
Derfor skaber fondsmillioner til børn så meget debat

Podcasten Altinget Ajour udkommer to gange om ugen og kan høres gratis på blandt andet Spotify og Apple podcasts.
"Børn og unge er vores bedste investering i fremtiden – så når fonde interesser sig for dem, vedkommer det os alle sammen".
Sådan siger Altingets fondsredaktør i dagens podcast.
Hun hedder Mikala Rørbech og har fulgt den debat, der handler om fondenes bevillinger til vuggestuer, børnehaver og skoler.
De millionbeløb er nemlig større end tidligere. Og så bliver de i højere grad ikke bare givet til en ny legeplads, men på en ny og mere strategisk måde.
"Debatten rører ved noget grundlæggende dansk, der handler om, hvad vores velfærdssamfund skal bestå af," siger Rørbech og tilføjer:
"Det handler om gode muligheder for at få passet vores børn, gode skoler der sørger for at vores børn lærer noget. Og når der kommer nogle fonde med ideer om, hvad der er den rigtige måde at gøre det på, så er de ret tæt på noget kerne-samfund".
Lyt til hele afsnittet af Altinget Ajour her i artiklen, eller der hvor du ellers lytter til dine podcasts.
Gæst: Mikala Rørbech, redaktør for Altinget Fonde
Vært: Caroline Tranberg

- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Dagtilbudsleder: Det går ud over fællesskabet, når hensynet til det enkelte barn fylder for meget
- Mens behovet for pædagoger stiger, forlader stadig flere faget


















