Forskere: Kommuner bruger op mod 20 forskellige metoder i dagtilbud. Næste børneminister skal bremse den tendens

Dagtilbudslov med fokus på barndomspædagogik

Den nuværende dagtilbudslov markerer ellers et historisk skifte. For første gang indeholder loven et pædagogisk grundlag.

Her står, at barndommen er en værdifuld periode i sin egen ret, og at praksis skal tage afsæt i børns perspektiver.

Det er en markering af, at pædagogikken skal handle om nærvær og relationer. At pædagogerne skal have mulighed for at få øje på og følge børns intentioner. At give plads til og støtte børnenes egne lege og fællesskaber.

Vi kunne tænke os, at de kommunale forvaltninger anlagde en mere kritisk tilgang til markedet for metoder

Anne Mette Buus og Christian Aabro

Det er lovgivning, der matcher forståelser af kvalitet hos langt de fleste pædagoger og forskere.

Alligevel vokser antallet af metoder og koncepter i dagtilbud markant. En ny national kortlægning viser, at nogle kommuner i dag anvender op mod 20 forskellige metoder.

De retter sig mod alt fra kortlægning af børns kompetencer til måling af kvalitet ud fra hundredvis af indikatorer og manualiserede aktiviteter, der skal gennemføres med alle børn uge efter uge.

Det er en udvikling, der trækker i en anden retning end dagtilbudslovens intentioner.

Som forskere ser vi, at de mange systematikker, manualer og dataregistreringer ikke kun fylder på kontoret, men også bliver en del af mødet mellem pædagoger og børn ude på stuerne og dermed får stor betydning for børnenes hverdagsliv.

Det skyldes, at metoderne bærer rationaler om, at nærvær og relationer kan effektiviseres. At samværet med små børn kan baseres på viden om årsags-virkningsforhold, som kan anvises som mekanisk systematik.

Samtidig kræver metodernes pædagogernes loyalitet og tid. Dermed bliver metoderne ikke et middel til pædagogik, men til den ramme, som pædagogikken skal tilpasses.

Pædagogisk faglighed er kvalitet   

I den nuværende dagtilbudslov står eksplicit at brugen af metoder skal begrænses medmindre metoderne direkte forbinder sig til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er i overensstemmelse med det pædagogiske grundlag.

Dette har dog på ingen måde begrænset brugen af metoder. Vi ser nemlig, at metoder, der tidligere blev præsenteret som afgrænsede indsatser, nu bliver præsenteret som “den sikre vej til at leve op til loven”.

De kommercielle udbydere, der sælger metoderne, lover de kommunale forvaltninger, at dataindsamling, kvalitetsrapporter og manualer fuldstændig matcher dagtilbudsloven – selv når metoderne oprindeligt er udviklet til helt andre målgrupper eller institutionstyper og bærer ganske andre værdimæssige orienteringer.

Små børn og daginstitutioner har indtil videre ikke fyldt meget i valgkampen. Men en ny regering skal overtage opgaven med at ændre dagtilbudsloven.  

Anne Mette Buus og Christian Aabro

Så hvad kunne vi ønske os af en ny dagtilbudslov? 

• Nationalt: Vi kunne tænke os en endnu tydeligere formulering af, at det pædagogisk grundlag i dagtilbudsloven – og ikke et mylder af udefrakommende metoder, programmer og koncepter – skal danne afsæt for pædagogikken. Det er positivt, at den nuværende børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har rejst kritiske spørgsmål om, hvorvidt kommuners brug af metoder ligger ud over lovens rammer. Efter valget bør dette fokus fastholdes og udbygges.
• Kommunalt: Vi kunne tænke os, at de kommunale forvaltninger anlagde en mere kritisk tilgang til markedet for metoder. Kvalitet kan styres og dokumenteres på mange måder – uden at importere manualer og systemer, der stjæler tid og opmærksomhed fra børnene. Kommunerne bør turde insistere på pædagogisk faglighed som kvalitet.
• I praksis: Vi kunne tænke os, at pædagogerne får retten og rummet til at vurdere, hvorvidt og i så fald hvornår det giver mening at anvende hvilke metoder. De kender børnene, relationerne og hverdagen. Det bør være pædagogikken, der sætter rammen for metoderne – ikke omvendt.

Kortlægninger, manualer, data og farvede lagkagediagrammer kan være en drøm i en forvaltning, hvor alt skal måles, dokumenteres og sammenlignes.

Men for børnene på Mariehønestuen er kvalitet noget andet: nærvær, tryghed, leg og fællesskab. Det er dét, en ny dagtilbudslov skal beskytte og styrke. Vi krydser fingre.