FOLA: Investeringer i fritidsområdet kan knække trivselsproblemerne

DEBAT: Hvis vi vil trivselsproblemerne blandt børn og unge til livs, bør der investeres i fritidstilbuddene, skriver FOLA's formand. 

Placeholder image
Hvis SFO'er reduceres til opbevaring efter skoletid frem for at være en pædagogisk tilrettelagt ramme, er der stor sandsynlighed for, at klubben senere bliver valgt fra, skriver FOLA's formand. Foto: Preben Madsen/Ritzau Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Signe Nielsen
Formand, FOLA

Glæde, frihed, hygge, fællesskaber, sammenhold, venskaber, tillid, ligeværd. Det er grundværdier i et godt liv.

Men livskvalitet er noget, man skal lære at bygge op og fastholde – det er ikke altid helt nemt.

Måske er det endda blevet sværere?

Vi har med vores fritidstilbud de mest fantastiske rammer til løse netop den opgave, derfor skal vi investere her, hvis vi vil trivselsproblemerne til livs.

Signe Nielsen, Formand, FOLA

Børns og unges trivsel er presset. Vi ser flere og flere rapporter, som fortæller os, at de i stigende grad føler sig ensomme, ulykkelige og stressede. Som forælder er det ubærligt at have et barn, som indgår i den statistik.

Der er også forældre, som ikke selv magter opgaven. Det skal vi også italesætte. Men vi løser ikke problemet ved at kaste med skyld. Hvis vi skal hjælpe vores børn og unge, skal vi gøre noget nu, alle sammen. Og forældrene skal drages med ind i løsningen.

Investér i fritidstilbuddene 
I FOLA tror vi på, at en del af løsningen er at investere i de pædagogiske fritidsmiljøer – SFO, fritidshjem og klubber. Her findes sunde fællesskaber som et alternativ til ensomhed og passivitet, eller på den store skala som et værn mod kriminalitet og radikalisering.

Vi har her de bedste muligheder for, at børn og unge kan indgå i frivillige, sunde og velorganiserede fællesskaber, hvor de i trygge rammer lærer aktivt at skabe værdi i deres liv. Hvis vi vil fremme de sunde kerneværdier i vores demokrati, skal vi fokusere på fællesskaberne.

For hvem gider lige demokratiet, hvis man føler sig udenfor?

I SFO'er og fritidshjem lægges grundstenene til at fortsætte i klub.

Hvis SFO'er og fritidshjem reduceres til opbevaring efter skoletid frem for at være en pædagogisk tilrettelagt ramme, hvor man lærer de små at tage ansvar for deres frie tid, så er der stor sandsynlighed for, at klubben senere bliver valgt fra.

Læs også

I klubalderen handler det ikke om pasning, her er det lysten til at være med, der tæller. Det kræver passende aktiviteter, dygtige medarbejdere, og at børn og unge i høj grad bliver inddraget og får maksimal mulighed for medbestemmelse.

Alt for få ansatte
Vi har rammerne, mulighederne og teorierne på plads – vi har endda personer, som er uddannet til at løfte den fritidspædagogiske indsats. Der er bare alt for få ansat.

Samarbejdet med forældrene er som altid afgørende. Alligevel ser vi, at forældrene fratages deres mulighed for at få indflydelse på et tilsvarende niveau som i dagtilbud og skole, da der ikke er bestyrelser i SFO'er, fritidshjem og klubber.

Det er et uheldigt signal at sende, hvis vi gerne ser forældrene melde sig mere på banen. Normeringerne er også mange steder så dårlige, at også det uformelle forældresamarbejde er presset.

Samarbejdet bliver nemt mere komplekst, jo ældre børnene er, og især når børnenes og de unges deltagelse er frivillig. Vi mister dem nemt, når der opstår problemer, og så er risikoen for, at de ender i de triste statistikker, højere.

Der skal være voksne nok omkring børn og unge – både forældre og professionelle – som rækker ud og hjælper dem tilbage i fællesskaberne.

Vi har med vores fritidstilbud de mest fantastiske rammer til løse netop den opgave, derfor skal vi investere her, hvis vi vil trivselsproblemerne til livs.

Dokumentation

Temadebat: Hvilken rolle skal fritidsområdet have i fremtiden?  

I debatspalterne på børneområdet er det langtfra fritidsklubber, fritidshjem og sfo’er, der har fyldt mest de seneste år. Nedskæringer og sammenlægninger rammer fritidstilbuddene, samtidig med at lange skoledage giver børnene mindre tid til at mødes i de fælles frirum.   

Efter år i den politiske glemmebog er spørgsmålet nu: Hvilken rolle skal fritidsområdet indtage i fremtidens Danmark?   

Det spørger Altinget Børn en række centrale aktører om i de kommende uger.   

Her er aktørerne:
  • Bjørn Brandenborg (S), formand, Ungdomsringen, MF 
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL   
  • Jakob Oehlenschläger, fritidscenterleder, UngiAarhus, Fritidscenter Hasle - Ellekær, Aarhus
  • Jakob Sølvhøj, børneordfører, Enhedslisten 
  • Jesper Christensen (S), børne- og ungdomsborgmester, København  
  • Justine Grønbæk Pors, lektor i velfærdsledelse, CBS 
  • Kasper Sand Kjær, børneordfører, Socialdemokratiet 
  • Kirsten Elisa Petersen, lektor, DPU 
  • Signe Nielsen, formand, FOLA
  • Trine Ankerstjerne, lektor, Professionshøjskolen UCC. 


I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.   

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.   

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk


Omtalte personer

Signe Nielsen

Formand, Fola
Cand.scient adm. (Roskilde Universitet, 2008)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser