Har du holdt nyhedspause i sommerferien? Her er det vigtigste, der er sket i dansk politik

Omvendt måtte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skuffet konstatere, at der ikke var opbakning til at give Ukraine et løfte om at blive optaget i forsvarsalliancen. I hvert fald ikke uden betingelser. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) understregede på topmødet, at Vesten fortsat skal støtte Ukraine i krigen mod Rusland.

Blandt andet vil Danmark som del af en nordiske forpligtelse stå i spidsen for træning af Ukrainske kamppiloter gennem et projekt, som på længere sigt kan føre til donation af danske F16-fly til Kyiv, lød det fra statsministeren. 

I april måned blev Finland officielt medlem af Nato.

Historisk bredt forsvarforlig på plads 

Mens tusindvis af festivalgæster nød den første musikaften på årets Roskilde Festival præsenterede fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen og resten af regeringen en ny forsvarsaftale, der tæller alle Folketingets partier pånær Alternativet og Enhedslisten. 

Med aftalen afsætter parterne 143 milliarder til at sikre Forsvaret. Samtidig betyder aftalen, at Danmark nu lever op til Nato-kravet om at bruge to milliarder kroner på Forsvaret. 

Hvordan pengene skal bruges bliver dog først afklaret til efteråret.

Historiens varmest målte måned

"Æraen for global opvarmning er slut, æraen med global kogning er begyndt."

Sådan lød det fra António Guterres, FN's generalsekretær, da en ny rapport kunne konkludere juli måned i år for den varmeste måned målt nogensinde. 

Siden har DR beskrevet analyser fra blandt andet DMI, Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), EU's klimatjeneste Copernicus og Leipzig Universitet som tegner samme billede. 

- Det ekstreme vejr, som har påvirket millioner af mennesker i juli, er desværre det barske resultat af klimaforandringer - og kun en forsmag på, hvad der venter os, siger generalsekretæren for WMO, Petteri Taalas, i en pressemeddelelse.

Det er særligt hedebølger i Europa, Asien og Nordamerika, der har bidraget til den kedelige rekord.

I Death Valley i USA er der en nat i juli målt 48,9 grader, hvilket er den højeste nattetemperatur målt nogensinde, mens Norditalien har været ramt af ekstremt regn og haglvejr, og skovbrande har hærget store dele af Grækenland. 

Begge episoder, der har ført til evakuering af lokalbefolkning og turister. 

Trængsel i toppen af den radikale EU-stemmeseddel

Med under et år til Europaparlamentsvalget begynder politikere med Bruxelles-ambitioner at røre på sig.

Og dem er der en del af i Radikale. I alt har fem radikale politikere udnyttet sommerens agurketid til at annoncere deres ønske om at være partiets spidskandidat til juni næste år - heraf tre tidligere folketingsmedlemmer.

Pladsen øverst på EP-stemmesedlens "Liste B" er pt. ledig, eftersom spidskandidaten fra 2019, Morten Helveg Petersen, ikke genopstiller.

I stedet har hans bror, Rasmus Helveg Petersen, stillet sig til rådighed. Det samme har to andre tidligere mf'ere, Anne Sophie Callesen, og Kathrine Olldag. De tre opnåede ikke genvalg til Folketinget i fjor. 

Også Radikal Ungdoms tidligere formand Sigrid Friis Frederiksen og formand for Internationalt Udvalg samt medlem af forretningsudvalget i Radikale, Charlotte Amdi Burgess, er med i kampen om at stå øverst på stemmesedlen. 

Den nye spidskandidat vælges ved partiets landsmøde til september.

I SF er der i skrivende stund kun én deltager i ræset om spidskandidaturet - Kira Marie Peter-Hansen. Det annoncerede hun også i juli. Sammen med afgående Margrete Auken har hun siden 2019 repræsenteret SF i Bruxelles.

Minister skal redegøre for lange operationskøer

Imens der findes tomme operationsstuer på de private hospitaler, er køen til behandling i det offentlige sundhedsvæsen fortsat lang.

Det undrede flere sundhedsordførere, så når hverdagen igen indtræffer på Slotsholmen, kan indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) se frem til et samråd om problemstillingen. Det kunne Danmarks Radio fortælle den 18. juli.

Få dage inden kunne mediet bringe et brev til sundhedsministeren fra de private hospitalers brancheorganisation, Sundhed Danmark, med et opråb, om den paradoksale situation.

Organisationen mistænker nemlig regionerne for ikke at leve op til aftalen om, at de skal henvise patienter til et andet tilbud, hvis de ønsker det – eksempelvis et privathospital - hvis sygehuset ikke selv kan tilbyde en operation inden for 60 dage. Der er tale om ikke-akutte operationer. 

Overfor Danmarks Radio afviser regionerne den kritik.

Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har bedt ministeren forklare, hvorfor den private kapacitet ikke udnyttes bedre. Også Enhedslisten vender det kritiske blik mod regeringen. 

Pape vil have færre udenlandske flag i danske flagstænger

Man kan også komme med konkrete politiske forslag midt i sommerferien.

Det skete, da en dom fra Højestreret om flagning fik Konservative op af liggestolen.

Dommen - der faldt juni - betyder, at en mere end 100 år gammel bekendtgørelse, der indeholder et forbud mod at flage med andre landes flag, ikke mere er gældende.

Men man bør se at få indført en lignende regel igen, mente partiets formand.

"Jeg tror, vi alle sammen blev overrasket af højesteretsdommen, der viste, at man godt må flage med alle mulige andre flag," lød det fra Søren Pape Poulsen til Ritzau, ifølge Politiken.

Han vil tilbage til ordningen før højesteretsdommen, hvor det ifølge krævede en særlig tilladelse at hejse andre nationalflag end Dannebrog. 

Og der er grobund for en ideologisk debat, hvis K-forslaget rammer Folketingssalen.

For både Venstre og de resterende partier i blå blok er positive, imens Liberal Alliance er i mod.

"Vi synes ikke, at politikerne på Christiansborg skal vedtage hvilke flag, som danskerne må og ikke må flage med," sagde Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen til BT.

Vanopslaghs boligsag efterforskes

Få dage før Jonas Vingegaard trådte den første af sit 3406 kilometer lange titelforsvar af den gule trøje i Frankrig, kunne Information afsløre, at Københavns Politi har indledt en efterforskning af LA-leder Alex Vanopslaghs boligsag. 

Alex Vanopslaghs boligsag kom frem i offentligheden i efteråret 2022, da samme avis afslørede, at partiformanden uretmæssigt havde fået en lejlighed i København stillet gratis til rådighed af Folketinget og derudover opnået et årligt skattefrit tilskud på 30.000 kroner til dobbelt husførelse. 

LA-lederen kunne hæve tilskuddet, fordi han havde folkeregisteradresse i Struer. Problemet var bare, at registreringen i Struer var ulovlig, fordi Alex Vanopslagh reelt ikke opholdt sig på adressen i et omfang, så han kunne siges at bo der.

Efterforskningen omfatter blandt andet afhøring af vidner.

Opsparingsbaseret ældrepleje skaber intern uro i S

I et ellers relativt stille politisk sommerlandskab, lykkedes det alligevel Socialdemokratiet at sætte skub i en ny debat - også internt i partiet

I midten af juli kom partiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen nemlig med et forslag om at finansiere fremtidens ældrepleje gennem en opsparingsbaseret model på linje med en pensionsopsparing.

Det er dog ikke alle i Socialdemokratiet, der synes, det er en lige god idé. En uges tid efter Christian Rabjerg Madsen luftede forslaget i Jyllands-Posten, undsagde tre folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet nemlig forslaget i et debatindlæg i Avisen Danmark. 

"Vi anfægter ikke, at der i de kommende år vil være udfordringer på ældreområdet, hvilket i særlig grad knytter sig til rekruttering af personale. Den særlige udfordring med rekruttering vil en opsparingsbaseret velfærdsmodel næppe løse, men det vil snarere gøre uligheden i samfundet større," skriver Anders Kronborg, Thomas Skriver og Maria Durhuus i debatindlægget.

Overfor Politiken uddyber Anders Krongborg, der også er medlem af gruppeledelsen: "Jeg vil ikke lægge skjul på, hverken offentligt eller internt, at det naturligvis havde været at foretrække, at man forud for en så drastisk melding, havde bedt om mandatet".

Også Pelle Dragsted fra Enhedslisten har kritiseret forslaget om en opsparingsmodel for at være "bizart" og "selvmodsigende" i et debatindlæg hos Altinget.

Omstridt naturlov bliver stemt igennem i EU-Parlamentet

Siden EU-Kommissionen for et år siden kom med et forslag til en ny naturgenopretningslov, har forslaget hængt i en tynd tråd. Europa-Parlamentets miljøudvalg har nemlig ikke kunne nå til enighed om deres holdning til forslaget, og derfor var det yderst spændende, da EU-Parlamentet skulle stemme om, hvorvidt forslaget skulle forkastes eller ej.

Men der lød jubel i salen, da det stod klart, at der med nød og næppe var flertal for Kommissionens forslag til en naturgenopretningslov. Loven indebærer blandt andet bindende mål om, at 20 procent af Europas natur på land og i havet skal være genoprettet inden 2030.

Nu skal lovforslaget forhandles på plads med EU-Kommissionen og Ministerrådet.