Debat

V: Influencere skal reguleres ud fra, at de er reklamevirksomheder

DEBAT: Mange influencere er for længst gået fra at være meningsdannere til kommercielle reklamevirksomheder, skriver børneordfører Ellen Trane Nørby (V).

Influencerne skal påtage sig det moralske og etiske ansvar at opføre sig som de rollemodeller, som de faktisk er, skriver børneordfører Ellen Trane Nørby (V). 
Influencerne skal påtage sig det moralske og etiske ansvar at opføre sig som de rollemodeller, som de faktisk er, skriver børneordfører Ellen Trane Nørby (V). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ellen Trane Nørby (V)
Børneordfører

Hvis man skal koge debatten om influenceres påvirkning ned, ville der stå én sætning tilbage.

Hvem har ansvaret, og hvorfor har ingen sagt: Er det nu klogt at poste? Og det spørgsmål ville typisk være efterfulgt af spørgsmålet om, hvor grænsen går.

Som mor til to børn, der aldrig kommer til at kende verden uden sociale medier, kan jeg indimellem få grå hår over, hvor magtfulde influencere er på internettets sider.

Influencere er mere end bare meningsdannere. De er personer, som betragtes mere som ven snarere end en egentlig reklamesøjle.

Ellen Trane Nørby
Børneordfører, Venstre

For selvom der er talrige eksempler på influencere, der ligesom Lakserytteren påvirker positivt, agerer oplysende og dannende over for vores små, så er der desværre også de modsatte eksempler.

De eksempler som så ofte før kommer til at danne præcedens for skrappe, men helt nødvendige regelændringer.

Fra mobbeoffer til influencer
Her træder afføderen til Altingets debatserie formentligt frem for de flestes nethinder, Fie Laursen. Hun er "vokset" ud af et interview i Aftenshowet i 2012, hvor hun fortalte om, hvordan det er at være et offer for grov mobning på internettet.

Men i transformationen fra offer til influencer – en hørt stemme i debatten – blev hun desværre indhentet af click bait-overskrifter, hvor den ene er og var vildere end den næste.

Det har for de flestes vedkommende erstattet hendes egentlige historie og formål – nemlig at bekæmpe den ødelæggende mobning, som mange børn og unge stadig møder hver dag. 

Og kampen mod mobning er desværre ikke blevet mindre vigtig over de sidste otte år. Slet ikke på de sociale medier, hvor digital chikane, udskamning, mobning og det decideret ulovlige indhold og deling af for eksempel intimebilleder som umbrellasagen og senest fotoalbumssagen kun understreger behovet for en endnu skarpere indsats mod mobning i alle dens udformninger.

Og hvor ville det da være rart, hvis influencerne i fællesskab gik ind i den kamp frem for kun at bruge deres platform til at sælge ydelser og produkter, som de selv tjener på, uden at det reelt deklareres som det, som det er: En kommerciel virksomhed med store økonomiske interesser. 

Læs også

Mere end meningsdannere
Forældre skal kunne opleve, at de sagtens kan slippe ungerne fri på Youtube, Tiktok, Instagram og Facebook og stole på og sætte lid til, at indholdet på diverse "sociale" platforme lever op til bare et minimum. For stemmerne er mange og gennemslagskraftige. 

Influencere er mere end bare meningsdannere. De er personer, som betragtes mere som ven snarere end en egentlig reklamesøjle, selvom der alene i 2019 blev brugt 55 milliarder kroner på influencermarketing på globalt plan.

Det er rigtig mange penge og kombineret med, at undersøgelser viser, at hver sjette hellere vil følge et råd fra en youtuber end deres favorit tv-stjerne, fortæller det os noget om, hvor vigtig den genkendelighed og "venskabsfaktor", som influencere har, er.

De har en enorm magt, når der skal træffes beslutninger – store som små – for de står som rollemodeller, når mor og far ikke længere gør. Det er alt sammen en alvorlig kombination. Paraderne er sænket, og påvirkningerne er flettet ind mellem budskaberne, når man ruller gennem sit feed på daglig basis.

Influencere skal påtage sig moralsk ansvar
Det er netop det, som Fie Laursen kan. Hun taler med en enorm tyngde til børn og unge, der måske i forvejen står i en fase af deres liv, hvor de skal begynde at finde sit ståsted i livet og synes, det er svært – og her taler hendes troværdighed yderligere, for hun har selv været som dem.

Derfor er det problematisk, når børn og unge får skovlet sugardating, tandnedfilning, plastikoperationer og andet direkte i skærmen, som var det helt normalt, selvom det jo burde reguleres som den (skjulte) reklame, som det er.

Jeg hører ikke reelle argumenter imod, at influencere ikke bør underlægges almindelige regler og reguleringer fra markedsføringsloven og reklameloven. Og nej, det handler ikke om enkeltpersoners ytringsfrihed. Det handler grundlæggende om, at mange influencere for længst er gået fra at være meningsdannere til kommercielle reklamevirksomheder, og derfor selvsagt skal reguleres på samme måde som andre lignende virksomheder.

Selvfølgelig er det vores ansvar som lovgivere at sikre ordentlige retningslinjer for den digitale færden, men der påhviler derudover også influencerne selv, at de skal påtage sig det moralske og etiske ansvar for at opføre sig som de rollemodeller, som de faktisk er for mange børn, unge og voksne.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal influencerne reguleres? 

Med reklamer for blandt andet sugardating har influencer Fie Laursen endnu en gang sat gang i debatten om, hvad influencere må reklamere for, og hvordan de skal reguleres.  

Sagen er nået helt ind i regeringskontorerne, hvor justitsminister Nick Hækkerup (S) for nylig har annonceret, at han vil se på sagen. Forargelsen og bekymringerne er dog fortsat ikke mundet ud i et decideret politisk udspil.

Derfor tager vi debatten på Altinget Børn frem mod sommerferien. 
For hvad mener centrale aktører, der kan og skal gøres? 

Her er aktørerne:   

  • Ellen Trane Nørby (V), børneordfører 
  • Hanne Hartoft, næstformand, Børnerådet 
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet  
  • Jonas Ravn, seniorrådgiver og projektleder, Center for Digital Pædagogik  
  • Lisbeth Kiel, formand, Danske Bloggere  
  • Lisbeth Knudsen, tværgående chefredaktør, Altinget og Mandag Morgen 
  • Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår  
  • Rosa Lund (EL), retsordfører
  • Stine Liv Johansen, formand, Medierådet for børn og unge.  

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.     

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.     

Debatindlæg kan sendes til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

0:000:00