Medlem af Trivselskommissionen: Foreningslivet er essentielt. Men kommuner skal være bedre til at fremvise alternativer

Disse børn og unge risikerer at blive efterladt uden et passende fællesskab, hvilket kan påvirke deres trivsel negativt. 

Et eksempel på et selvorganiseret tilbud er Game, hvor jeg i over et årti har været frivillig.

Game tiltrækker ikke kun børn og unge fra traditionelle foreningstilbud såsom fodboldklubber og spejdergrupper, men også dem, der ikke finder de klassiske fritidsaktiviteter tiltalende. 

Selvom det kan være mere udfordrende at finde fællesskaber uden for de større byer, må dette ikke blive en barriere for at deltage i meningsfulde fællesskaber.

Khalil Abdeddaim
Medlem af Trivselskommissionen

Kernen i Games aktiviteter er at gøre dem lettilgængelige og inkluderende for alle, hvilket netop sikrer, at flere børn unge får adgang til et fællesskab der passer til deres behov. 

Game er blot ét af mange eksisterende alternativer, og det vigtigste er, at børn og unge finder et fællesskab, hvor de kan trives, udvikle sig og være en del af et større fællesskab. Der findes utallige muligheder, men tilgængeligheden varierer afhængigt af geografisk placering.

Kommuner må på banen i provinsen

I storbyer som København er der mange alternative tilbud, mens valgmulighederne kan være mere begrænsede i mindre provinsbyer eller landområder. Dette rejser spørgsmålet:

Hvad gør man i områder med færre muligheder? 

Selvom det kan være mere udfordrende at finde fællesskaber uden for de større byer, må dette ikke blive en barriere for at deltage i meningsfulde fællesskaber.

I storbyerne har de unge ofte selv mulighed for at opsøge og tilslutte sig forskellige fællesskaber, mens ansvaret for at skabe og facilitere sådanne muligheder i mere afsidesliggende områder i højere grad må tilfalde samfundet og de lokale aktører.

Her må blandt andet kommunale myndigheder være bedre til at fremvise alle muligheder og ikke alene foreningstilbuddene.  

Det afgørende er ikke, om man deltager i et foreningstilbud eller et selvorganiseret initiativ som GAME, men snarere at man finder et fællesskab, hvor man kan føle sig som en del af noget større, udvikle sig personligt, bidrage til fælleskabet og – vigtigst af alt – have det sjovt sammen med andre. 

Jeg tror og håber, at det øgede fokus på fritidsfællesskaber vil skabe større opmærksomhed omkring de alternative fællesskaber, der findes rundt om i landet.

Det bør være lige så legitimt for børn og unge at vælge et fællesskab som GAME frem for fodbold eller Coding Pirates frem for gymnastik.

Fællesskabet kan tage mange former – det gælder blot om at finde det, der passer bedst til dig.