21. september 2022 kl. 11.31

Regeringen tæt på at droppe løfte om højere erstatninger

Ifølge det seneste udkast til et nyt arbejdsskade-system dropper regeringen at øge godtgørelserne for skader fra arbejdsulykker, som ellers er en del af forståelsespapiret med støttepartierne.

Ifølge det seneste udkast til en ny arbejdsskade-aftale vil regeringen alligevel ikke forhøje godtgørelserne ved ulykker, som ellers er et løfte i forståelsespapiret. — Ifølge det seneste udkast til en ny arbejdsskade-aftale vil regeringen alligevel ikke forhøje godtgørelserne ved ulykker, som ellers er et løfte i forståelsespapiret.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Rikke Brøndum

Journalist og redaktør

En bred politisk aftale, men til gengæld et farvel til løftet i regeringens forståelsespapir om højere erstatningssummer for arbejdsulykker med varige mén.

Sådan lyder det seneste udkast til regeringens nye arbejdsskadesystem, som Altinget er i besiddelse af.

Onsdag mødes partierne til endnu et forhandlingsmøde, og kilder tæt på forhandlingerne vurderer, at en aftale er meget tæt på. Allerede sidste uge håbede partierne at blive enige, men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ønskede angiveligt at genvurdere spørgsmålet om erstatninger.

Dertil kommer, at der er blevet rejst tvivl om, hvorvidt aftalen - stik mod hensigten - kan risikere at forlænge de i forvejen lange sagsbehandlingstider i sager om tab af erhvervsevne. I øjeblikket tager det lidt over to år i snit for myndighederne at afgøre den type af sager.

Læs også

Regeringen slår fast: Arbejdsgivere skal betale for højere erstatninger ved ulykker

Uddannelsesgodtgørelse en sejr for fagbevægelsen

Men hovedpunkterne og økonomien i aftalen vurderes altså lige nu at ligge fast.

De højere godtgørelser bliver ikke til noget, og aftalen i 2030 vil ende med at være udgiftsneutral for arbejdsgiverne, som får lempet den såkaldte arbejdsskadeafgift, de skal indbetale til myndighederne med 2,2 procent.

I regeringens udspil stod de ellers til at betale 245 millioner kroner årligt, men det har ifølge Altingets oplysninger været helt afgørende for Venstre og Konservative, at de ikke bliver pålagt øgede omkostninger i en tid med stigende inflation.

Til gengæld skal virksomhederne i første omgang betale for den uddannelsesgodtgørelse, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tidligere har annonceret og som særlig fagbevægelsen har presset på for at få indført som noget nyt.

Den går ud på, at man får ret til at tage en uddannelse inden for et andet fag til 83 procent af ens hidtidige indkomst, hvis man efter en ulykke ikke længere kan fortsætte med det samme job.

Hverken ministeren eller ordførere har ønsket at udtale sig, før en aftale er indgået.

Hovedpunkter i udkastet til nye arbejdsskaderegler

- En ny uddannelsesgodtgørelsesordning, hvor den tilskadekomne modtager 83 pct. af sin hidtidige indtægt under uddannelsen. Efter uddannelsen vil hans eller hendes erhvervsevnetab blive vurderet ud fra de nye kompetencer. For at få ordningen skal kommunen vurdere, om man med uddannelsen kan varetage et ordinært job på et område med gode jobmuligheder, og det ventes primært at være erhvervsuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

- Et nyt mål for kortere sagsbehandlingstider hos AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring). Det må højest tage 7 måneder i snit for alle sager, og højest 20 måneder for sager med tab af erhvervsevne, svarende til hhv. 13 og 23 procent kortere sagsbehandlingstid. Målene skal erstatte de eksisterende lovfastsatte krav, og . Blandt andet får private forsikringsselskaber som led i et nyt forsøg mulighed for at afgøre, om en skade skal anerkendes som en arbejdsskade. Der bliver også indført en ny frist for, hvornår læger, og andre aktører skal melde helbreds-oplysninger mv. ind til AES for at få afgjort sagerne hurtigere. Endelig bliver retten til at få genoptaget sager hos AES begrænset, medmindre man kan dokumentere, at ens helbred er blevet dårligere siden den første afgørelse.

- Bedre erstatninger for behandlingsudgifter og evt. hjælpemidler i forhold til i dag. Samtidig får børn, der mister en eller begge forældre i en arbejdsulykke lov til at få erstatning for tab af forsøger frem til de fylder 21 år. Desuden vil partierne igangsætte en analyse af, om veteraner kan få bedre erstatninger end i dag.

Politik har aldrig været vigtigere