverdenen inviteret (se hvem i faktaboks).

De er inviterede til første møde i Maritimt Forskningsforum

Videregående maritime uddannelsesinstitutioner:

  • Rektor Anders Hanberg Sørensen, Aarhus Maskinmesterskole
  • Direktør Pia Ankerstjerne, MARTEC
  • Direktør Jesper Bernhardt, SIMAC
  • Rektor Jens Færgemand Mikkelsen, Fredericia Maskinmesterskole
  • Rektor Ulrik Bak Nielsen, Maskinmesterskolen København

Universiteter:

  • Prorektor Rasmus Larsen, DTU
  • Dekan Henrik Bindslev, Det Tekniske Fakultet, SDU
  • Dekan Mogens Rysholt Poulsen, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutioner (GTS):

  • Executive Vicepresident Peter K. Sørensen, Maritime, Air and Sound, Force Technology,
  • Adm. Direktør Juan Farré, Teknologisk Institut

Andre centrale aktører:

  • Viceadministrerende direktør Jacob K. Clasen, Danske Rederier
  • Administrerende direktør Jenny Braat, Danske Maritime
  • Underdirektør Mikkel Haarder, Dansk Industri
  • Viceadministrerende direktør Jan Hylleberg, Green Power Denmark
  • Head of Onboard Vessel Solutions Claus Winter Graugaard, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping
  • Direktør Lotte Lundberg, Den Danske Maritime Fond
  • Senior Vice President Bjarne Foldager, MAN Energy Solutions
  • Head of Public Affairs Anne Mette Mosekjær Søndergaard, Ørsted

Over de næste år skal de finde ud af, hvilke forskningsprojekter millionerne skal bruges på. I kommissoriet for det nye forum, lyder det, at regeringen ønsker at igangsætte en målrettet satsning på ”grøn viden og grønne kompetencer inden for den maritime sektor.”

Det fremgår, at målet med de 28 millioner kroner er at sikre anvendelsesorienteret forskning, der kan mindske søfartens klima- og miljøbelastning.

Efter det første introducerende møde kommer maskinmesterskolerne til at være tovholder for Maritimt Forskningsforum, som Anders Hanberg Sørensen forventer kommer til at mødes to gange om året. Han fortæller, at han har sine idéer til, hvad pengene bør bruges til, men at han går ind med åbent sind.

Altinget logoMaritim
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget maritim kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00