Wammens 2030-plan sætter tonen for hård kamp om fremtidens milliarder

Det sparsomme økonomiske råderum kan både bruges til velfærd og skattelettelser, og derfor bliver regeringens 2030-plan definerende for den politiske kamp mellem rød og blå i den kommende valgkamp.

"Et grønnere, sikrere og stærkere Danmark." Det er navnet på den økonomiske 2030-plan, som regeringen og finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer fredag morgen.
"Et grønnere, sikrere og stærkere Danmark." Det er navnet på den økonomiske 2030-plan, som regeringen og finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer fredag morgen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Finansministeriets cigarkasse med ekstra penge til nye politiske slagtilbud, der kan lokke vælgerne ind i folden, er ved at være tom.

Det er situationen, inden finansminister Nicolai Wammen (S) fredag morgen tænder for sit PowerPoint-show og præsenterer regeringens nye 2030-plan og status på det økonomiske råderum.

Den hurtige servietberegning ser sådan her ud:

I foråret blev der afsat 12 milliarder kroner til krudt og kugler i det nationale kompromis på tværs af den politiske midte.

21 milliarder vil et flertal – udenom Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige – bruge på det demografiske træk, så pengene følger med, når der i fremtiden kommer flere børn og ældre.

Og endelig har et flertal afsat 2,5 milliarder til nye grønne løsninger i en klimafond.

Det betyder rundt regnet, at der er 12,5 milliarder tilbage i det økonomiske råderum. Det er de penge, politikerne kan brug på nye initiativer, hvad enten det drejer sig om velfærd, klima eller skattelettelser.

Wammens 2030-plan er et bud på, hvordan regeringen vil bruge de 12,5 milliarder kroner over de næste syv år. Og det er derfor, at planen af mange iagttagere bliver tolket som den store finale i regeringens festfyrværkeri af politiske udspil frem mod det folketingsvalg, som reelt har været i gang længe, men som endnu ikke er udskrevet.

Logikken er, at man med de mange milliarder i baghånden kan sætte en klar ideologisk retning for fremtidens økonomiske politik, der står til at blive et afgørende tema for rekordmange vælgere, når krydset skal sættes. 

Læs også

Ikke meget at rutte med

Derfor ser Søren Hove Ravn, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, frem til pressemødet.

Han advarer dog om, at man lader sig rive med, hvis finansministeren begynder at love råderumsmilliarder til det ene velfærdsområde efter det andet, som en række politiske modstandere forventer og frygter.

"Umiddelbart lyder 12,5 milliarder som rigtig mange penge," siger Søren Hove Ravn.

Men det svarer til cirka 1,8 milliarder om året, hvis man deler det ud over syv år, påpeger han.

Det stemmer i runde tal til den forhandlingsreserve, der er afsat til støttepartierne på de årlige finanslovsforhandlinger.

"Pengene er reelle nok, men det virker jo meget voldsomt, når man – som de sidste mange regeringer har gjort – lægger alle pengene oveni hinanden. Det viser os, at der grundlæggende ikke er særlig meget at rutte med," siger lektoren.

Kommer der nye reformer?

Søren Hove Ravn understreger, at det er vigtigt at holde øje med, om regeringen også vil bruge præsentationen i Finansministeriet til at lancere forslag, der kan øge antallet af milliarder i Wammens cigarkasse.

Det kan for eksempel være med reformer, der skaffer flere hænder til det danske arbejdsmarked. Det er især noget, de borgerlige partier og erhvervslivet efterspørger kraftigt.

"Lige nu er der ikke penge til alt det, politikerne gerne vil, og derfor kan de være nødt til at lave nogle reformer, der kan øge råderummet eller den økonomiske vækst," siger han.

Om regeringen vil bruge 2030-planen til at lancere reformer, der skaffer flere hænder til virksomhederne, ved vi ikke i skrivende stund.

Men da statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag blev spurgt ind til den kommende 2030-plan ved Dansk Industris årsmøde, sagde hun, at Danmark går ind i nogle år, "som kommer til at kræve meget, meget hårde prioriteringer, yderligere reformer og flere i beskæftigelse".

Velfærd eller udfasning af topskatten?

Blandt andet på den baggrund forventer Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, at råderummet i almindelighed og økonomien i særdeleshed, kan blive en afgørende kampplads mellem de røde og blå partier i den kommende valgkamp.

"For regeringen handler det om at knæsætte fortællingen om, at det er skattelettelser eller velfærd, og det skal den her 2030-plan understøtte."

Derfor vil politikerne udnytte den relativt begrænsede økonomi til at sige til vælgerne, at der skal prioriteres, og spørge, hvad de vil prioritere, siger Esben Schjørring.

"Velfærd eller udfasning af topskatten? Det grønne eller færre offentligt ansatte? Det er også derfor, man nu hører Venstre sige, at det dilemma i virkeligheden er falsk. For historien tilsiger, at lykkes det Socialdemokratiet at knæsætte politik som et valg mellem skat og velfærd, så vinder Socialdemokratiet kampen om magten".

Nicolai Wammen præsenterer 2030-planen på et pressemøde i Finansministeriet fredag klokken ni.

"Et grønnere, sikrere og stærkere Danmark" hedder den.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Hove Ravn

Lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
ph.d. i økonomi (Københavns Uni. 2013), cand.polit. (Københavns Uni. 2011)

Esben Schjørring

Politisk redaktør, Altinget
cand.mag. i filosofi (Københavns Uni. 2008)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00