S: Ældre Sagen skyld i teknikskræk

Et ofte stillet spørgsmål lyder: Hvorfor er Danmark ikke længere fremme med udrulning af velfærdsteknologi?

Nogle mener, at teknologien endnu er for dyr til, at det kan betale sig for kommunerne at investere i den. Andre, at personalet på de plejehjem og hospitaler, som skal tage teknologien i brug, ikke er tilstrækkelig kvalificeret til at betjene den. En tredje gruppe anfører, at brugerne er for skræmte til, at teknologien kan slå igennem, mens andre igen taler om sektorslagsmål mellem kommuner og regioner som årsagen til manglen på fremskridt.

Meget lille gruppe danskere
Nu melder den socialdemokratiske it- og teleordfører Trine Bramsen sig på banen med sin forklaring: Grunden til, at velfærdsteknologiske virkemidler endnu ikke er blevet virkelighed i kommunerne, er, at stærke kræfter modarbejder nye tiltag.

"Der er en meget lille gruppe, der har fået lov til at præge debatten. Der er nogle aktører, når vi snakker om digitalisering og udbredelse af teknologiske løsninger, som har fået lov til at fylde rigtig meget, og som gør, at vi andre måske trækker følehornene lidt til os," siger hun og fortsætter:

Det kan være organisationer som Ældre Sagen, der varetager en forholdsvis lille gruppe borgeres synspunkter, hvorimod der er en stor gruppe borgere, der står og råber på løsningerne.

Trine Bramsen (S)
It- og teleordfører

"Det kan være organisationer som Ældre Sagen, der varetager en forholdsvis lille gruppe borgeres synspunkter, hvorimod der er en stor gruppe borgere, der står og råber på løsningerne. Det er dem, vi skal løbe efter, og dem, vi skal lytte til."

Skræmmekampagne mod robotstøvsugere
Et friskt eksempel finder hun i forårets debat om kommunernes ret til at tvinge ældre borgere til at investere i robotstøvsugere. Her oplevede hun, at Ældre Sagen på vegne af medlemmerne førte en egentlig skræmmekampagne mod robotter i hjemmeplejen.

"Det er dybt problematisk, at man går ind og fører kampagne med det formål at gøre ældre bange for ny teknologi," kritiserer Trine Bramsen.

Hun vurderer, at det er samme mekanisme, som gør sig gældende, hvad enten vi taler om robotstøvsugere, brug af computere eller automatiske pilleæsker som erstatning for traditionel personlig kontakt.

Ældre Sagen: 400.000 uden internet er væsentligt
Hos Ældre Sagen undrer chefkonsulent Olav Felbo sig over kritikken af organisationen, som aktuelt repræsenterer 614.000 medlemmer.

"Det er rigtigt, at vi insisterer på, at der er en gruppe på 400.000 ældre mennesker, som ikke har forbindelse til internettet i dag. Det kan man med politikernes øjne godt kalde en lille gruppe, men for os er det en betydelig gruppe mennesker, som ellers risikerer at blive overset i processen," forklarer han.

Og at den fod på den teknologiske bremse irriterer politikere som Trine Bramsen, der ønsker at digitalisere Danmark i en fart, forstår chefkonsulenten godt. Til gengæld mener han ikke, at det giver meget mening at hævde, at Ældre Sagen over en bred kam kæmper imod alle velfærdsteknologiske tiltag.

Eksempelvis nævner han, at organisationen var nogle af de første til at lave undersøgelser, der viser, at ældre tager positivt imod telemedicin. Ligesom at man sidste år stod bag 5.000 arrangementer med det formål at gøre ældre mere fortrolige i omgangen med computere.

Analyse: Ældre mere positive end yngre
En ny analyse, som Center for Digital Forvaltning (CEDI) har udarbejdet for Dansk Energi, fortæller da også, at ældre borgere ikke bare er åbne over for ny teknologi. Men sågar at de på nogle områder er mere modtagelige end resten af befolkningen.

Af gruppen på 55 år eller derover melder 40 procent sig således klar til at benytte videokamera og skærm i kontakten med hjemmeplejen. Blandt resten af befolkningen accepterer kun 30 procent samme tanke.

"En overvejelse kan være, at hjemmplejen er en meget mere abstrakt størrelse at forholde sig til som ung end som ældre," siger partner i CEDI Troels Andersen i forsøget på at forklare det uventede resultat.

Det væsentligste spørgsmål for ham er dog, om vi som samfund skal tage udgangspunkt i den tredjedel, som siger, at den gerne vil prøve, eller snarere støtte os til den del af befolkningen, som er usikker ved forandringer.

"Min pointe er, at der er tilpas mange ældre, der synes, at det er en interessant ide, og som godt kunne tænke sig at prøve det af," siger han.

Personalekultur største barriere
Blandt de øvrige barrierer for introduktion af velfærdsteknologi til masserne peger han primært på problemet med at ændre i personalekulturen i kommunerne.

"Der er etableret nogle faste ideer om, hvordan hjemmeplejeydelser skal gives. Det skal helst involvere hvidklædt plejepersonale, der fragter sig rundt mellem borgerne på cykel eller i bil. Og det gør, at det er utrolig svært for samfundet at acceptere, at man fremover hilser på hinanden via en skærm og ikke over en kop frisk kaffe i køkkenet," forklarer Troels Andersen, som mener, at løsningen må være, at flere politikere og ledere tør gå foran og markere, at det er i den retning, vi skal.

Tilbage hos Ældre Sagen mener man også, at løsningen på problemet skal findes andetsteds.

"Jeg tror, at der er tale om helt andre årsager end modstand fra ældre. Herunder en tøven i de kommuner, som står over for at foretage investeringerne, og som gerne vil se bevis for, at teknologierne rent faktisk kan betale sig," vurderer Olav Felbo.