
Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, langer nu igen ud efter SF, i noget som mest af alt ligner desperation inden lukketid.
I et interview i Altinget kritiserer Rosenkrantz-Theil SF for at være et "alt-eller-intet"-parti, der ikke tager ansvar. Rosenkrantz-Theil påstår, at SF er et parti på den yderste del af venstrefløjen, der kun er med i politiske aftaler, hvis vi får tingene, som vi vil.
Som folketingskandidat for SF måtte jeg nærlæse Rosenkrantz-Theils udtalelser mere end et par gange for at forstå, at det faktisk var dét, hun sagde – og ærligt talt, så vidste jeg nærmest ikke, om jeg skulle grine eller græde.
Som tidligere formand for SF Ungdom kan jeg ikke tælle, hvor mange gange vi i SF er blevet skudt i skoene at være "Socialdemokratiets lillebror".
Vi kritiseres alt for ofte for at være rykket for tæt på Mette Frederiksens linje, fordi vi gang på gang tager det politiske ansvar på os, når vi indgår aftaler med Socialdemokratiet.
Der skal selvfølgelig være plads til uenighed – også internt i partierne. Det har socialdemokraterne i dén grad demonstreret.
Derfor klinger det i mine ører hult, når overborgmesterkandidaten pludselig beskylder os for at være et yderfløjsparti i dansk politik, der nægter at tage ansvar. For det er mildest talt ude af trit med virkeligheden.
Mon ikke sandheden kan findes et sted derimellem – at SF er solidt placeret på venstrefløjen.
Der skal selvfølgelig være plads til uenighed – også internt i partierne. Det har socialdemokraterne i dén grad demonstreret med de ret markante forskelle mellem Rosenkrantz-Theils udmeldinger og den socialdemokratiske gruppe på rådhusets holdninger.
Hvor flere medlemmer af Borgerrepræsentationen fra Socialdemokratiet tidligere har været store fortalere for, at bilerne skal fylde mindre i København, så er det nu linjen, at der skal være markant flere parkeringspladser.
Nanna Bonde (f. 1993) er folketingskandidat for SF i København og fast kommentarskribent hos Altinget.
Hun har tidligere været landsformand for SF Ungdom og vandt DM i debat i 2018.
Derudover er hun uddannet sociolog fra Københavns Universitet.
Rosenkrantz-Theil vil desuden stoppe et stort boligbyggeri, som skulle give 4.000 nye boliger til København – et projekt som Socialdemokratiet ellers har været stor fortaler for.
Og da overborgmesterkandidaten meldte ud, at det burde koste 50 kroner mere at køre med metroen til lufthavnen, virkede det ærlig talt, som om det kom lidt bag på den socialdemokratiske gruppe, som vel ellers gerne skulle bakke hende op.
Oven på alle de eksempler beskylder Rosenkrantz-Theil så SF for slingrekurs. Det er en anelse svært at tage seriøst.
Men der er også en mere alvorlig undertone i kritikken. En kritik som handler om, at SF ikke er villig til at tage ansvar, at SF forlader rummet, så snart det bliver svært, og ikke vil indgå kompromisser.
Her bliver det tydeligt for mig, at Rosenkrantz-Theil ikke er eller har været en del af Borgerrepræsentationen, som hun nu vil stille sig i spidsen for.
For tro det eller ej, SF er faktisk med i alle de vigtige aftaler, som bliver indgået på Københavns Rådhus. Hvad enten det handler om metroen, klimaplanen eller Lynetteholmen, står SF bag dem. SF tager ansvar.
Jeg forstår da godt, at Pernille Rosenkrantz-Theil og Socialdemokratiet mildest talt føler sig pressede.
Nanna Bonde
Vi er også med i langt de fleste budgetaftaler – lige så mange som socialdemokraterne de seneste mange år, som vi i øvrigt har haft et godt samarbejde med.
SF har i det hele taget et godt samarbejde med de røde partier i København, og det vil vi rigtig gerne fortsætte med efter valget.
Men man må forstå på Rosenkrantz-Theil, at hvis hun ikke kan få det, som hun vil, og blive overborgmester, så vil hun ikke være en del af konstitueringen. Den tilgang får hendes seneste kritik til at fremstå absurd.
I SF er vi klar til valget og ansvaret, og vi kæmper for at opnå et historisk resultat i København.
For knap en måned siden meldte Sisse Marie Welling sig som kandidat til overborgmesterposten og mødte stor opbakning.
Og for få dage siden viste en ny meningsmåling, at SF står til 21,5 procent af stemmerne mod blot 10,4 procent til Socialdemokratiet. Så jeg forstår da godt, at Rosenkrantz-Theil og Socialdemokratiet mildest talt føler sig pressede.
Det er sikkert grunden til, at frustrationerne hos Socialdemokraterne hober sig op, i takt med at kommunalvalget nærmer sig.
Men denne gang er angrebet simpelthen bare for underligt.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer















































