Debat

S i København: Alle håndtag skal i brug for at undgå truende pædagogmangel

DEBAT: Meritpædagoger, videreuddannelser og en styrkelse af fagets status er veje til at få rekrutteret flere pædagoger, men også arbejdsmiljøet skal forbedres, mener S i København.

Vi skal gøre det mere attraktivt at arbejde fuld tid ved at skabe bedre arbejdsvilkår for pædagoger, skriver Jesper Christensen (S) og Sofie Seidenfaden (S).
Vi skal gøre det mere attraktivt at arbejde fuld tid ved at skabe bedre arbejdsvilkår for pædagoger, skriver Jesper Christensen (S) og Sofie Seidenfaden (S).Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med vedtagelsen af minimumsnormeringer har vi endelig fået en regering, der investerer i børnene.

Minimumsnormeringer er et stort skridt i den rigtige retning efter mange år, hvor kommunerne har været tvunget til løbende besparelser i daginstitutionerne.

Men en truende mangel på pædagoger kan gøre minimumsnormeringerne umulige at realisere. Årsagerne til pædagogmanglen er mange, og tilsammen udgør de en giftig cocktail.

Der er udsigt til flere børn, ledigheden blandt pædagoger er i bund, og optaget på pædagoguddannelsen er faldet gennem flere år. Der findes ingen lette løsninger, der alene kan fixe problemet. Det kræver, at vi rykker i alle håndtag samtidigt.

Vi skal sætte alle gode kræfter ind på at styrke rekrutteringen til pædagogfaget og fastholdelsen af de dygtige medarbejdere, som vi allerede har

Jesper Christensen (S) og Sofie Seidenfaden (S)
Børne- og ungdomsborgmester og børneordfører i Københavns Kommune

Vi lykkes kun, hvis alle gode kræfter hjælpes ad og samarbejder. Både regeringen, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, kommuner og forældre.

Vi skal både gøre faget og uddannelsen mere attraktiv, så vi kan rekruttere og fastholde flere pædagoger end i dag. Og vi skal gøre det mere attraktivt at arbejde fuld tid ved at skabe bedre arbejdsvilkår for eksempel gennem minimumsnormeringer. 

Fra akademikere til pædagoger
I Københavns Kommune ser vi udfordringen i øjnene, og handler på den. Med dette års budget har vi vedtaget en "børnepakke" med tre hovedspor.

For det første indfører vi minimumsnormeringer i København fra 2022, der er to år tidligere, end regeringen lægger op til. For det andet styrker vi rekrutteringen og uddannelsen af flere pædagoger. Og for det tredje vil vi skabe en ny praksisnær pædagogisk ledelsesuddannelse.

Vi styrker blandt andet rekrutteringen ved at videreuddanne endnu flere af vores dygtige pædagogmedhjælpere. Desuden har vi sammen med Københavns Professionshøjskole foreslået en helt ny uddannelse til meritpædagog, der bliver til virkelighed 1. februar.

Den er for akademikere, der føler, at de er havnet på en forkert hylde og ønsker at skifte spor til et fag, hvor de hver dag kan gøre en stor forskel for de mindste.

De kan nu blive pædagoger på lidt over to år med løn under uddannelsen. Interessen for uddannelsen har været overvældende stor.

Det øger puljen af potentielle nye pædagoger, mens akademikerne med deres anderledes baggrund kan bidrage med meget ude i institutionerne.

For eksempel arbejder ledere og pædagoger i stigende grad med at analysere og evaluere egen praksis for at udvikle den pædagogiske kvalitet. Her kan "sporskiftepædagogerne" byde ind med konstruktive input.

Fagets status skal styrkes
Desuden skal fagets status styrkes. For omdømmet er centralt, når unge vælger uddannelse.  

Derfor er vi meget glade for Politikens nye pædagogpris, som blev uddelt for første gang i efteråret. Pædagogerne fortjener langt større anerkendelse for deres vigtige arbejde. Der er priser for både kokke, journalister, lærere og alle mulige andre, men hidtil ingen for pædagoger.

Det var en fornøjelse at læse om de mange fantastiske pædagoger, der blev indstillet til prisen af forældre, kolleger, børn og unge. Og det var rørende at se, hvor store følelser priserne vakte hos vinderne.

Det lyder måske ikke af meget, men vi er overbevist om, at prisen er med til at styrke fagets status. Men det er ikke nok at uddanne flere pædagoger. Vi skal også fastholde dem.

Derfor har vi i København skarpt fokus på arbejdsmiljøet og på stærke arbejdsfællesskaber, hvor det handler om at udvikle den pædagogiske kvalitet med input og sparring fra landets mest ambitiøse pædagogiske tilsyn. 

Vi laver også en ny praksisnær pædagogisk ledelsesuddannelse for at klæde lederne bedst muligt på til at skabe høj pædagogisk kvalitet i børnehøjde. Men ledelsesuddannelsen giver også bedre forudsætninger for at rekruttere og fastholde både pædagoger og ledere.  

Vi skal sætte alle gode kræfter ind på at styrke rekrutteringen til pædagogfaget og fastholdelsen af de dygtige medarbejdere, som vi allerede har.

Det skal vi gøre for både børnenes, medarbejdernes og forældrenes skyld.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan løser vi pædagogmanglen i København?

Fokus på at finde flere pædagoger er blevet aktualiseret af, at et flertal i Folketinget sidste år aftalte at rykke minimumsnormeringerne frem til 2024, og at arbejdsmarkedsparterne i det nye år skal forhandle om overenskomster. 

Men pædagogerne mangler i København. Det har ført til, at seks kommuner, heriblandt København, og Københavns Professionshøjskole er gået sammen om en ny merituddannelse, som på to et halvt år skal omskole akademikere til pædagoger. 

Altinget giver ordet til politikere, interessenter og eksperter, som i en temadebat giver deres bud på, hvordan København får løst manglen på pædagoger. 

Hvilke initiativer skal kommunen satse mere, men også mindre, på? Er det muligt at få flere pædagoger til at arbejde fuldtid? Kan omskolingen af akademikere være en løsning? Og kan kommunen lokke pædagoger fra omegnskommunerne til – eller har kommunerne selv behov for arbejdskraften? 

Her er deltagerne:

  • Annegrete Juul, dekan, Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
  • Britt Petersen, formand, Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS)
  • Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune
  • Dion Rüsselbæk Hansen, lektor i pædagogik og uddannelsesforskning, Syddansk Universitet 
  • Elisa Rimpler, formand, Bupl
  • Jesper Christensen (S), børne- og ungdomsborgmester, Københavns Kommune
  • Klaus Mygind (SF), gruppeformand og medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns Kommune
  • Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
  • Ole Henrik Hansen, professor ved Institut for Børnevelfærd og Socialt Arbejde på UIT i Norge
  • Stella Mia Sieling-Monas, talsperson, Forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Christensen

Direktør, Teach First Danmark
student (Efterslægtsselskabets Skole 1982)

Sofie Seidenfaden

Medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune
Cand.scient.soc.

0:000:00