Professor guider: Derfor er EU-topmødet vigtigt

TOPMØDE: Professor Marlene Wind gennemgår de væsentligste punkter for EU-topmødet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) skal forhandle om EU's syvårsbudget og genopretningsfonden.

Det vil være en katastrofe, hvis EU's stats- og regeringsledere ikke lander en aftale på weekendens topmøde, siger EU-professor Marlene Wind.
Det vil være en katastrofe, hvis EU's stats- og regeringsledere ikke lander en aftale på weekendens topmøde, siger EU-professor Marlene Wind.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Jeppe Sahlholdt

Weekendens EU-topmøde kan føre til et nybrud eller en katastrofe.

De 27 EU-lande skal forhandle om EU-budgettet for 2021 til 2027 og genopretningsfonden, som skal bidrage til, at de europæiske økonomier kommer ud af coronakrisen.

Altinget giver sammen med professor i statskundskab Marlene Wind et overblik over – set med danske briller – det væsentligste for EU-topmødet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) skal deltage i budgetslagsmålet.

Hvorfor er topmødet så vigtigt for Danmark?
"Det afgør, hvem der vinder kampen mellem sparebanden, som vi er en del af sammen med Holland, Sverige og Østrig, og resten af medlemslandene og EU-Kommissionen, som ønsker at sparke gang i den europæiske økonomi med en stor genopretningsfond og måske et større budget end normalt som følge af coronakrisen. Lige nu ser det ud til, at Danmark bliver spist af med en lidt større rabat på budgettet for så at acceptere, at en større del af pengene i fonden bliver direkte tilskud i stedet for lån".

Så vi kan forvente, at Danmark accepterer fonden, som EU-Kommissionen vil have den?
"Ja, det tror jeg, at det ender med. Kommissionen med Tyskland, Frankrig og de sydeuropæiske lande, som selvfølgelig har en stor interesse i en større fond, får deres forslag igennem, hvor en mindre del er lån, og den store del er direkte tilskud. Men det er mod, at man så til gengæld skærer en lille smule i det syvårige budget. Mette Frederiksen og den øvrige sparebande har talt meget om, at man ønsker et mindre, mere moderniseret budget, som blandt andet bliver mere grønt".

Hvad bliver sværest at blive enige om?
"Den største uenighed er stadig, hvor stort budgettet for 2021 til 2027 skal være. Om der kommer den modernisering, som flere af medlemslandene ønsker, så man ikke bare putter en masse penge i et sort hul til kulkraft og gammeldagslandbrugsdrift, men i stedet bliver enige om for eksempel nogle klimakrav. Men det er også enormt vigtigt, at man hurtigst muligt får pengene fra coronafonden ud til virksomhederne".

Hvorfor er det så vigtigt at få vedtaget nu?
"Det er jo kun et spørgsmål om tid, før virksomhederne, der efterspørger de her midler, går nedenom og hjem. Så hvis man vil undgå en total social deroute for familievirksomhederne i Italien for eksempel, er man nødt til at udbetale pengene nu. Næsten alle virksomheder i Sydeuropa har været totalt nedlukket og har ingen indtægter haft. I modsætning til i Danmark og de andre nordeuropæiske lande har der ikke været råd til store hjælpepakker. Så det vil være en joke, hvis midlerne først kommer til september eller oktober. Det skal bare på plads nu, og det er virkelig det, der har førsteprioritet".

Hvorfor er Danmark med i sparebanden?
"Det er ikke nyt, at Danmark er på linje med det tidligere tyske ideal om orden i eget hus. Det vil sige, at man ikke må bruge flere penge, end man har. Det mente den tidligere borgerlige regering også. Sparepolitikken om, at man ikke skal bruge flere penge end dem, som man har, har passet som fod i hose til den her nordeuropæiske, calvinistiske idé om, at man ikke smider om sig med penge, og hvor gældsætning er et fyord. Men man kan undre sig over, at der ikke har været mere kompetente folk omkring statsministeren, som har rådgivet hende om, at der er ved at blæse nye vinde i Europa. At nu handler det om at være på den rigtige side af historien".

Hvad mener du med det?
"Det kommer til at fremstå som om, at den socialdemokratiske regering er kravlet op i et træ, hvor man sammen med hollænderne fremstår gnieragtige. Der er virkelig en stemning i Bruxelles og resten af EU om, at vi ikke må gøre det samme igen som under finanskrisen, hvor troikaen slog økonomier i stykker og skummede fløden selv. Men det er som om, at det er gået fuldstændig hen over hovedet på den danske regering. Tiøren er simpelthen ikke faldet. En ny generation af tyske økonomer ser helt anderledes på kriser og gæld, end tidligere generationer gjorde, og nu mener flere og flere økonomer også andre steder, at det vil være i vor egen interesse at få gang i hjulene i hele Europa igen, og det får vi ved at bruge penge og øge efterspørgslen internt i Europa".

Læs også

Kommissionen har travlt med at få genopretningsfonden på plads i weekenden, men der ligger vel en underlæggende udfordring i form af Brexit?
"Det er klart, at der er et hul i kassen på grund af Brexit. Men det er godt nok ikke meget, som det fylder i Bruxelles for tiden. Det er sparket helt til hjørne. Det skyldes blandt andet, at det her initiativ om fælles gældsstiftelse og den store coronafond på en måde bidrager til også at afbøde Brexit, fordi landene går sammen om at bruge flere penge og sætte gang i den europæiske økonomi. Der er blevet skabt en helt anden dynamik i den europæiske økonomi takket være de her nye instrumenter".

Men forhandlingerne i weekenden skal vel stadig ses som en form for eksamen for det europæiske fællesskab?
"Det er også en af grundene til, at Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har kommet med andre boller på suppen. Man har virkelig taget en dyb indånding og sagt, at nu må vi gå en anden vej. EU's overlevelse er på spil, så vi må hive os selv op med hårene og få skabt et helt nyt momentum i det europæiske samarbejde, hvor vi ser udfordringerne i fællesskab i stedet for hver for sig".

Så hvad vil EU kunne bruge en aftale, altså et positivt resultat, til i weekenden?
"Det vil være en kæmpe præstation, hvis det kommer til at gå igennem. Både det nye syvårige budget og coronafonden, samt at man i Europa hæfter kollektivt for gælden. Alene tanken havde man aldrig troet mulig for bare tre måneder siden, selvom Kommissionen har udstedt obligationer før. Der er simpelthen på det idémæssige, intellektuelle plan sket en omsadling, hvor man i Europa ser sig selv mere udefra. Vi har opdaget, at Europa er en lille demokratisk enklave, som står over for meget store kræfter i Kina, Rusland og USA. Der er en tankegang om, at vi ikke må lade Brexit, corona og sparekurs vælte det unikke korthus, som vi har brugt 70 år på at bygge op efter Anden Verdenskrig".

Hvad vil konsekvenserne være, hvis der ikke falder en aftale på plads i weekenden?
"Det vil være en katastrofe. Tænk på alle de virksomheder, som står og har skrigende behov for her den saltvandsindsprøjtning. Det vil også udstille en impotens – i hvert fald, hvis det ikke kommer i hus før sommerferien den 1. august".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marlene Wind

Professor og centerleder, Center for Europæisk Politik og iCourts Center, Københavns Universitet, særlig rådgiver for EU’s Udenrigschef Josep Borrell
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993), ph.d. (Europa Universitetet i Firenze 1998)

0:000:00