Om  
Per B. Christensen

Undervisningsministeren nedsætter FGU-rejsehold

Formand for Danske SOSU-skoler Per B. Christensen og børne- og ungedirektør i Vejle Kommune Claus Svold udnævnes  af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye til repræsentanter for et nyt rejsehold.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har nedsat et rejsehold, som skal bidrage til, at flere unge får det rette tilbud for at komme videre i uddannelse og job. 
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har nedsat et rejsehold, som skal bidrage til, at flere unge får det rette tilbud for at komme videre i uddannelse og job. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Lærke Møller Hansen

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har udpeget de personer, der skal danne rammen for et nyt rejsehold, der står i de unges tegn.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Den primære opgave for det nye rejsehold bliver at styrke og indsamle viden om FGU-institutionernes samarbejde med den kommunale ungeindsats (KUI) i det lokale.

Rejseholdet skal blandt andet sørge for, at flere unge får det rette tilbud for at komme videre i uddannelse eller job.

Formand for Danske SOSU-skoler Per B. Christensen og børne- og ungedirektør i Vejle Kommune Claus Svold er blevet udpeget som repræsentanter.

I et fælles skriftligt citat udtaler Per B. Christensen og Claus Svold:

”Vi glæder os til denne vigtige opgave og til at besøge FGU-skolerne og de kommunale ungeindsatser (KUI) landet over. Vi håber på, at det kan bidrage til at styrke samspillet mellem FGU og KUI, fremme videndelingen og tydeliggøre FGU’s rolle i uddannelsessystemet."

Per B. Christensen kommer med bred erfaring fra uddannelsesområdet og et indgående kendskab til kommunernes og institutionernes arbejde med at nå ud til målgruppen for FGU.

Han har en del erfaring med kommissionsarbejde via sin rolle som formand for Lærerkommissionen og som medlem af Robusthedskommissionen på sundhedsområdet og som medlem af Reformkommissionen. I dag bestrider han rolle som formand for Danske SOSU-skoler og VIA University College.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00