Tidligere forskningschef: Bogafbrændinger er en absurd form for ytringsfrihed
Det er besynderligt, at nogle betragter afbrænding af koranen som udtryk for ytringsfrihed. Bogbrænding signalerer tværtimod – nu som tidligere – at ytringsfriheden skal undertrykkes, skriver forskningschef emeritus Oluf Jørgensen.
Oluf Jørgensen
Offentlighedsrådgiver, forskningschef emeritus (mediejura), Danmarks Medie- og JournalisthøjskoleI sin tid arrangerede nazisterne i Tyskland offentlig bogbrænding som led i deres kamp mod forfattere og kunstnere, især jødiske, som de anså for farlige for folkets moralske sundhed.
I vore dage bliver koranen brændt af Rasmus Paludan og hans meningsfæller som led i deres kamp mod islam.
Det er besynderligt, at nogle betragter afbrænding af koranen som udtryk for ytringsfrihed. Bogbrænding signalerer tværtimod – nu som tidligere – at ytringsfriheden skal undertrykkes.
Det er meget vigtigt at kunne se forskellen mellem hadefuld hetz mod en befolkningsgruppe og kritiske meninger om forhold i samfundet. Hadefuld nedrakning afsporer demokratisk debat. Kritiske meninger og oplysninger er demokratiets salt. Det er på høje tid, at regeringen tager initiativ til at få klargjort forskellen.
Forbud mod hadefuld hetz
Hetzen mod jøder i 1930'erne fik i 1939 Rigsdagen i Danmark til at vedtage det første forbud mod hadefulde ytringer. Formålet var at beskytte befolkningsgrupper og trossamfund mod at blive gjort til syndebukke af nazisterne.
Grænsen for ytringsfriheden er overskredet, når ytringer har en hadefuld karakter, som det ikke giver mening at modsige i en fri debat
Oluf Jørgensen
Fhv. forskningschef i mediejura ved DMJX
Forbuddet mod hadefuld hetz er således en dansk opfindelse, der efter Anden Verdenskrig blev fulgt op med internationale konventioner. Det skulle nødigt blive glemt.
Straffeloven har fortsat et forbud mod hadefulde ytringer i § 266 b, der omfatter offentlig forhånelse eller nedværdigelse af personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
Den omtales ofte som racismeparagraffen, men omfatter også en række andre former for hån mod befolkningsgrupper.
Blasfemiparagraffens afskaffelse
For nogle år siden blev straffelovens gamle forbud mod blasfemi afskaffet. Nogle mener, at det dermed blev lovligt at stikke ild til koranen som led i offentlige demonstrationer.
Det juridiske grundlag for Folketingets beslutning om at fjerne blasfemiparagraffen findes i en betænkning fra 2014, hvor Straffelovrådet blandt andet vurderede, om afskaffelse af blasfemiparagraffen gør det lovligt at afbrænde hellige skrifter.
Ifølge Straffelovrådet kan det principielt tænkes, at afbrænding kan ske, uden at nogen bliver forhånet, men rådet tilføjer, at det i praksis kan tolkes som hån eller nedværdigelse af mennesker, der tror på den pågældende religion og dermed er omfattet af §266 b.
Straffelovrådet henviser til en række domme, hvor hadefulde ytringer mod en religion også er tolket som hån eller nedværdigelse af de troende.
Rådet gør opmærksom på, at straffelovens forbud mod hadefulde ytringer også kan anvendes over for symbolske ytringer og henviser til en landsretsdom, der dømte for en Ku Klux Klan-agtig afbrænding af kors foran et hus, hvor der boede folk fra Tyrkiet.
Reaktioner over hele verden har i den grad vist, at koranafbrænding bliver opfattet som hån og nedværdigelse af muslimer. Det undrer mig, at anklagemyndigheden ikke har rejst straffesager mod Rasmus Paludan og andre, der har arrangeret offentlige afbrændinger af koranen.
I stedet har politiet måttet bruger mange ressourcer på at beskytte bogbrændinger i Danmark.
Muhammedtegningerne
Det er en meget grov fornærmelse mod tegnerne, hvis man mener, at Rasmus Paludans hetz mod muslimer er i familie med Muhammedtegningerne i 2005.
Karikaturtegning kan bruges til hadefuld nedrakning af befolkningsgrupper, som det skete i sin tid med nazistiske tegneres fremstilling af jøder som rotter. Den form er vidt forskellig fra den satiriske tradition, de danske bladtegnere bygger på.
Det er en meget grov fornærmelse, hvis man mener, at Rasmus Paludans hetz mod muslimer er i familie med Muhammed-tegningerne
Oluf Jørgensen
Fhv. forskningschef i mediejura ved DMJX
Da Jyllands-Posten opfordrede tegnerne til at tegne Muhammed, som de så ham, brugte nogle anledningen til at spidde Jyllands-Posten og Pia Kjærsgaard.
Andre anvendte tegningen som en kritisk og/eller humoristisk kommentar til kvindeundertrykkelse, der sker i Muhammeds navn, og en enkelt fremstillede i skarp form, at Muhammed og islam bliver misbrugt til at legitimere terror.
Bladtegnernes satire kan ofte ikke forstås, hvis man ikke har øjnene åbne for, at den bruges som et spejl. Den finurlige teknik blev også brugt ved Muhammedtegningerne, der dels viste komiske reaktioner på Muhammed, dels tåbelig eller vanvittig adfærd i Muhammeds navn.
Religionsfrihed og ytringsfrihed
Religionsfriheden og ytringsfriheden giver ret til at kritisere religioner ligesom andre forhold, der har betydning i samfunds- og kulturlivet. Det er lovligt at sige sin mening om trosretninger og indvandring, også i en stærkt kritisk form. Forbuddet mod hadefulde ytringer rammer kun meget grove og hadefulde ytringer.
Skarpe ytringer vil ofte krænke, og ytringer er ikke stupide, blot fordi nogle bliver krænkede. Direktører og politikere kan blive krænkede over, at journalister graver forhold frem. Troende kan blive krænkede over kritik og satire, der er rettet mod deres religion.
Ytringer, der blot fremsættes for at krænke, er stupide. De er også strafbare, når de har karakter af hadefuld hån og nedværdigelse af befolkningsgrupper på grund af deres tro, race, hudfarve, seksuel orientering med videre.
Vi har lovbestemte grænser mod hadefuld nedrakning af befolkningsgrupper, ligesom vi har lovregler, der beskytter enkeltpersoner mod trusler, injurier og krænkelser af rent private forhold.
Inden for disse grænser skal ytringsfriheden ikke gradbøjes. Ingen religioner, politiske synspunkter eller økonomiske interesser har krav på større respekt end den, der kan opnås gennem fri debat med oplysninger og meninger.
Grænsen for ytringsfriheden er overskredet, når ytringer har en hadefuld karakter, som det ikke giver mening at modsige i en fri debat.
Offentlige brændinger af koranen er – ligesom nazisternes bogbrændinger i sin tid – udtryk for hadefuld hetz som led i en systematisk propaganda mod muslimer. Det er på høje tid, at det bliver præciseret i Danmark.