KL-formand kræver kontanter fra regeringen: Velfærdssamfundet fremtid afhænger af investeringer i den ”almene” velfærd

Der skal sættes en prop i udgifterne på de ’specialiserede’ indsatser og afsættes flere penge til den ’almindelige’ velfærd, lyder hovedbudskabet fra KL-formand Martin Damm forud for årets økonomiforhandlinger.

Mandag begynder årets økonomiforhandlinger. Her har KL's formand Martin Damm (tv.) en række nye og andre mere velkendte argumenter med til finansminister Nicolai Wammen (S) om, hvorfor kommunerne har brug for flere penge til velfærd og bygninger.<br>
Mandag begynder årets økonomiforhandlinger. Her har KL's formand Martin Damm (tv.) en række nye og andre mere velkendte argumenter med til finansminister Nicolai Wammen (S) om, hvorfor kommunerne har brug for flere penge til velfærd og bygninger.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Mens de fleste danskers velstand stiger år efter år, så går det den modsatte vej med den hverdagsvelfærd, som hovedparten af danskerne er i kontakt med.

For selv om regeringen har løftet kommunernes økonomiske ramme hen over de senere år, så er udgifterne til ikke mindst socialområdet og specialundervisning vokset endnu hurtigere.

Når antallet af ældre med behov for hjælp samtidig stiger, så betyder det, at der hverken er penge nok til at følge med udviklingen på ældreområdet eller til at fastholde den aktuelle standard på tværs af også de øvrige store velfærdsområder som folkeskole og dagtilbud.

Det er i hvert fald, sådan KL’s formand Martin Damm (V) udlægger den kommunale verdens tilstand forud for årets økonomiforhandlinger, der starter mandag.

”Når vores tilbud ikke engang kan holde status quo, men faktisk går ned ad samtidig med, at danskernes velstand går op, så kan vi jo se, at der er flere og flere, der flygter fra de offentlige tilbud,” siger Martin Damm.

Den udvikling ser han som en grundlæggende trussel mod den danske velfærdsmodel.

Og det er med det, han vil indlede årets ”drøftelser” med regeringen om, hvad det er for en økonomi, der skal være til rådighed for kommunernes mange indsatser og tilbud, samt til de fysiske rammer som rummer dem.

”Vi er nødt til at blive enige om, om vi stadigvæk skal have den her velfærdsmodel, hvor danskerne jo betaler en relativ høj skat. For hvis man ender med alligevel købe sig til noget andet, så begynder man jo til sidst også at spørge om, hvorfor man skal betale så meget i skat,” siger Martin Damm.

{{toplink}}

0:000:00