Hønge: Arbejdsskadesystemet skal også rumme psykiske skader

DEBAT: Arbejdsskadesystemet skal være markant bedre til at anerkende psykiske arbejdsskader, mener Karsten Hønge. SF vil derfor afsætte flere midler til Arbejdstilsynet, så systemet kan tilpasses virkeligheden på arbejdsmarkedet. 

Af Karsten Hønge (SF)
Politisk ordfører og beskæftigelsesordfører

I arbejdsskadesystemet er der store problemer i forhold til anerkendelse af psykiske arbejdsskader. Så sent som for et par uger siden, havde jeg indkaldt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd omkring netop psykisk arbejdsmiljø.

I dag bliver kun 4,1 procent af de anmeldte psykiske arbejdsskader anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er en helt uholdbar situation, den store andel af lønarbejderne, som anmelder en psykisk skade, bliver sat i.

Ikke nok med at de grundet deres arbejde har fået en psykisk skade, som giver store personlige problemer for de ramte og deres familier. Men når en så stor andel af dem, som anmelder psykiske arbejdsskader, ikke får dem anerkendt, og de derfor også skal slås med systemet, så hjælper det i hvert fald ikke de berørte med at blive raske. Det er også sværere at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Et konservativt system
Det nuværende arbejdsskadesystem er præget af konservatisme og træghed, som medfører, at systemet halter voldsomt bagefter den virkelighed, der eksisterer ude i samfundet.

Psykiske arbejdsskader eksploderer i disse år, og vi er nødt til at indrette vores arbejdsskadesystem, så det i langt højere grad også kan rumme de psykiske arbejdsskader.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kom i foråret med en rapport, der beskrev, hvordan det går ned ad bakke med det psykiske arbejdsmiljø. Rapporten viser, at flere og flere lønmodtagere oplever psykiske problemer på arbejdspladsen. Stigningen har været på 17 procent siden 2012.

Det siger sig selv, at jo dårligere det psykiske arbejdsmiljø er, jo større er risikoen for få en psykisk arbejdsskade.

Flere midler til Arbejdstilsynet
Stigningen i det dårlige psykiske arbejdsmiljø er i direkte modsætning med den målsætning, der er i strategiplanen frem mod 2020. Det virker usandsynligt, at vi kan nå målsætningen om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø med 20 procent frem mod 2020. 

SF arbejder for de bedst mulige rammer på landets arbejdspladser for både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Derfor skal vi på alle niveauer investere massivt i et bedre arbejdsmiljø.

Modsat regeringen, som vil svinge sparekniven over Arbejdstilsynet, vil SF afsætte flere midler. Det er nemlig udgangspunktet for at kunne forebygge de mange arbejdsskader, der har ramt arbejdspladserne.  

Når det trods forebyggelse alligevel går galt, skal vi have et arbejdsskadesystem, der er bedre til at håndtere psykiske arbejdsskader. Den manglende anerkendelse af de anmeldte psykiske arbejdsskader vidner om, at det langt fra er tilfældet i dag.

Forrige artikel Kofod: Løkkegaard blotter Venstres liberalromantiske EU-fantasier Kofod: Løkkegaard blotter Venstres liberalromantiske EU-fantasier Næste artikel EL: Regeringen bør angribe slynglerne, ikke menneskerettigheds-domstolen EL: Regeringen bør angribe slynglerne, ikke menneskerettigheds-domstolen
Støttepartier kræver bedre ældrepleje på finansloven

Støttepartier kræver bedre ældrepleje på finansloven

ÆLDREVELFÆRD: Ældreområdet har indtil nu ligget lavt prioriteret hos regeringen, men mediestorm om dårlige forhold på plejehjem giver støttepartier blod på tanden forud for efterårets finanslovsforhandlinger.