Trumps angreb på embedsværket er en advarsel til Danmark

Det er ikke nyt, at et magtparti i en delstat ændrer ved valgkredsene i egen interesse. Det nye er, at USA's præsident opfordrer til det.

Præsidenten angriber også valgadministrationen, og at man kan afgive brevstemmer. Han vil også gerne forsøge at begrænse vælgertallet ved at kræve for eksempel et pas, hvilket mange amerikanere i dag ikke ejer.

Kong Trump

Præsidenten har en benådningsret, som var han en enevældig konge.

Uden at høre Justitsministeriet, der normalt udtaler sig om benådningssager, har Trump uden videre benådet eller mildnet straffen for næsten 1.600 af de personer, der voldeligt stormede Kongressen 6. januar 2021. Mere end 200 af dem var dømt for at angribe de, der gjorde tjeneste i Kongressen og forsøgte at afværge stormen.

Uden for Justitsministeriet har Trump også fået fyret folk på et usagligt grundlag. Meget omtalt blev statistikdirektøren fyret, da der blev offentliggjort tal, som ikke viste, at den amerikanske økonomi kørte så godt, som Trump mente.

Danmark har gennem et halvt århundrede svækket embedsfolks ansættelsestryghed.

Tim Knudsen
Politolog, historiker, forfatter og pensioneret professor i offentlig forvaltning og almen statskundskab

Efterretningstjenesterne ledes nu af Trump-loyalister. Yderligere er der udrenset i det amerikanske militær. Ifølge en rapport – udarbejdet af et netværk af tidligere medarbejdere i amerikanske efterretningstjenester og ministerier – har Trump og krigsminister Pete Hegseth erstattet flere militære ledere med loyalister uden relevant erfaring.

Militæret er i USA er partineutralt og kun beregnet til at bekæmpe ydre fjender. Alligevel har Trump fortalt 800 generaler og admiraler, at militæret kan bekæmpe "den indre fjende", og at amerikanske byer kan bruges som "træningsarealer".

Præsidentens ordrer skal adlydes. Dog med et lille forbehold: Ordrerne må ikke være klart ulovlige.

Amerikansk militær har nu bombet en række små både ved sydamerikanske kyster og dermed myrdet en række mennesker langt fra amerikansk territorialfarvand. De myrdede blev ikke identificeret, og det er ikke bevist, at de som påstået var "narkoterrorister", et begreb opfundet til lejligheden.

Ved at gøre militært personale medskyldigt i mord giver præsidenten dem en interesse i at holde ham ved magten for at undgå senere retsforfølgelse.

Risikoen for fejl er stigende

Uden at frygte trumpske tilstande kan man alligevel spørge, om Danmark giver vigtige embedsfolk tilstrækkelig ansættelsestryghed.

Danmark har gennem et halvt århundrede svækket embedsfolks ansættelsestryghed. Tidligere var de nærmest uflyttelige, indtil de gik på pension. De havde krav på fuld løn i en længere årrække, selv om de sad derhjemme, hvis en minister ikke ville have dem. Og det satte Finansministeriet sig helst imod.

Men ifølge en del ministre hjalp fortidens embedsmænd ikke altid nok med at tænke politisk. De kunne ikke, de ville ikke, eller de gad ikke.

De færreste topembedsfolk sidder i dag meget længere end ministre.

Tim Knudsen
Politolog, historiker, forfatter og pensioneret professor i offentlig forvaltning og almen statskundskab

Et eksempel er, da Knud Heinesen i 1971 blev undervisningsminister, og hans departementschef sagde, at han ikke kunne rådgive ham, da han havde tabt følingen med undervisningsområdet.

Knud Heinesen har sagt: "Det første, departementschefen sagde, var, at 'jeg er jo en ældre herre, og jeg forstår mig ikke på moderne pædagogiske principper'. Det var jeg meget chokeret over."

Men departementschefen fortsatte til normal pensionsalder, mens den nybagte minister måtte klare sig, som han bedst kunne.

I 1970'erne blev det gradvist lettere for ministre at erstatte embedsmænd med andre, der havde større flair for politik og kunne leve sig ind i regeringens ønsker ved at forflytte dem. Ansættelsespapirerne blev nemlig ændret, og desuden begyndte man på åremålsansættelser.

Men en vigtig kvalitet ved den gamle ansættelsestryghed var, at det var lettere at sige til en minister, når noget var ulovligt, fordi man ikke behøvede at frygte at blive degraderet, forflyttet eller endog miste sin stilling med henvisning til "samarbejdsproblemer".

Nu sidder de færreste topembedsfolk meget længere end ministre. De kommer ofte udefra og kender ikke meget til det ministerium, de ansættes i. Færre har jurauddannelse. Departementschefers tid går mest med politisk rådgivning.

Alt andet lige øger det risikoen for, at der sker fejl og ulovligheder som for eksempel i minkskandalen, hvor fagministeriets departementschef ikke var jurist. Efter eget udsagn var lovlighed ikke i hans "top of mind".

Der bør gøres noget. Det har flere gange været foreslået, at man efter svensk forbillede ansætter en jurauddannet retschef i hvert ministerium, som har en dommerlignende ansættelsestryghed, og som tjekker, at der kun træffes lovlige beslutninger.

Det forslag bør overvejes. For Trump har gjort os den tjeneste at vise os, at embedsfolks ansættelsesvilkår betyder noget for retsstaten.