Forsker: Giv drenge en 'second chance', hvis de sakker bagud i folkeskolen

Nogle af disse forventninger kan bygge på oplevelser med konkrete drenge med reelle problemer eller på historier fra medierne eller tal i statistikkerne. Men det er netop i generaliseringen fra disse tal og tilfælde til andre drenge, som man synes er ’af samme slags’, at forskelsbehandlingen sker.

Skolens forventninger og krav

Mange af de minoritetsdanske drenge, jeg har fulgt, føler ikke, at de har noget tilfælles med 'de hårde typer i banderne'. De ønsker sig en god uddannelse og bliver overraskede over de forventninger, de mødes af. Når de ser tilbage på deres skoletid, undrer de sig over, at de ikke fik den dispensation for at være børn eller drenge, som andre drenge fik.

Ofte kommer det bag på dem, at det, de selv oplever som sjov eller drengestreger, bliver set som tegn på, at de har det dårligt derhjemme eller er på vej i uføre.

Drengene forstår ikke, at de venner, de hænger ud med, deres måde at gå på, og det tøj, de går med – som de selv oplever som smart og nødvendigt for at passe ind – betyder, at lærerne ikke tror, at de går op i skolen og vil have en uddannelse.

Drengene forstår ikke, at de venner, de hænger ud med, deres måde at gå på, og det tøj, de går med – som de selv oplever som smart og nødvendigt for at passe ind – betyder, at lærerne ikke tror, at de går op i skolen og vil have en uddannelse.

Og de bliver overraskede, når de begynder at få karakterer og bliver meldt 'ikke-parat' til gymnasiet – på trods af, at deres gennemsnit er tilstrækkeligt til at komme ind – og i stedet ledt mod erhvervsskolen.

Man kan mene, at drengene bare skal aflære sig den kønnede adfærd, som ikke passer med skolens krav til den gode elev. Og selvfølgelig er der adfærdsformer, der skader eller generer andre, som ikke duer i skolen. Men drengenes fortællinger viser, at lærere kommer længst, når de møder drengene som børn, der prøver ting af, og som er optaget af at passe ind i drengegruppen, i stedet for at kræve en bestemt prototypisk 'god elev' for at tro på deres evner og ambitioner. 

Gør det muligt med en ’second chance’

Udviklingen tyder på, at flere og flere lærere lykkes med dette.

I løbet af de sidste ti år har minoritetsdanske elever nemlig klaret sig stadig bedre i skolen og uddannelsessystemet. Og det gælder ikke kun pigerne. Analyser fra Danmarks Videnscenter for Integration viser, at andelen af drenge fra gruppen ’ikke-vestlige efterkommere’, som består dansk og matematik, er steget med 12,5 procent fra 2012-2020.

De største ændringer ses dog på niveauerne efter grundskolen. Flere og flere efterkommere kommer på gymnasiet, og 36 procent af de 20-29-årige efterkommer-mænd var i 2020 i gang med en videregående uddannelse, hvor tallet for mænd med ’etnisk dansk oprindelse’ var 35 procent.

Så igen er det vigtigt at notere sig forskelle og nuancer. Selv inden for gruppen minoritetsdanske drenge gælder et sammensat billede, hvor en stor andel klarer sig lige så godt som majoritetsdanske drenge på den lange bane, mens en tredjedel ikke kommer længere end grundskolen.

Man skal også se på, hvordan man undgår at spænde ben for de drenge, der har siddet fast i dårlige sociale dynamikker i folkeskolen og gør det muligt for dem at få en 'second chance'.

Tallene tyder også på, at minoritetsdanske drenge godt kan klare sig relativt dårligt i grundskolen og ’komme efter det senere’. Der er i mange minoritetsdanske familier et stærkt fokus på uddannelse og på at få sine børn på gymnasiet og ind på de gode jobsikre uddannelser. Det kan være et pres for nogle, men det er også en stærk drivkraft for mange drenge, som gør, at de overkommer modgang i skolen og eventuelle dårlige karakterer.

Det er utrolig vigtigt for ekspertgruppen at se på, hvordan negative forventninger til visse drenges køn, evner og fremtid holder drengene tilbage. Men man skal også se på, hvordan man undgår at spænde ben for de drenge, der har siddet fast i dårlige sociale dynamikker i folkeskolen, og gør det muligt for dem at få en 'second chance' til at komme videre i uddannelsessystemet.

Her er en relativ nem adgang til gymnasiet vigtig, da det giver mange mindre-privilegerede unge mulighed for at opnå social mobilitet. Men det er også vigtigt, at man i den politiske iver efter at få flere ud på erhvervsuddannelserne undgår social og etnisk profilering, så de ikke bliver 'taberuddannelser', som disse unge og drenge føler sig presset til at tage.