Regeringen slår fast: Arbejdsgivere skal betale for højere erstatninger ved ulykker
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil hæve godtgørelsen for arbejdsulykker med op til 250.000 kroner og indføre en ny mulighed for omskoling for dem, der er kommet til skade. De arbejdsgivere, som ikke tager ansvar, vil mærke regningen for de højere erstatninger, lyder det fra ministeren, der går efter en bred politisk aftale om en arbejdsskadereform efter ferien.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørNår regeringen efter ferien tager hul på forhandlingerne om en ny arbejdsskadereform, vil det blandt andet være med et mål om at hæve erstatningerne for arbejdsulykker, som virksomhederne skal betale prisen for.
Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der er klar med et udspil til en ny arbejdsskadereform, som skiftende regeringer har forsøgt at lave siden 2014.
Han vil hæve erstatningerne for ulykker med varige mén med op til 250.000 kroner, svarende til 26 procent, som vil betyde en merudgift på 245 millioner kroner til virksomhederne. Det skal give dem et større incitament til at forbedre sikkerheden på arbejdspladsen, og samtidig skal de ansatte have bedre muligheder for hurtigere at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter en ulykke.
”Det er rimeligt, at de arbejdsgivere, som ikke tager ansvar for sikkerheden for deres ansatte, vil mærke det. Men vi er også enige i, at vi skal være bedre til at hjælpe folk hurtigere tilbage i job efter en ulykke. Derfor vil vi indføre en uddannelsesgodtgørelse, så flere kan omskole sig til nye job uden at miste meget i indtægt," siger ministeren og forklarer, at når man kommer i arbejde igen, skal man ikke længere modtage erstatning for ulykken.
"Det vil så omvendt spare arbejdsgiverne penge,” siger han og henviser til, at lidt over halvdelen i dag er uden job i årevis efter deres ulykke.
Højere godtgørelser for mén efter en ulykke:
Godtgørelsen for 100 pct. varigt mén skal hæves med 250.000 kroner (2022-niveau). Det vil ifølge regeringen i et vist omfang styrke arbejdsgivernes incitament til at forebygge skader og forbedre arbejdsmiljøet.
Det vil koste arbejdsgiverne 245 millioner kroner.
Lavere sagsbehandlingstid: Skal blandt andet sikres ved at give AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) mulighed for lettere at udregne den præcise godtgørelse på baggrund af årsløn.
En ny uddannelsesgodtgørelse: Har man været udsat for en ulykke med et mén på mindst 10 procent og er man uden arbejde, skal man kunne tage en ny uddannelse med en samlet indkomst (ydelse og godtgørelse) svarende til 83 pct. af sin hidtidige løn.
Arbejdsmarkedets parter afleverede i foråret deres anbefalinger til regeringen . Dem kan du se her.
Trodser parters anbefaling
Den ekstra regning har vakt kritik fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som forud for regeringens udspil var blevet enige med fagbevægelsen om at anbefale en reform uden ekstra omkostninger.
Som hovedregel følger Beskæftigelsesministeriet da også trop, når begge parter er afsender af politiske forslag.
Arbejdsmarked
Etik og Tro
