Tysk valgguide: Det skal du holde øje med på valgdagen

Så sker det endelig.

Tyskland skal til valgurnerne, og alt peger på, at ekstraordinært mange vil stemme denne gang. Valgkampen har været utysk – personbåret, forholdsvis tom for politisk indhold og med utraditionelt store udsving i meningsmålingerne.

Hvis du er en af dem, der kommer til at være klæbet til skærmen hele søndag aften, så er her din guide til, hvad du skal lægge særlig meget mærke til. Hvis du ikke er en af dem, så er her de ting, som du kan google mandag morgen for at snakke med (og virke nørdet) over frokosten med dine kollegaer.

Tyskerne tæller hurtigt

Tyske valgaftener har en dejlig forudsigelig struktur. Kort efter valgstederne lukker klokken 18, kommer de første exitpolls. De har det med at være forholdsvis retvisende.

Hvis Die Linke kommer et godt stykke over spærregrænsen på fem procent, SPD ellers klarer det nogenlunde, og De Grønne ikke fejler, så kan det være, at vi kommer til at se den første røde regering med involvering af Die Linke – en pendant til Enhedslisten med rødder i DDR

Anne Sina og Nora Sina
Tysklandkendere

Senere på aftenen, nok omkring klokken 22, vil den såkaldte "elefantenrunde", der er en slet skjult henvisning til, at partierne ledes af en række han og hun-elefanter, blive sendt. Alle partiers ledere mødes i en form for talkshow for at diskutere det forholdsvis sikre valgresultat.

I elefantenrunden er følelserne ude på tøjet og de første koalitionsflirts starter på åben skærm – så det er altid værd at se med. Bonusinfo: Hvis du har en stille stund, så søg på Youtube efter elefantenrunden fra 2005, hvor SPD's Gerhard Schröder mansplainer Angela Merkel, så det næsten gør ondt at se på.

Valgaftenen er, fordi der er optalt stemmer så hurtigt, heller ikke en all nighter, så du kan både følge med og få din nattesøvn.

Kongemagerne

Når de første exitpolls kommer klokken 18, så hold ekstra øje med stemmerne til De Grønne og det liberale FDP. Alle meningsmålinger peger i en retning af, at det er disse to partier, der kommer til at være kongemagere. Enten sammen eller hver for sig.

Hvis de kan finde hinanden – hvilket ikke er helt usandsynligt baseret på deres valgkampsprogrammer og retorik i valgkampen – så kan de frit vælge, om den næste kansler hedder Olaf Scholz eller Armin Laschet.

Den dårlige stemning efter sidste valgs pinlige forsøg på at danne en koalition mellem De Grønne, FDP og det konservative CDU er blevet til enighed om at rykke hurtigt og effektiv på emner som klima og digitalisering. Deres største knaster er social- og skattepolitikken, men mon ikke, at det kan løses.

Læg også gerne mærke til, hvor stor partiet Die Linke bliver. Hvis Die Linke kommer et godt stykke over spærregrænsen på fem procent, SPD ellers klarer det nogenlunde, og De Grønne ikke fejler, så kan det være, at vi kommer til at se den første røde regering med involvering af Die Linke – en pendant til Enhedslisten med rødder i DDR.

Uanset hvad det ender med, er én ting sikkert: Vi finder ikke ud af, hvilken regering vi ender med allerede på valgaftenen, men først efter mange ugers og potentielt måneders forhandling. 

Et kompliceret valgsystem

Tysklands valgsystem er mildest talt kompliceret.

Hver vælger sætter to kryds på sin stemmeseddel. Hvert parti opstiller én såkaldt "direkte kandidat" i valgkredsen, som vælgerne kan stemme på med deres første stemme. Den kandidat i valgkredsen, der får flest stemmer, ryger direkte ind i Forbundsdagen. Sådan besættes halvdelen af Forbundsdagens pladser.

Vælgerne bruger deres anden stemme på et parti. Andenstemmerne definerer partiers mandattal i Forbundsdagen og er det tal, som vises som valgresultatet på valgaftenen.

Hvert parti opstiller en liste med kandidater i delstaten, der får de såkaldte "Überhangsmandate", der sikrer, at alle partier får det antal personer valgt, der passer til deres overordnede valgresultat, altså partiets andel af anden stemmer i delstaten.

Dette samspil mellem to valgsystemer og to stemmer gør i øvrigt, at man aldrig helt ved, hvor mange sæder der præcis er i den næste Bundestag. Det reguleres fra gang til gang og er anledning til stor debat i øjeblikket, da antallet af medlemmer i Forbundsdagen har udsigt til at stige. 

Systemet påvirker valgkampens kampagner – går man efter at få sin direkte kandidat stemt ind, eller går man efter flest mulige andenstemmer og få så mange listepladser ind som muligt?

Tre valgkredse skal du holde øje med

For det første er der valgkredsen Aachen 1: Kanslerkandidat for det konservative CDU Armin Laschet står ifølge meningsmålingerne ikke til at blive valgt ind i Forbundsdagen – på grund af det tyske valgsystem med direkte kandidater og liste-kandidater.

Hans parti får så mange førstestemmer og dermed direkte mandater i delstaten, at listen ikke kommer til at give noget. Laschet står på listen. Derfor skal du holde øje med valgkredsen, og om de får mulighed for at trække listekandidater ind.

Så skal du holde øje med valgkreds Schleswig-Flensburg. Landets nordligste valgkredse byder på to ting. For det første kommer Robert Habeck, del af formandsduoen i De Grønne, muligvis til at hapse kredsens direkte mandat. De Grønne har lige nu kun et direkte mandat overhovedet i hele Tyskland, så det i sig selv vil være en sensation.

Tilbage er kun at sige: Valgdage er festdage for demokratiet – og selvom festen er hos naboen denne gang, er det værd at følge med

Anne Sina og Nora Sina
Tysklandkendere

For det andet opstiller partiet SSW, der repræsenterer det danske mindretal. Partiet er fritaget for spærregrænsen, men har siden 1961 ikke ført valgkamp til Forbundsdagen. Nu har de lavet en valgkampsspot om nogen vikinger, der vil indtage Berlin, og det er ikke umuligt, at det danske mindretal får en plads i Forbundsdagen.

Og til sidst: Følg med i valgkredsen Potsdam 61, hvor både SPD's Olaf Scholz (der bor i området) og De Grønnes Annalena Baerbock stiller op som direkte kandidater. Kun en af de to kan vinde kredsen – og meningsmålinger peger på, at det bliver Scholz. Begge vil dog blive valgt uanset hvad, da de også har en sikker liste-placering oven i.

Valget til Bundestag er ikke dagens eneste valg

På bedste føderale manér er der på søndag mere end bare valg til forbundsdagen. Der er samtidig delstatsvalg i de to delstater Meckelnburg-Vorpommern – i Tyskland bare kaldt for MekPom – og Berlin, der er en af tre bystater.

Forstil jer et kommunalvalg i København og Aarhus oveni et folketingsvalg. Der har været tilnærmelsesvis nul fokus på de to delstatsvalg, men hvem der har flertallene i delstaternes parlamenter, betyder noget.

For det første kommer partiernes resultater på valgaftenen til at blive relativeret af overraskende tab eller sejre i delstaterne. Det ser grimt ud, hvis man mister på alle måder.

Derudover betyder det siddende flertal i delstaterne noget for sammensætningen af Tysklands andet kammer – Bundesrat. Bundesrat har indflydelse på omkring 60 procent af lovgivningen i Tyskland, så man vil gerne have dem på sin side.

Begge delstater står til at blive vundet af SPD – søndagen vil vise, om det er potentiel trøst eller ekstra flødeskum på lagkagen. Tilbage er kun at sige: Valgdage er festdage for demokratiet – og selvom festen er hos naboen denne gang, er det værd at følge med. Godt valg, alle sammen.