Forsker: Regeringen har glemt de fattige danske børn

I regeringens 48 sider lange udspil til "Barnets lov" nævnes ordet fattig ikke på noget sted. Der sættes her fokus på "udsatte børn", uansvarlige og voldelige forældre og ikke-vestlig baggrund.

Kendetegn som i regeringens optik er årsag til børnenes mange problemer. 

Og der opregnes mange former for "udsathed" og dybt alvorlige problemer, men fattigdom er ikke et af dem. Dermed har regeringen endnu engang undgået at forholde sig til det største problem for børnene i Danmark: de cirka 60000 børn, som hver dag lever i fattigdom.

Fattigdom er ond. Derfor er udryddelsen af fattigdom også et af FNs 17 verdensmål. Fattigdom er altid ond, men den er særlig ond mod børn, fordi de ikke har nogen mulighed for at skjule den. 

I kommende diskussioner om fattigdom er det vigtigt, at vi i Danmark anvender en internationalt anerkendt fattigdomsdefinition.

Morten Ejrnæs
Lektor emeritus, Aalborg Universitet

Manglen på goder, som andre finder selvfølgelige, bliver synlig hver dag. Fattige børns afsavn bliver tydelige for både dem selv og for deres klassekammerater, når de mødes med dem i dagtilbud eller skoler. 

Den bliver udstillet, når tøjet ikke er hensigtsmæssigt eller moderigtigt, når de åbner madpakken, og når de må sige nej til sociale aktiviteter i fritiden, fordi de koster penge. 

Børn kan ikke skjule fattigdom
Fattige børn kan ikke som voksne skjule deres fattigdom ved at undgå situationer, der udstiller fattigdommen.

Så ud over manglen på basale goder og udfoldelsesmuligheder, så er forlegenhed, flovhed, skam og dermed isolation ofte uundgåelige følger af fattigdommen for børnene.

I Danmark er diskussionen om fattigdom desværre hyppigt blevet en diskussion, om der overhovedet eksisterer fattigdom, og hvad den består i. Siddende regeringer har undgået at diskutere, hvad den mangelsituation, der opstår ved en lav indkomst, betyder for familiernes liv her og nu.

I mange tilfælde er diskussionen kommet til at handle om, at problemet består i, at der ikke er lige muligheder for børn, og at forældrenes egenskaber, for eksempel arbejdsløshed, arves af børnene, og at det derfor gælder om at beskytte børnene mod forældrenes skadelige påvirkning.

Midlet har været at gøre ydelserne lave for på den måde at tvinge forældrene ud på arbejdsmarkedet.

Relativ fattigdom
Arbejdsløsheden skyldes imidlertid ofte helbredsproblemer eller andre sociale problemer, der bevirker, at netop kontanthjælpsmodtagerne, som er de mest marginale i forhold til arbejdsmarkedet, sjældent kan finde arbejde.

Resultatet har derfor, at fattigdommen er blevet dybere i de berørte familier, og at forældre er blevet stigmatiseret som dårlige forældre, fordi de ikke har arbejde.

Det har tillige været en udbredt strategi blandt politikere at kritisere eksisterende fattigdomsdefinitioner. Socialdemokraterne indførte således en ny fattigdomsgrænse, som indebar, at man skulle have været fattig i tre år, før man blev regnet som fattig. 

Argumentet var, at fattigdommen, hvis den kun varer et år, kan regnes som midlertidig. Men et år i en mangelsituation, hvor børn sammenligninger sig med andre børn, der har og kan meget mere, er en lang ond tid i et barns liv.

Børnenes situation viser med al ønskelig tydelighed, at fattigdom i Danmark altid er relativ. 

Anvend international fattigdomsdefinition
Fattigdom er mangel på penge, som stiller de fattige langt dårligere med hensyn til levestandard, end, hvad der er almindeligt også i den dårligst stillede del af befolkningen.

I kommende diskussioner om fattigdom er det derfor vigtigt, at vi i Danmark anvender en internationalt anerkendt fattigdomsdefinition, som har dette udgangspunkt. 

Når fattigdomsgrænsen defineres som halvdelen af medianindkomsten for et år (indtægten for den person i midten, hvor der er 50 procent, som har højere indtægt og 50 procent, som har lavere indtægt), bliver der sat fokus på, at den økonomiske situation netop skal sættes i forhold til, hvad den almindelige familie kan.