Tidligere forskningschef: Bogafbrændinger er en absurd form for ytringsfrihed

Straffelovrådet henviser til en række domme, hvor hadefulde ytringer mod en religion også er tolket som hån eller nedværdigelse af de troende.

Rådet gør opmærksom på, at straffelovens forbud mod hadefulde ytringer også kan anvendes over for symbolske ytringer og henviser til en landsretsdom, der dømte for en Ku Klux Klan-agtig afbrænding af kors foran et hus, hvor der boede folk fra Tyrkiet.

Reaktioner over hele verden har i den grad vist, at koranafbrænding bliver opfattet som hån og nedværdigelse af muslimer. Det undrer mig, at anklagemyndigheden ikke har rejst straffesager mod Rasmus Paludan og andre, der har arrangeret offentlige afbrændinger af koranen.

I stedet har politiet måttet bruger mange ressourcer på at beskytte bogbrændinger i Danmark. 

Muhammedtegningerne

Det er en meget grov fornærmelse mod tegnerne, hvis man mener, at Rasmus Paludans hetz mod muslimer er i familie med Muhammedtegningerne i 2005.

Karikaturtegning kan bruges til hadefuld nedrakning af befolkningsgrupper, som det skete i sin tid med nazistiske tegneres fremstilling af jøder som rotter. Den form er vidt forskellig fra den satiriske tradition, de danske bladtegnere bygger på.

Det er en meget grov fornærmelse, hvis man mener, at Rasmus Paludans hetz mod muslimer er i familie med Muhammed-tegningerne

Oluf Jørgensen
Fhv. forskningschef i mediejura ved DMJX

Da Jyllands-Posten opfordrede tegnerne til at tegne Muhammed, som de så ham, brugte nogle anledningen til at spidde Jyllands-Posten og Pia Kjærsgaard.

Andre anvendte tegningen som en kritisk og/eller humoristisk kommentar til kvindeundertrykkelse, der sker i Muhammeds navn, og en enkelt fremstillede i skarp form, at Muhammed og islam bliver misbrugt til at legitimere terror.

Bladtegnernes satire kan ofte ikke forstås, hvis man ikke har øjnene åbne for, at den bruges som et spejl. Den finurlige teknik blev også brugt ved Muhammedtegningerne, der dels viste komiske reaktioner på Muhammed, dels tåbelig eller vanvittig adfærd i Muhammeds navn.

Religionsfrihed og ytringsfrihed

Religionsfriheden og ytringsfriheden giver ret til at kritisere religioner ligesom andre forhold, der har betydning i samfunds- og kulturlivet. Det er lovligt at sige sin mening om trosretninger og indvandring, også i en stærkt kritisk form. Forbuddet mod hadefulde ytringer rammer kun meget grove og hadefulde ytringer.

Skarpe ytringer vil ofte krænke, og ytringer er ikke stupide, blot fordi nogle bliver krænkede. Direktører og politikere kan blive krænkede over, at journalister graver forhold frem. Troende kan blive krænkede over kritik og satire, der er rettet mod deres religion.

Ytringer, der blot fremsættes for at krænke, er stupide. De er også strafbare, når de har karakter af hadefuld hån og nedværdigelse af befolkningsgrupper på grund af deres tro, race, hudfarve, seksuel orientering med videre.

Vi har lovbestemte grænser mod hadefuld nedrakning af befolkningsgrupper, ligesom vi har lovregler, der beskytter enkeltpersoner mod trusler, injurier og krænkelser af rent private forhold.

Inden for disse grænser skal ytringsfriheden ikke gradbøjes. Ingen religioner, politiske synspunkter eller økonomiske interesser har krav på større respekt end den, der kan opnås gennem fri debat med oplysninger og meninger.

Grænsen for ytringsfriheden er overskredet, når ytringer har en hadefuld karakter, som det ikke giver mening at modsige i en fri debat.

Offentlige brændinger af koranen er – ligesom nazisternes bogbrændinger i sin tid – udtryk for hadefuld hetz som led i en systematisk propaganda mod muslimer. Det er på høje tid, at det bliver præciseret i Danmark.