Kraka: Tag fat i børns udfordringer, ikke forældres indkomster

En barndom, der skaber lige muligheder, bør være et vigtigt mål for et velfærdssamfund, selvom ulighed i muligheder ikke kan fjernes helt, skriver Jens Hauch og Jesper Kühl.

Placeholder image
Børnefattigdom er også et hjem med et lille fokus på uddannelse, mener Kraka. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Diskussionen om lighed er forsimplet og handler ofte om forskelle i indkomst og omfordeling. Det er ærgerligt, for det er langt vigtigere og mere operationelt at fokusere på lighed i muligheder.

Og da lighed i muligheder i høj grad skabes i barndommen, bør dette være omdrejningspunktet i opgørelse af børnefattigdom. 

Samtidig kan et fokus på lighed i mulighed få børnene i centrum, frem for deres forældres indkomst.

En barndom, der skaber lige muligheder, bør være et vigtigt mål for et velfærdssamfund, selvom ulighed i muligheder ikke kan fjernes helt. Vi har alle forskellig genetisk bagage med fra fødslen, fysiske og kognitive potentialer. Det er svært at ændre på, og derfor kan alle ikke få lige muligheder, og nogle har måske brug for offentlig hjælp hele livet.

Hvis vi som samfund således får skabt lige muligheder for to personer, er det ikke et problem, hvis de vælger forskellige veje i livet, der giver dem forskellig indkomst.

Jens Hauch og Jesper Kühl, hhv. vicedirektør og analysechef i Kraka

Men omfattende forskning peger på, at børns opvækst udvikler eller hæmmer deres muligheder for at skabe sig en god voksentilværelse. Og samfundet kan gøre meget for at kompensere for social arv, der skyldes forældrenes negative påvirkning i barndommen.

I Kraka anbefaler vi derfor, at et børnefattigdomsmål bør fokusere på forhold i barndommen, der forøger risikoen for negativ social arv og skaber ulighed i muligheder.

Fokus på læring
Hvis man er barn af forældre med lave indkomster, kan sandsynligheden for, at man selv får en lav indkomst som voksen, forøges.

Forældres indkomst kan derfor indgå i målet, og progressionen i skattesystemet og overførselsindkomster retter sig mod dette. Men børnefattigdom er også et hjem med et lille fokus på uddannelse, eller for eksempel med vold, druk og kriminalitet. Dette skaber også ulighed i muligheder og bør indgå i fattigdomsmålet.

Med et bredere fokus blomstrer også mulighederne for at skabe mere lige muligheder frem. Nogle børn får for eksempel ikke nok undervisningsstøtte hjemmefra, men det er med ret enkle og billige indsatser muligt at styrke børns og unges læring betydeligt. 

Forsøg fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Århus Universitet har vist, at der er et stort potentiale for at øge de mindste børns sproglige og kognitive læring, hvis man satser på at styrke læringsmiljøet i dagtilbud gennem læsning af bøger og kombinationer af leg og læring.

Generelt viser forskningen med blandt andet nobelprismodtageren James Heckman i front, at man får mest ud af de læringsrettede indsatser, jo yngre børnene er.

Forskningen peger også på, at der er positive effekter af intensive matematikindsatser på 12-16 uger i 2. og 8.klasse, for både de stærkeste og de svageste elever, men det kræver at man kan identificere behovet, hvis man skal bruge indsatser i arbejdet med at skabe lige muligheder. Og tilsvarende gælder for indsatser mod for eksempel druk, vold og anden dårlig forældreadfærd.

Vi kan håndtere problemerne
Hvis vi som samfund således får skabt lige muligheder for to personer, er det ikke et problem, hvis de vælger forskellige veje i livet, der giver dem forskellig indkomst:

Tænk på to ens tvillinger, der vælger forskellige uddannelser.  Den ene bliver musikpæd-gog, den anden lidt køligere type bliver cand. merc. Deres indkomster bliver efterfølgende forskellig, men da deres muligheder var ens, og begge valgte med hjertet, er det forsimplet at konkludere, at der er ulighed blot ved at se på deres indkomster. 

Tilsvarende gælder, hvis for eksempel den ene tvilling vælger at arbejde mindre og derved afgiver indkomst til fordel for fritid.

Med et bredere fattigdomsmål kan man således identificere områder, skoler eller om ønsket enkelte børn med problemer, som står i vejen for, at de får bedre muligheder for at bygge en god tilværelse. 

Problemerne kan håndteres, og man kan give børnene mere lige muligheder. Men det starter med at måle og opgøre udfordringerne systematisk med et bredt fattigdomsmål.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser