Wammen præsenterer 2030-plan i krisetid: ”Vi har råd til basispakken”

Begrænset økonomisk råderum

Det finanspolitiske råderum i 2030-planen udgør i alt 48 milliarder kroner frem mod 2030. Men en stor del af de penge er allerede reserveret.

Da et bredt flertal i marts 2022 blev enige om det nationale kompromis, afsatte man 11,75 milliarder kroner til at øge forsvarsudgifterne, så Danmark i 2033 når målet om to procent af BNP.

Derudover vil 21,25 milliarder kroner være afsat til det, regeringen kalder et “basisløft af den offentlige velfærd”. Det vil sige de ekstra udgifter, der kommer til velfærd, fordi der hele tiden kommer flere ældre og flere børn.

Og endelig vil 2,5 milliarder gå til et råderum til grøn omstilling.

Det betyder, at der vil være efterladt 12,5 milliarder, som politikerne frit kan bruge. Og af de penge har regeringen allerede afsat fem milliarder til velfærd og 2,5 milliarder til det, den kalder, ”mere tryghed i hverdagen”. De resterende fem milliarder reserveres til bundne opgaver og uforudsete behov.

I 2030-planen lægger regeringen derudover op til at øge det økonomiske råderum med 15 milliarder kroner.

Ifølge Nicolai Wammen har regeringen allerede fundet de første otte milliarder.

3,5 milliarder skal hentes i en sanering af erhvervsstøtten, mens 4,5 skal komme fra omlægning af kandidatuddannelser på de videregående uddannelser og mindre bureaukrati i kommunerne, som regeringen lægger op til i sit Danmark kan mere III-udspil.

Der fremgår ikke af 2030-planen, hvordan regeringen konkret vil finde de resterende syv milliarder kroner frem mod 2030.