Regeringen vil have prædikener og forkyndelse på dansk: "Vores hensigt er at undgå parallelsamfund"

DANSK: Det handler ikke om en enkelt trosretning, men om lige deltagelse og gennemskuelighed for borgerne, når S-regeringen vil lovgive om, at prædikener og forkyndelse som udgangspunkt skal foregå på dansk, siger ordfører.

Ud med "paternoster" og "assalamu ’alaikum" – og ind med "fadervor" og "fred være med jer".

Står det til den socialdemokratiske regering, skal alle prædikener og forkyndelser i Danmark nemlig i udgangspunktet foregå på dansk. Derfor vil regeringen i løbet af det kommende folketingsår præsentere en lov, der skal sikre netop det. Det fremgår af det netop udsendte lovprogram

Loven skal tage udgangspunkt i en idé fra Socialdemokratiets udlændingepolitiske udspil fra 2018. Det oplyser kirkeordfører Julie Skovsby.

"I Socialdemokratiets politiske udspil "Retfærdigt og realistisk" har vi sat som ambition, at prædikener og forkyndelse i Danmark i udgangspunktet skal foregå på dansk. Om ikke andet, så gennem oversættelse til deltagerne. Det er vores hensigt, fordi vi ønsker mere gennemsigtighed og mere åbenhed. Borgerne i Danmark skal kunne orientere sig fuldt ud på dansk," siger hun.

Hvor er der behov for mere gennemsigtighed og åbenhed? 

"Vi ønsker, at alle borgere i Danmark kan være fuldt ud oplyste om dogmatik og troslære i de religiøse sammenhænge, de deltager i. Det officielle sprog og folkesproget i Danmark er dansk. Det betyder ikke, at anvendelsen af andre sprog end dansk skal forbydes. Det betyder derimod, at al central forkyndelse og prædiken også skal være tilgængelig på dansk. Vi er modstandere af at opbygge parallelsamfund – derfor er det vigtigt, at vi som borgere i Danmark er bundet sammen af fælles sprog.

Den hensigt, vi har med lovforslaget, ser jeg som ukontroversiel, fordi det giver en myndiggørelse og inddragelse af mennesker i vores samfund, og det giver muligheden for deltagelse på lige fod.

Så jeg håber, at Folketingets øvrige partier vil se på det her lovforslag på samme måde som os: At vi ønsker at skabe mere åbenhed og gennemsigtighed. Det er i tråd med de bedste danske traditioner om folkeoplysning."

Hvordan vil det være i praksis? Skal man så gå til en gudstjeneste, hvor det først bliver holdt på dansk og så på et andet sprog? 

"Måske. Eller måske kan man benytte simultantolkning eller efterfølgende gør en skriftlig oversættelse tilgængelig. De konkrete udmøntninger skal vi finde ud af. Konstruktive forslag skal være velkomne. For Socialdemokratiet er det afgørende tilgængeligheden og gennemsigtigheden og åbenheden. Det skal være tilgængeligt på dansk. Og sådan at alle borgere kan være fuldt ud oplyst om den forkyndelse og prædiken, som de deltager i."

Tænker I, at der skal føres tilsyn eller holdes øje med det? Hvordan forestiller I jer, det skal foregå? 

"Det er vigtigt for os at undgå lovsjusk, så vi vil arbejde med den konkrete udmøntning af forslaget. Og vi ønsker også, at et så bredt flertal af Folketingets partier som muligt bakker op om udmøntningen. 

Hensigten med at skabe gennemsigtighed og åbenhed ser jeg også som én af reformationens helt store landevindinger. At prædiken og forkyndelse fandt sted på det sprog, som befolkningen anvendte. Så det er en luthersk tradition, og det vil skabe sammenhængskraft i Danmark, at alle borgere kan orientere sig på dansk i deres hverdag, også når det finder sted i mødet med en minoritet." 

Men du kan ikke komme nærmere ind på, om det skulle være et kommunalt tilsyn, der én gang om måneden skulle troppe op eller hvordan? Og hvad skulle straffen være – skal der overhovedet være en sanktion?

"Den konkrete udmøntning i forhold til tilsyn kan jeg ikke komme nærmere på nuværende tidspunkt. Men som sagt er hensigten vigtig for mig.

Med hensyn til sanktioner, så er foreninger og organisationer jo bundet af den danske lovgivning, og vi forventer naturligvis at også religiøse foreninger eller organisationer følger dansk lov. I modsat fald skal konsekvenser afvejes i forhold til lovbruddet." 

Det er primært moskéer, som i dag ikke prædiker på dansk. I de fleste kirker gør man. Også katolske messer – selv om de også kan foregå på andre sprog. I synagogen foregår det på dansk ...

 "Ja, netop. Også gamle danske minoriteter bruger dansk i dagligdagen. Og det, som er mit udgangspunkt, er at al central forkyndelse og prædiken skal være tilgængeligt på dansk, hvis det ikke foregår på dansk."

Hvordan tænker I i forhold til grundloven, når det primært er én større trosretning i Danmark, hvor de ikke i dag forkynder på dansk. Hvordan ser du det udfolde sig i forhold til grundloven? 

"Jeg ser ikke tiltaget som værende i konflikt med grundloven. Det handler ikke om en enkelt trosretning, men om lige deltagelse og gennemskuelighed for borgerne. Og det er derfor, vi arbejder for, at prædikener og central forkyndelse skal være tilgængelige på dansk – for at borgerne frit kan orientere sig og danne deres eget indtryk."

Tænker I på nogle særlige trosretninger her – også med tanke på, at langt størstedelen foregår på dansk. Er der nogen særlige prædikener og forkyndere, I tænker på her?

"Jeg vil hellere sige det modsatte: At der skal være gennemskuelig og åbenhed, så vi giver alle borgere i det her land mulighed for deltagelse på lige fod, det skal gælde alle borgere i vores land."

Men nu er det bare sådan, at de fleste borgere kan gå ind i en folkekirke, de kan gå ind i synagoge, de kan gå ind til en katolsk messe og få den på dansk. Hvis de går ind i en moské, får de den ikke, og det er derfor, jeg spørger: Hvad ligger til grund for det her? Når meget religion forkyndes på dansk i Danmark i dag, må der være noget særligt, der gør, at I gerne vil det her?

"Ja. Det handler om, at vi ikke ønsker at opbygge parallelsamfund – og at vi vil fastholde, at dansk sprog er en hovedfællesnævner i Danmark.

Jeg synes, det er vigtigt at have den historiske kontekst med. Og det er virkelig ikke tilfældigt. Én af reformationens store landvindinger var, at prædikener og forkyndelse fandt sted på det sprog, som vi som befolkning anvendte. Og det var en myndiggørelse og en inddragelse, som har haft en essentiel betydning for sammenhængskraften i Danmark. Og som socialdemokrater går vi ind for praksisser og lovgivninger, der ligestiller alle borgere, som er gennemskuelige og skaber åbenhed. Det er derfor, at vi har tænkt den her tanke – at det er den vej, vi skal gå.

Og så er det jo selvfølgelig der, hvor det i dag ikke er tilgængeligt, at det her skal komme til at virke.

Når det så er sagt, er det selvfølgelig også vigtigt for os at undgå lovsjusk. Og det er utroligt vigtigt for os – som det altid er, når vi laver lovgivning – at vores lovgivning ikke får utilsigtede konsekvenser."

Forrige artikel Forsker: Her er faldgruberne i regeringens plan om at flytte asylproces uden for Europa Forsker: Her er faldgruberne i regeringens plan om at flytte asylproces uden for Europa Næste artikel Isabella Arendt genvalgt som KD-formand Isabella Arendt genvalgt som KD-formand