Isabella Arendt: Hvorfor i alverden må private institutioner ikke have overskud?

I dag, tirsdag, skal der stemmes om private institutioners skæbne. Regeringen og støttepartierne vil forbyde at drive private institutioner med profit. I debatten kan det lyde som om, at profit er noget, som griske rigmænd trækker ud og lader små, uskyldige børn betale i omsorg.

Det er ikke virkeligheden!

For nylig besøgte jeg en privat institution. To pædagoger var gået sammen får år tilbage, havde købt et stort hus og lavet en privat institution. Den ene pædagog bor i dag i huset sammen med mand og tre børn. Hvis et barn har brug for at blive hentet sent, fordi der er sket noget hos forældrene, spiser den lille med med om deres eget aftensmadsbord.

Institutioner bør måles på børns trivsel og udvikling

“Skal du lige vågne lidt?” Sådan siger en pædagog, som tager en lille, træt dreng ud fra barnevognen og holder ham tæt, mens vi snakker. Det er hendes hjerteblod, som regeringen vil lukke. De har kæmpet for institutionen i årevis. Der er ventetider. Børnene har det fantastisk her, og forældrene er glade for dem.

Hun kigger desperat på mig og spørger, hvorfor i alverden regeringen og støttepartierne vil lukke dem? Hvorfor er det et problem, at de laver overskud?

Jeg kan ikke undgå at tænke, om regeringen er klar over, at det er voldsomt upopulært at fortælle forældrene, at deres elskede institution skal lukke - og at man derfor pakker forslaget ind i normeringer?

Isabella Arendt
Landsformand, Kristendemokraterne

Hvis de ikke måtte have overskud, ville det kræve et stort samarbejde med forældrene at drive institutionen. Det er ikke alle forældrene, som har råd eller tid til det. Nogle har andre udfordringer og ikke kræfter til at sidde i en bestyrelse. Nogle ville skulle trække deres barn ud, hvis egenbetalingen stiger. Lige nu holder de betalingen på det kommunale niveau.

Der er ét - og kun ét - parameter, som vi skal vurdere daginstitutioner på: Børnenes trivsel og udvikling! Det er simpelthen hamrende ligegyldigt, hvordan de private institutioner er drevet. Det kommer ikke regeringen ved at blande sig i det!

Vi skal sikre forældrenes frie valg

Det tog årevis at råbe op om, at børnene i mange offentlige institutioner mistrives grundet dårlige normeringer. Det gør de stadig! Derfor var jeg også begejstret, da der endelig, endelig skete noget, og et forslag skal til afstemning om lidt bedre normeringer på tirsdag.

Jeg forstår til gengæld overhovedet ikke, hvorfor det lige skal sniges ind, at de private skal rammes og risikerer at lukke? Hvad har det med normeringer at gøre?

Jeg kan ikke undgå at tænke, om regeringen er klar over, at det er voldsomt upopulært at fortælle forældrene, at deres elskede institution skal lukke - og at man derfor pakker forslaget ind i normeringer? Det sure med det søde?

Det eneste, vi skal sikre, er børnenes trivsel og forældrenes frie valg. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi som politikere skal vælge, om vi vil stemme nej til både trivsel og frihed, eller ja til at trivslen stiger, men friheden forsvinder.