Regeringen vil oversætte prædikener til dansk. Sådan gik det, da vi gjorde det for 200 år siden

Erfaringer fra 1800-tallet med at oversætte forkyndelser og prædikener til dansk er en delvis succes. Men ekspert tvivler på, at et nyt forslag vil have samme effekt: Vi er i dag et oplyst demokrati, lyder det.

<div>Arkivfoto. Fredagsbøn i moskeen ved Det Muslimske Trossamfund på Dortheasvej i Københavns Nordvestkvarter.</div>
Arkivfoto. Fredagsbøn i moskeen ved Det Muslimske Trossamfund på Dortheasvej i Københavns Nordvestkvarter.
Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

Historien gentager sig, siger man.

Således også med et kommende – og allerede nu kraftigt kritiseret – lovforslag om, at prædikener og forkyndelse skal oversættes til dansk, som ifølge to eksperter trækker linjer 200 år tilbage i tiden. 

I 1814 blev jøderne i Danmark nemlig mødt af et lignende krav: Tal dansk i synagogen, lød det blandt andet i en anordning, der til gengæld medførte, at de fik borgerrettigheder på lige fod med andre danskere. 

Og mens modstandere i både ind- og udland i 2021 har langet ud efter regeringens idé, var virkeligheden en lidt anden for 207 år siden. Det fortæller Sara F. Stadager, der er museumsinspektør ved Dansk Jødisk Museum og magister konference i religion fra Københavns Universitet. 

"Anordningen blev vist lidt lunkent modtaget blandt menigmænd, men for den jødiske elite var det fedt, fordi man kæmpede for at gøre jødedommen dansk og for at blive en del af det danske samfund ved at blive ligestillet med andre danske borgere,” siger hun.  

Ligestillingen i 1814 skete "paradoksalt nok" gennem restriktioner, som eksempelvis at der skulle prædikes på dansk under gudstjenesten, fortæller Sara F. Stadager: 

”Det at blive være en del af et samfund og opnå borgerrettigheder er altså kommet med en pris,” siger museumsinspektøren. 

Og det har et stykke hen ad vejen været en succeshistorie for de danske jøder og deres forhold til Danmark, vurderer Marianne Schleicher. Hun er ph.d. og lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i moderne jødedom. 

”Man gav ikke kun jøderne lov til at blive borgere, fordi de skulle overholde dansk lov og ret. Det var også med henblik på at blive beskyttet af dansk lov og ret," siger Marianne Schleicher.

0:000:00