DEA: Drenge sakker bagud helt fra skolestart

Siden 2008 er karakterforskellene mellem drenge og piger, når de afslutter niende klasse steget, så pigerne i dag får et karaktersnit, der ligger 0,8 karakterpoint højere end drengenes.

Men forskellene mellem drenge og piger er allerede tydelige i indskolingen, hvis vi for eksempel kigger på børns selvrapporterede trivsel i børnehaveklassen eller de nationale tests i dansk i anden klasse.

Begge steder er historien den samme. Piger klarer sig bedre i form af højere trivsel og bedre testresultater.

Kønsforskellene er vokset

Det er ikke noget nyt, at piger samlet set klarer sig bedre end drengene ved afgangsprøverne i niende klasse. Piger er i udgangspunktet altid kommet ud med et bedre karaktersnit end drengene.

Det nye er, at forskellene mellem drenge og piger er vokset fra 0,3 til 0,8 karakterpoint de senere år – jævnfør Børne- og Undervisningsministeriet.

Det har nu fået regeringen til at nedsætte en ekspertgruppe, der skal formulere anbefalinger til at mindske betydningen af køn i uddannelsessystemet. Og det er tiltrængt, for vi mangler nemlig gode svar på, hvorfor pigerne i højere og højere grad løber fra drengene karaktermæssigt.

I Tænketanken DEA har vi i en analyse vist, at der kommer flere og flere drenge i den gruppe af børn, der forlader grundskolen med de allerlaveste karakterer.

I dag er der dobbelt så mange drenge som piger i den gruppe, der forlader grundskolen med et karaktersnit blandt de ti procent laveste. Og hvis du først har fået et lavt karaktersnit, er din risiko for at ende uden en ungdomsuddannelse stort set den samme, om du er dreng eller pige.

Men i og med, at langt flere drenge end piger forlader grundskolen med lave karakterer, kommer flere drengene til at stå uden en ungdomsuddannelse.

De første tegn ses allerede i børnehaveklassen

Ved skolestart i børnehaveklassen ser vi allerede de første tegn på de forskelle, der træder frem, når børnene går ud af grundskolen.

Der er en klar sammenhæng mellem, hvordan børnene oplever at trives i børnehaveklassen og deres senere faglige resultater i anden og tredje klasse.

Særligt drenge fra relativt ressourcesvage hjem er sakket bagud

Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom, DEA

Hvis et barn giver udtryk for, at de tit bliver drillet i en sådan grad, at de bliver kede af det –hvilket cirka hvert tiende barn gør – opnår de typisk også et lavere testresultat end deres klassekammerater, der ikke giver udtryk for det samme.

Og samlet set er der lidt flere drenge end piger, der giver udtryk for, at skolestarten på en eller anden måde har været svær. Det viser en undersøgelse foretaget af Tænketanken DEA. Samtidig er lige knap to ud tre børn, der ender med at gå børnehaveklassen om, drenge.

Har man gået børnehaveklassen om, er man typisk fagligt udfordret senere hen i indskolingen. Så det er altså ikke kun, når vi ser på afgangsprøverne, at drengene er udfordret. Det er de faktisk lige fra skolestart.

Den sociale ulighed har større konsekvenser for drengene

Den gruppe af drenge, der ser ud til at have det sværest, er drenge fra relativt ressourcesvage hjem.

Siden 2008 er det på den ene side lykkedes med at løfte karaktersnittet for alle piger i stort set samme grad, uanset om de er opvokset i en familie med relativt mange eller få ressourcer.

Forskellene mellem drenge og piger er meget tydelige tidligt i deres skoleliv

Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom, DEA

For drengenes vedkommende har karakterløftet ikke været lige så højt, og særligt drengene fra relativt ressourcesvage hjem er sakket bagud.

Det er et stort samfundsmæssigt problem, at flere og flere drenge havner i gruppen af børn med de allerlaveste karakterer i grundskolen. For det er alt andet lige netop denne gruppe, vi oftest taber efterfølgende i uddannelsessystemet. Forskellene mellem drenge og piger er samtidig tydelige meget tidligt i deres skoleliv.

Derfor bliver vi nødt til at finde ud af, hvad vi kan gøre for, at drenge, i lige så høj grad som piger, får en god start på deres uddannelsesliv. Og det arbejde starter allerede, når klokken ringer ind til den første dag i børnehaveklassen.

Her bliver pædagoger og lærere nødt til at kunne rette et særligt fokus mod de drenge, hvor ressourcerne i hjemmet er små.

Her har for eksempel tolærerordninger vist sig at have gavnlige effekter for læsefærdighederne for særligt elever af forældre med lavere uddannelse.

På den måde kan vi forhåbentlig være med til at udligne nogle af de kønsforskelle, der vokser tydeligere og tydeligere frem længere henne i uddannelsessystemet, og sikre, at flere drenge får sig en uddannelse sammenlignet med i dag.