Få overblikket over PostNord-sagen

DRAMA: Transportministeren drøfter i selskab med finansministeren tirsdag morgen den aktuelle situation i PostNord med ordførerne på området. Altinget giver her et overblik over sagens udvikling.

Foto: Toke Kristiansen/Altinget.dk
Amalie Bjerre Christensen

Tirsdag morgen mødes Folketingets post- og finansordførere med finansminister Kristian Jensen (V) og transport-, bolig- og bygningsminister Ole Birk Olesen (LA) for at drøfte situationen i PostNord.

Mødet finder sted, efter Ole Birk Olesen den seneste tid er blevet beskyldt for at holde oplysninger om krisesituationen i PostNord skjult for postordførerne.

Afskedigelser af ansatte
I en opgørelse lavet af DR fremgår det, at PostNord allerede i starten af november sidste år orienterede daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) om den kritiske økonomiske situation i selskabet, som ansås for at være værre end forventet.

Derefter drøftede ministeren sagen på et møde med Folketingets postordførere og PostNord i midten af november. Her blev det fremlagt, at den økonomiske situation ville føre til en reduktion i antallet af ansatte samt give behov for yderligere finansiering. Hvor stor den pågældende finansiering ville være, blev der ikke sat konkrete tal på, lyder det.

Fakta
I takt med at danskerne siden nullerne har sendt færre og færre breve, er krisen i PostNord spidset til. Siden starten af det nye årtusind er der sket en reduktion i brevmængden på 80 procent.

For at stå stærkere over for den øgede digitalisering blev det danske postvæsen i 2011 lagt sammen med det svenske. Dermed skiftede PostDanmark navn til PostNord, hvorefter selskabet blev fordelt mellem landene, hvor den svenske stat fik 60 procent af selskabet, mens Danmark overtog de resterende 40 procent.

Budget til en omstilling
Kort før Folketinget gik på juleferie, nærmere betegnet 19. december, blev der holdt møde mellem den nye transportminister Ole Birk Olesen (LA), embedsmænd fra ministeriet og PostNords ledelse.

Her præsenterede PostNord et foreløbigt bud på, hvad det ville koste at få PostNord på ret køl ved hjælp af en større omstilling med fokus på at ruste selskabet til den øgede digitalisering.

Ifølge et mødereferat orienterede PostNord om, at en sådan omstilling ville koste selskabet 4,2 milliarder kroner, hvoraf en kapitalindsprøjtning fra statskassen på 2,7 milliarder kroner ville være nødvendig.

Beregninger bliver gennemgået
I løbet af januar fik Transportministeriet og Finansministeriet eksterne rådgivere til at gennemgå PostNords beregninger, hvorefter transportminister Ole Birk Olesen indkaldte partierne bag postforliget til et fortroligt møde om situationen.

Efter flere udskydelser af det møde samledes forligspartierne 22. februar, hvor de forinden var blevet oplyst om, at omstillingen af selskabet ville koste omkring 4 milliarder kroner. I slutningen af februar mødtes forligskredsen, hvor ministeriet gav besked om, at halvdelen af de 4 milliarder ville gå til afskedigelser af ansatte. Samtidig fik ordførerne besked om, at PostNord gerne så, at den danske og svenske stat hjalp med 2,4 milliarder kroner.

Læs mere: Ole Birk: PostNord skal ikke på finansloven

I slutningen af februar gik PostNord i pressen for at fortælle om selskabets trængte økonomi, som ville kræve en hjælpende hånd og 2,3 milliarder kroner fra ejerkredsen. Her beskrev koncernchefen, at virksomheden i efteråret orienterede ejerne om situationen.

Herefter bliver billedet mere mudret.

Meldingen fra PostNord fik Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at beskylde transportministeren for at have skjult oplysninger om postselskabets økonomi i flere måneder. Det fik blandt andet Socialdemokratiets postordfører Christian Rabjerg Madsen til at kalde det et ”kæmpe tillidsbrud”, og de bebudede herefter en redegørelse fra ministeren.

Læs mere: Ole Birk: Ordførerne blev orienteret om PostNord og PostNord mangler 2,3 milliarder kroner

Ole Birk Olesen afviste efterfølgende at have hemmeligholdt oplysninger og forklarede, at forligspartierne gennem hele forløbet har været orienteret om sagen, og at der på mødet i december ikke var konkrete tal på bordet.

Et mødenotat fra december viste dog, at PostNord rent faktisk satte tal på de forventede omkostninger. Og det fik Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet op af stolene. De kritiserede ministeren for ikke at have informeret dem om situationen noget tidligere og hæftede sig blandt andet ved, at de skulle læse om PostNords kapitalkrav i medierne, mens flere af ordførerne var på udvalgsrejser i udlandet.

Læs mere: Medie: Ole Birk kendte til PostNords milliardbehov

Efterfølgende har ministeren korrigeret, at de konkrete tal, der blev givet af PostNord i december, var, hvad den samlede omstilling af selskabet ville koste, men at det tilbage på mødet før jul ikke blev beskrevet, hvor stor en finansiering virksomheden forventede fra sine ejere – henholdsvis den danske og svenske stat.

Læs mere: Minister afviser kritik om PostNord og Ole Birk: Forventer vi kommer glade ud fra Postnord-møde

Oven i sagen om PostNord lyder rygterne, der florerer i det politiske miljø, at Dansk Folkeparti i årevis har haft et horn i siden på transportminister Ole Birk Olesen. Det skulle angiveligt have sin oprindelse i hans tid som journalist på Ekstra Bladet, hvor han var kendt for at gå til grænsen i sin dækning af Dansk Folkeparti.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Ole Birk Olesen

MF (LA), medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune
journalist (DJH 1999)

0:000:00