Snit af målinger: Regeringens opbakning skrumper, mens LA, SF og Enhedslisten går frem

Oppositionspartier til både højre og venstre for den nye midterregering har succes med at tiltrække vælgerne. Det er helt forventeligt, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Særligt tre oppositionspartier ser ud til at profitere på dannelsen af den nye SVM-regering. Hvis der var valg i dag, ville den ikke kunne bevare sit flertal.

Det viser et nyt kvalitetsvægtet snit af målingerne i december, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Ifølge snittet vil Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne kunne mønstre 85 mandater til sammen.

I stedet går Liberal Alliance, SF og Enhedslisten frem. 

Læs også

Artiklen fortsætter efter grafikken.

LA's succesbølge fortsætter

Liberal Alliance står til at udbygge sin valgsucces og få 9,5 procent af stemmerne. Det vil give partiet tre yderligere mandater end de 14, som det vandt ved folketingsvalget 1. november.

Fremgangen til Alex Vanopslagh og hans partifæller er ikke overraskende, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Han peger på, at det ofte er tilfældet, at populariteten fra et folketingsvalg hænger fast i tiden efter. 

Risbjergsnittet

Kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger Epinion/DR & Altinget, Kantar Gallup/Berlingske og Voxmeter/Ritzaugennemført i december 2022. I alt er der 6.086 interviews med i opgørelsen (fraregnet ved ikke-svar).

Den statistiske usikkerhed er +/- 1,2 procentpoint

Om snittet

Snittet er et kvalitetsvejet gennemsnit af den seneste måneds meningsmålinger. Det vil sige, at der tages højde for hvor præcist institutterne normalt rammer valgresultatet og deres løbende stabilitet (både internt og eksternt). På den måde, hvis et instituts målinger svinger meget fra måling til måling både i forhold til egne tidligere målinger og andres institutters målinger, vægtes målingen ned i snittet modsat andre, som vægtes op. Desuden er institutternes målinger standardiseret, så alle partier og ”andre” er med i beregningerne.

Erfaringsmæssigt er det vægtede snit mere stabilt end de enkelte målinger. Ved folketingsvalg ligger snittet lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger.

Hvis snittet eller enkelte tal gengives skal det citeres som ”Professor Kasper Møller Hansen for Altinget”.

Men succesen kan også tilskrives en god strategi under regeringsforhandlingerne.

”LA står som et konsekvent borgerligt parti, der ikke har givet efter på nogle principper. Vanopslagh håndterede regeringsforhandlingerne meget godt, hvor han blev i rummet så længe som muligt, selvom alle godt vidste, at LA aldrig kom med i en regering,” siger Erik Holstein.

Venstre står til at få 12,3 procent af stemmerne, hvilket ikke er en signifikant ændring i forhold til valgresultatet på 13,3 procent. Dermed er Venstre også fortsat det største borgerlige parti.

Vanopslagh bliver ikke blå leder

Men Liberal Alliance begynder at ånde det gamle parti i nakken. Hvis partiet fortsætter sin himmelflugt og bliver større end Venstre i målingerne, vil det for alvor gøre ondt på regeringspartiet. Mere ondt end det gjorde, da duellen var mod Konservative.

”Det vil være en ret vild situation, hvis LA ligefrem bliver det største borgerlige parti, og rent psykologisk vil det være noget helt andet, end hvis Konservative blev størst. V og K er jo de traditionelle borgerlige partier, og hvis et nyt blåt parti bliver større end dem begge, gør det rigtig ondt. Man behøver bare tænke tilbage på den situation, hvor Dansk Folkeparti var det største borgerlige parti,” siger den politiske kommentator.

Allerede nu kan Liberal Alliance notere sig førstepladsen, som det største blå parti udenfor regeringen. Men uagtet positionen som størst skal Alex Vanopslagh ikke regne med at blive kronet som ny leder af den blå opposition, mener Erik Holstein.

”Nej, det vil ikke fungere. Politisk ligger LA alt for langt ude på den fordelingspolitiske akse, og hverken Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne vil kunne bakke op om en leder fra Liberal Alliance. Her står Konservative stadig bedre placeret,” siger han. 

Læs også

SF's nye rolle

Til venstre for regeringen er der to partier, som oplever medvind efter folketingsvalget. Det ene parti bygger ovenpå et godt valgresultat, mens den stigende opbakning er mere tiltrængt for det andet.

Hvis der var valg i dag, ville SF styre mod sit bedste valgresultat i mere end et årti. Partiet står til at få 9,6 procent, hvilket er 1,3 procentpoint mere, end partiet opnåede i november. Der er dog stadig et par procentpoint op til de 13 procent, som partiet sikrede i 2007 under Villy Søvndals store popularitet.

Der er længere vej til historiske valgresultater for Enhedslisten, men partiet får vendt sin nedtur fra folketingsvalget. Dengang fik det 5,1 procent af stemmerne, og nu måles opbakningen til 6,2 procent.

SF’s fremgang er en fortsættelse af den stigende opbakning, som partiet opnåede i løbet af sidste valgperiode, hvor partiet var en tæt allieret med Socialdemokratiets etpartiregering. Nu skal SF finde sig til rette i en ny rolle som oppositionsparti, men det bliver ikke et problem for det tidligere støtteparti, siger Erik Holstein.

”SF kommer til at erstatte det nære samarbejde med socialdemokraterne med en langt skarpere og mere selvstændig profil. Det er jeg sikker på, at partiet sagtens kan håndtere, selvom det vil kræve en mental omstilling for Pia Olsen Dyhr, der har været meget tæt på Mette Frederiksen,” siger han.

Partiet står nu i en favorabel position, vurderer den politiske kommentator.

”SF kan både plukke frafaldne socialdemokratiske vælgere samtidig med, at det på udvalgte områder kan indgå forlig med regeringen.”

Enhedslistens chance for vælgergevinst

I kampen om de frafaldne S-vælgere risikerer Enhedslisten at ende i skyggen af SF, mener Erik Holstein. Men der er et potentiale for partiet i de store overenskomstforhandlinger for det private arbejdsmarked, som er startet i begyndelsen af januar.

Her forventes det, at regeringens – og dermed Socialdemokratiets – plan om en afskaffelse af store bededag kan spille en rolle.

"Enhedslistens chance er en meget konsekvent modstand mod regeringen. Den yderste venstrefløj har en særlig chance for at mobilisere ved overenskomstforhandlingerne, der kun er blevet sværere af regeringens planer om at afskaffe store bededag,” siger Erik Holstein.

Ingen grund til panik i regeringen endnu

Selvom både Enhedslisten og SF går frem i snittet af målinger, har det indtil videre ikke sat et mærkbar spor på Socialdemokratiets samlede opbakning. Partiet står til at få 27,6 procent, hvilket er status quo i forhold til valgresultatet på 27,5 procent.

Både Socialdemokratiet og Venstre har altså ikke flyttet sig signifikant i målingerne siden valget. Når regeringen alligevel står til at miste sit flertal, skyldes det, at Moderaterne har en tilbagegang, som er udenfor den statistiske usikkerhed. Partiet står til at få 8,4 procent af stemmerne. Ved folketingsvalget var opbakningen 9,3 procent.

Der er dog ingen grund til panik i regeringskontorerne endnu. Det vil kræve større fald i målingerne for et af partierne.

"Det er helt forventeligt med tilbagegang, og det er ikke et problem indtil videre. Det bliver først et problem, hvis et af regeringspartierne indkasserer meget store tab. Det vil skabe ustabilitet internt i regeringen og kan virkelig få båden til at gynge,” siger Erik Holstein.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00