Tyskland-kendere: Valgkampen er vendt på hovedet – Olaf Scholz kan nu blive kansler

Havde man spurgt os – eller nogen anden kommentatorer af tysk politik – for bare tre måneder siden, om Olaf Scholz havde chancer for at blive tysk kansler, så havde vi fnist af det spørgsmål.

Nu står han ifølge meningsmålingerne til at vinde valget om mindre end to uger. Det er ikke bare i de sidste måneder, men sidste år, at det mildest talt er gået op og ned i kanslerkandidat Olaf Scholz' politiske liv.

For at starte med den første nedtur: 30. november 2019 var en dårlig dag for Olaf Scholz. På dagen blev resultatet af urafstemningen om en ny formandsduo hos de tyske socialdemokrater i SPD nemlig offentliggjort. Scholz og hans medkandidat, Klara Geywitz, tabte. Endda rimelig stort. Kun 45 procent af partimedlemmerne stemte på dem.

Et klart flertal af partimedlemmerne valgte i stedet at stemme på de stort set ukendte og markant venstreorienterede S-politikere Saskia Esken og Norbert Walter-Borjans.

Scholz var ellers den eneste prominente kandidat i opløbet om partiformandskabet, og valget af Esken og NoWaBo, som alle kalder ham i Tyskland, var derfor især én ting: Et fravalg af Scholz.

I starten af august 2021 skete der imidlertid noget, som de fleste politiske partier kun kan drømme om: Ud af ingenting, en lunken valgkamp og en søvnig kandidat fik SPD pludselig fart på i meningsmålinger og rykkede næsten ti procent opad på mindre end en måned

Anne Sina og Nora Sina
Tysklandkendere

Man skal vide om Scholz, at han er vokset ud af socialdemokratiet i Hamborg og dermed repræsenterer en politisk linje, der trækker tråde tilbage til den tidligere socialdemokratiske kansler (og stolte Hamborg-borger) Helmuth Schmidt og hans midtersøgende kurs, der i sin tid blandt andet bød på en koalitionsregering med det liberale FDP.

Så det skelsættende fravalg af Scholz som partiformand i 2019 var en sejr for venstrefløjen i SPD. For mange af "kammeraterne" i SPD står Scholz nemlig for den største politiske fejltagelse i nyere historie: De særdeles upopulære arbejdsmarkedsreformer 'Agenda 2010'.

Schröder-regeringen gennemførte dem fra 2003, og de har ført til en underklasse af working poor i Tyskland. Det var Scholz, der som arbejdsminister stod for implementeringen. En grim omgang for mange SPD-medlemmer.

Den mest populære kandidat

Bare ni måneder senere, 10. august 2020, er billedet vendt på hovedet: Nu var det nemlig lige præcis Scholz, som partiet ville have. Endda som kanslerkandidat.

Uden modkandidater – og lang tid inden alle andre partier havde deres kandidater bare tilnærmelsesvis på plads – nominerede en enig partiledelse Scholz som SPD's bud på Angela Merkels efterfølger.

På overfladen er forklaringen, at Scholz var den eneste reelt kendte socialdemokrat med et solidt politisk CV, der bød sig til og ville have en platform at kunne føre valgkamp ud fra. Bag det åbenlyse ligger der dog også den forklaring, at Scholz efter nederlaget i valget om partiformandsposten var en rigtig god taber.

Han agerede konstruktivt og opbyggede gode relationer til den nye partiledelse og mere venstreorienterede kræfter i partiet. Og den tillid blev vekslet til nomineringen som kansler med et overraskende enigt parti bag sig. Sådan set et rigtig godt udgangspunkt for en valgkamp.

Så alt var godt nu, bortset fra meningsmålingerne. Europas ældste socialdemokrati stod til omkring 15 procent i meningsmålingerne. Ved sidste forbundsdagsvalg fik partiet forfærdelige 20 procent, men end ikke det resultat var der udsigt til at kunne holde.

Det eneste lyspunkt var Scholz' personlige popularitetsværdier: Af de tre kanslerkandidater scorede han klart bedst i målingerne – men populariteten så ikke ud til at smitte af på partiet.

Scholz står for stabilitet ligesom Merkel

I starten af august 2021 skete der imidlertid noget, som de fleste politiske partier kun kan drømme om:

Ud af ingenting, en lunken valgkamp og en søvnig kandidat fik SPD pludselig fart på i meningsmålinger og rykkede næsten ti procent op ad på mindre end en måned. Status er nu, at de – med mindre end to uger til valget – ligger på 25 procent som det klart største parti.

Scholz repræsenterer ikke noget nyt, men det er godt, for et flertal af tyskerne vil ikke noget nyt

Anne Sina og Nora Sina
Tysklandkendere

Hvorfor?

En del af forklaringen ligger i fravalget af de andre partier og ikke mindst deres kandidater. Hvad der dog er af endnu mere betydning er, at Scholz er den kandidat, der ligner Merkel mest. Både i stil, politik og person.

Han står for den stabilitet og driftssikkerhed, som tyskerne så godt kan lide og trives så godt i. Selvom alle taler om Merkel i disse dage, er det ej at forglemme, at SPD har siddet i regeringen fra 2005 til 2021 med undtagelse af fire år. Scholz repræsenterer ikke noget nyt, men det er godt. For et flertal af tyskerne vil ikke noget nyt.

Og det virker: Mens CDU og De Grønne forsøger at pakke deres spidskandidater ind i et hold af andre politikere og nye budskaber for at løfte meningsmålingerne på trods af deres frontpersoner, er hele valgkampens slutspurt hos socialdemokraterne centreret omkring personen Scholz. Scholz på en byggeplads, Scholz, der hilser på vælgere, Scholz på Capitol Hill.

Nu gælder det slutspurten

Sejren er inden for rækkevidde for partiet, og nu gælder det om at holde linjen de kommende uger.

Især det konservative CDU har hentet det tunge skyts frem for at diskreditere Scholz med udsagn, der antyder, at hvis Scholz bliver kansler, så bryder EU sammen, så bliver Tyskland overrendt af flygtninge, og så får landet en regering, der samarbejder med venstrefløjspartiet Die Linke, der stadig bærer på rester af det tidligere østtyske SED-parti.

Scholz tager indtil videre det hele med vanlig nordtysk ro og er ikke trådt rigtigt ved siden af. Alle andre tyske socialdemokrater holder vejret frem mod valgdagen og krydser alle tilgængelige fingre for, at kursen holder.

De fleste ved nemlig godt følgende: Med den slags voldsomme bevægelser op ad på kort tid i meningsmålingerne kan det potentielt gå ned ad tilsvarende hurtigt. Hvor rutsjebaneturen virkelig ender, ved vi først på valgaftenen.