Konsulent: Det vil resultere i mere mistrivsel og skolevægring, hvis alle børn skal inkluderes i skolen

Et system der lod for mange falde igennem

Jeg var selv elev i folkeskolen, da både inklusionsreformen og folkeskolereformen blev implementeret. Jeg var også et af de børn, hvis trivsel det gik voldsomt ud over. Så voldsomt, at jeg var tæt på at tage mit eget liv i foråret 2015, til trods for at skolen havde været opmærksom på et højt fravær og mine udfordringer med at indgå i klassefællesskabet siden november 2010.

Uheldigvis for mig var jeg fagligt stærk. Det blev brugt som argument for ikke at sætte ind med specialpædagogisk støtte eller på anden vis undersøge, hvorfor jeg i perioder fik ugentlige nedsmeltninger i skolen, og hvorfor mine forældre beskrev, at jeg ikke havde det godt, når jeg kom hjem fra skole. 

Det er både fagligt, menneskeligt og økonomisk uansvarligt at forsøge at inkludere flere børn i folkeskolen.

Silke Ena Svare Arbo
Peer-konsulent, Center for Skolevægring

Et selvmordsforsøg, et par underretninger og en masse besøg på først psykiatrisk skadestue og senere i børne- og ungdomspsykiatrien senere fik jeg 29. juni 2016 svaret på, hvorfor min skoletid havde været så svær: Den dag fik jeg nemlig min autismediagnose.

Otte dage tidligere havde jeg brugt mine sidste kraftanstrengelser på at færdiggøre folkeskolen. På det tidspunkt, hvor jeg fik min diagnose, var jeg officielt sygemeldt i systemet, så jeg ikke skulle fortsætte videre i uddannelse efter ferien.

Det vurderede alle fagpersoner omkring mig nemlig, at jeg ikke kunne holde til.

I stedet for at følge mine jævnaldrende på gymnasiet begyndte et langt behandlingsforløb med medicin og ugentlige samtaler med en kontaktperson i et forsøg på at få bugt med min belastningsreaktion og få mig tilbage på sporet.

På kurs med afgrunden

I dag arbejder jeg som konsulent og peer-medarbejder i Center for Skolevægring, en del af Behandlingsskolerne. Her møder jeg hver dag de børn og unge, der har det, som jeg havde det for ti år siden - og dem, der har det meget værre. Gennemsnitligt har vores elever været fuldt skolevægrende i halvandet år, når de indskrives hos os, og mere end 2/3 af dem har diagnoser på autismespektret.

De og deres forældre er tyndslidte, når de endelig indskrives hos os, fordi de i årevis har kæmpet med og mod systemet for at få hjælp. De, der indskrives i Center for Skolevægring, er børn og familier, som har brug for skræddersyede og højt specialiserede indsatser, for at komme i trivsel igen.

Både mine personlige oplevelser med at blive "inkluderet" og de historier og oplevelser, jeg hører fra de børn, unge og familier, jeg møder hver dag i mit arbejdsliv, gør, at jeg bliver dybt bekymret over den kurs, flere kommuner og Kommunernes Landsforening nu (gen)sætter for inklusionen i folkeskolen.

Det er både fagligt, menneskeligt og økonomisk uansvarligt at forsøge at inkludere flere børn i folkeskolen, sådan som dennes ressourcer er lige nu.

Den fremlagte kurs er ikke løsningen – den vil blot resultere i mere mistrivsel og mere skolevægring.

Silke Ena Svare Arbo
Peer-konsulent, Center for Skolevægring

En dårligt camoufleret spareøvelse

At artiklen i DR nyheder havde så stort et fokus på økonomi, og hvor dyre specialskoler er, gør mig kun endnu mere bekymret.

Som jeg ser det, er den linje, Kommunernes Landsforening har fremsat, en dårligt camoufleret spareøvelse, som man halvhjertet har forsøgt at argumentere for er for børnenes bedste.

Vi har behov for både gode og ressourcestærke folkeskoler, specialskoler og behandlingsskoler i Danmark, for at så mange børn som muligt kan få det skoletilbud, der er det rette for dem - ikke flere spareøvelser og reformer.

I stedet for at forsøge at inkludere flere børn i folkeskolen i et forsøg på at omfordele allerede utilstrækkelige ressourcer, bør vores politikere gentænke og investere massivt i vores skolesystem.

Den fremlagte kurs er i hvert fald ikke løsningen – den vil blot resultere i mere mistrivsel og mere skolevægring.