Regeringen lover milliardregn. Men der er ét centralt tal, finansministeren ikke deler

Hvor store reserverne er, kan man imidlertid ikke uden videre slå op i 2030-publikationen 'DK2030 – Danmark rustet til fremtiden'.

Og det var heller ikke en oplysning, som Finansministeriets embedsmænd kunne dele umiddelbart efter pressemødet.

Klogere kan man dog blive ved læse sig igennem regeringens centrale prioriteringer.

Meget var kendt i forvejen

Hovedparten af 2030-planens indhold var kendt i god tid før præsentationen.

Udgifterne til den offentlige velfærd skal som minimum stige i takt med, at der bliver flere børn og ældre med behov for pasning og pleje.

Forsvarsudgifterne skal løftes til to procent af BNP frem mod 2030. Sundhedsvæsnet og psykiatrien får flere penge.

Og så er der afsat nogle lidt mindre milliardbeløb målrettet domstole, kriminalforsorgen, uddannelse og kultur.

Det summeres i regeringens nye plan op til 47 milliarder kroner samlet set frem mod 2030.

Hertil kommer de omkring 2,5 milliarder kroner årligt i såkaldt grønt råderum. Samt de tre milliarder kroner til det ekstraordinære lønløft til udvalgte offentligt ansatte, som der aktuelt er trepartsforhandlinger om.

Med præsentationen af 2030-planen var der imidlertid også regulære nyheder.

Ikke mindst muliggjort af at råderummet er vokset med godt 20 milliarder kroner, siden finansloven for 2023 blev indgået i foråret.

Skattelettelser og ny pulje til velfærd og klima

De ekstra milliarder skyldes primært generelle samfundsøkonomiske forbedringer. Først og fremmest i form af højere beskæftigelse, men også som følge af regeringens reformer, hvor afskaffelsen af Store Bededag står centralt.

Første del af 2030-planen blev reelt præsenteret mandag i form af regeringens nye skatteplan med lempelser for 6,75 milliarder kroner. Det er knap to milliarder mere, end regeringen lagde op til med sit regeringsgrundlag.

Da finansminister Nicolai Wammen fremlagde regeringens samlede 2030-prioriteringer tirsdag var det med en ny reserve på 4,25 milliarder kroner til 'grøn omstilling og velfærd'.

En pulje som ikke mindst partiets egne borgmestre har store forventninger til, og som har fået dem til at holde igen med kritikken af skattelettelserne.

Som noget nyt lægger regeringen også op til, at forsvarsudgifterne allerede vil nå de to procent af BNP i 2024 frem for først i 2030. Det er dog som udgangspunkt en midlertidig ekstrabevilling, som ikke umiddelbart trækker på det samlede råderum ned.

Uklar bundlinje

Finansministeriet opstiller i en tabel 2030-planens "centrale prioriteringer". Fraregnes de midlertidige ekstraudgifter til forsvaret og den særlige Ukrainefond, så har regeringen umiddelbart disponeret godt og vel 65 milliarder kroner.

Hertil kommer regeringens forslag til finansloven for 2024, som blandt andet indeholder en ekstra milliard til kommunerne og regionerne.

Når regeringen i august opgjorde det finanspolitiske råderum til 68 milliarder kroner, kunne det synes let at nå frem til, at der er i størrelsesordenen to til tre milliarder kroner til overs i det finanspolitiske råderum.

Men helt så simpelt er det ikke nødvendigvis.

For det første insisterer regeringen på, at lønløftet til offentligt ansatte skal finansieres af besparelser på administration i kommuner og regioner og ikke af råderummet. Ifølge den præmis skulle regeringens udspionerede råderum være nærmere fem til seks milliarder kroner.

For det andet indeholder 2030-planen også flere initiativerne målrettet erhvervslivet, som skal finansieres af en endnu ikke gennemført sanering af erhvervsstøtteordningerne. Den øvelse skal sikre yderligere to milliarder kroner.

For det tredje har regeringen allerede lagt sig fast på at skære tre milliarder kroner af den kommunale beskæftigelsesindsats, som vil kunne lægge yderligere oven i.

Nye forudsætninger kan betyde højere råderum

For det fjerde forventer Finansministeriet forskellige justeringer af deres økonomiske prognoser, som kan påvirke det økonomiske råderum.

Det gælder blandt andet en opdatering af befolkningsfremskrivningerne, hvor DREAM lægger op til at nedjusteret forudsætningerne om danske kvinders fertilitet og dermed antallet af børn.

Herudover regner Finansministeriet som noget nyt med en stigning i beskæftigelsen på 4.500 personer som følge af den nye supplerende beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft.

I forhold til lønløftet står det dog allerede klart, at i hvert fald den første af de tre milliarder kroner de facto bliver finansieret af råderummet.

Godt nok indgik regeringen i forsommeren økonomiaftaler med kommuner og regioner, som samlet indeholder krav om administrative besparelser for en milliard kroner.

Men sammenlignet med de tidligere års aftaler løftede regeringen både kommunerne og regionernes ramme ekstraordinært med et beløb, der samlet mere end udligner de administrative besparelser.

For kommunerne er det langt fra ligegyldigt, hvordan regeringens råderum gøres op, og hvor mange penge regeringen har tilbage af føre ny politik for.

Trods den nye 2030-plans mange milliarder står det klart, at der ikke for alvor er lagt nye spor ud for kommunerne.

Kommuner i kamp om frie midler

Samlet står det offentlige forbrug til at kunne vokse med én procent om året. Det er omkring det dobbelte af det demografiske træk og svarer nogenlunde til, hvad der ifølge Finansministeriet skal til for at følge den almindelige velstandsudvikling i samfundet.

Men udover pengene til at dække det demografiske træk er der kun ganske lidt, som på forhånd er direkte målrettet de kommunale velfærdsområder.

Der er ikke noget til at indhente efterslæbet efter et årti med lavvækst i kølvandet på finanskrisen. Heller intet til det specialiserede socialområde, hvor stigende udgifter år efter år har krævet besparelser på andre velfærdsområder.

En del af de prioriterede midler til både sundhed og psykiatri, vil dog forventeligt finde vej til kommunerne i følgeskab med nye krav til de lokale indsatser. Det samme vil gælde en del af den nye pulje til velfærd og grøn omstilling.

Nye kommunale prioriteringer vil derfor som udgangspunkt skulle finansieres inden for det resterende råderum.

Samtidig er det i høj grad også kommunale besparelser på jobcentrene og administrationen, som skal være med til at sikre regeringen ekstra luft i økonomien. Netop det bliver et centralt omdrejningspunkt ved de kommende års økonomiforhandlinger.

Vel at mærke forudsat at SVM-regeringen stadig holder sammen, når også de sidste frie milliarder i råderummet er brugt op.

*Denne analyse er oprindeligt udgivet onsdag den 9. november kl. 05.00 på 'Altinget kommunal'. Sent torsdag aften har Altinget modtaget et svar fra Finansministeriet, om at der er reserveret "godt" seks milliarder kroner af det finanspolitiske råderum til "uforudsete behov m.v.".