Siden traktorerne buldrede ind i Bruxelles, er EU kommet landmændene i møde på flere punkter. Få overblikket her

Europæiske landmænd i tusindvis har demonstreret imod EU-regulering. Vreden fra landbruget har ført til lempelser, forsinkelser og aflysninger i EU's miljø- og landbrugspolitik.

Høje brændstofpriser, faldende landbrugspriser, import af billige landbrugsprodukter fra lande uden for EU og grønne krav er nogle af de ting, der har gjort europæiske landmænd sure.
Høje brændstofpriser, faldende landbrugspriser, import af billige landbrugsprodukter fra lande uden for EU og grønne krav er nogle af de ting, der har gjort europæiske landmænd sure.Foto: James Arthur Gekiere/AFP/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Ildebrande foran Europa-Parlamentet, færdselsårer indhyllet i sort røg og politibetjente under angreb.

Ved flere lejligheder er EU-kvarteret i Bruxelles blevet kørt over ende af traktorer styret af vrede landmænd, som føler sig marginaliserede.

Protesterne, der flere gange har udviklet sig i en voldelig retning, har tilsyneladende haft en effekt.

EU-Kommissionen og flere af EU-landenes regeringer har på det seneste enten lempet diverse miljøkrav eller helt aflyst eller udskudt grøn lovgivning.

Få overblikket her.

I Danmark har Landbrug & Fødevarer taget 
I Danmark har Landbrug & Fødevarer taget "fuldstændig afstand" til voldelige traktordemonstrationer i Bruxelles. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Et par uger efter at omkring 1.300 traktorer havde fundet vej til den belgiske hovedstads gader, præsenterede EU-Kommissionen sit bud på at komme landmændene i møde.

Kommissionen foreslår at slække på tre betingelser, som bliver stillet for, at landmænd kan modtage landbrugsstøtte.

Første forslag er, at det ikke længere skal være et krav, at landmænd skal lade fire procent af deres jord være udyrket.

0:000:00