Snit af målinger: Løkkes mandater rykker ikke ved magtbalancen i dansk politik

Moderaterne vil få svært ved at omveksle sine fire mandater til indflydelse, da S-regeringen og dens støttepartier fortsat står til at genvinde magten. Det viser et nyt kvalitetsvægtet snit af målingerne i marts.

Placeholder image
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvis der var valg i dag, ville Løkkes drøm om at blive tungen på vægtskålen formentlig forblive netop det. En drøm.

Socialdemokratiet og dets støttepartier kan fortsat tælle til mere end 90 og dermed gensikre sig magten, mens de blå partier halter bagefter selv, når Moderaternes fire mandater bliver talt med.

Det viser et nyt kvalitetsvægtet snit af målingerne i marts, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Ifølge snittet af målinger klarer Moderaterne sig lige netop over spærregrænsen og står til 2,1 procent af stemmerne, hvilket vil udløse fire mandater.

Samtidig står Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale til at få i alt 92 mandater, mens Venstre, Konservative, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil få 79 mandater.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Udsigten til fire mandater og manglende indflydelse er ikke tilfredsstillende for manden bag Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen. Det siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, som spår, at partiets dage vil være talte i sådant tilfælde: 

Kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Epinion/DR & Altinget og Voxmeter/Ritzau gennemført i marts måned. I alt er der 3.997 besvarelser med i opgørelsen (fraregnet ved ikke-svar).  
 
Ændringer er beregnet som summen af den absolutte forskel i partier tilslutning fra det forrige snit divideret med to. Det vil sige, hvor mange procentpoint der skal flyttes for at få det nye snit. Den statistiske usikkerhed er +/- 1,39 procentpoint.  
 
Snittet er et kvalitetsvejet gennemsnit af seneste måneds meningsmålinger, hvor der tages højde for, hvor præcise institutterne normalt rammer valgresultatet samt deres løbende stabilitet (både internt og eksternt).  
 
Hvis et instituts målinger svinger meget fra måling til måling - både i forhold til egne tidligere målinger og andres institutters målinger - vægtes målingen ned i snittet modsat andre, som vægtes op.  
 
Desuden er institutternes målinger standardiseret, så alle partier og 'andre' er med i beregningerne. 
 
Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med, at det op til valget ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger.  
 
Snittet kan citeres som 'Professor Kasper Møller Hansen for Altinget.dk'.