Vismænd: Lejeregulering er ikke løsningen på byernes stigende boligpriser
Regulering af huslejen i private lejeboliger giver de største gevinster for de rigeste lejere, viser ny analyse fra De Økonomiske Råd. Derfor anbefaler Vismændene, at politikerne i stedet satser på mere nybyggeri, hvis de vil sikre danskere med små indkomster adgang til byerne. Komplet urealistisk, lyder det fra LLO.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørHvis politikerne vil sikre blandede byer, hvor danskere med små indkomster har mulighed for at finde en bolig, bør de satse på at fjerne barrierer for nybyggeri fremfor at lægge lofter over huslejen.
Det anbefaler eksperterne i De Økonomiske Råd, Vismændene, i en ny analyse.
Dermed slår eksperterne en tyk pæl igennem den på venstrefløjen og blandt lejerorganisationer yndede idé om, at huslejeregulering er en oplagt løsning på, at byerne i stadigt større grad er lukket land for lavindkomstgrupperne.
Der er tre forskellige regelsæt for, hvordan huslejen lægges fast i Danmark.
- Den omkostningsbestemte leje
Huslejen er fastsat efter udlejers udgifter til drift af bygningen plus et kapitalafkast. Reglen gælder almene boliger samt cirka 50 procent af de private lejemål. Huslejen kan stige, hvis driftsudgifterne stiger. - Det lejedes værdi
Huslejen fastsættes efter en vurdering af, hvad lejen er i tilsvarende lejemål. Regelsættet gælder for cirka 25 procent af de private lejemål. Huslejen kan stige med nettoprisindekset. - Fri leje
Huslejen kan aftales frit mellem lejer og udlejer. Regelsættet gælder private lejeboliger opført efter 1991 svarende til cirka 25 procent af de private lejeboliger. Huslejen følger nettoprisindekset.
”Det kan ikke anbefales at øge graden af huslejeregulering ud fra en målsætning om at sikre, at flere personer med lave indkomster får mulighed for at bo i de største byer i Danmark,” skriver økonomerne.
Baggrunden for anbefalingen er, at det ifølge Vismændenes analyse er mere eller mindre tilfældigt, hvem der opnår den økonomiske gevinst af at bo i en lejlighed, hvor huslejen er reguleret.
Faktisk er huslejeregulering stik imod den politiske hensigt med reguleringen faktisk til størst gavn for de lejere, der har de højeste indtægter.
"Analysen viser, at det ikke er lejere med lave indkomster, som gennemsnitligt set opnår den største besparelse,” skriver Vismændene.
Ifølge analysen sparer lejerne med de højeste indkomster således gennemsnitligt 25.000 kroner i husleje om året på at bo i en reguleret bolig, hvis man holder deres husleje op imod, hvad huslejen ville være i samme bolig på et frit lejemarked.
By og Bolig
EU
