Professor: Ny lov overlader de mindste børn til et postnummer-lotteri

Børnene har ikke tid til at vente

I 2024 blev Lov 125 om kommunale lettilgængelige behandlingstilbud vedtaget.

Loven skal sikre, at børn og unge i psykisk mistrivsel får et evidensbaseret, fore­byggende behandlingstilbud uden for psykiatrien, som har en høj og ensartet kvalitet.

Tilbuddet skal forebygge de negative konsekvenser af mistrivsel og psykisk lidelse — og dermed også lette presset på børne- og ungdomspsykiatrien.

Børn i mistrivsel opdages ofte for sent i Danmark, og børnene har ikke tid at vente. 

Mette Skovgaard Væver
Professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Her kommer vi til problemet: Lov 125 inkluderer ikke de 0-5-årige børn, idet målgruppen er afgrænset til at være de 6-18-årige. Men en effektiv forebyggelseskæde må og skal inkludere de vigtigste og mest formative tidlige udviklingsår.

Især fordi mange børns mistrivsel og mentale vanskeligheder opstår og kan identifi­ceres inden skolestart.

Mindst 16 procent af 0-10-årige børn i Danmark oplever mentale vanskeligheder, og 8 procent diagnosticeres med mindst én psykisk lidelse, inden de fylder 10 år.

Men børn i mistrivsel opdages ofte for sent i Danmark, og børnene har ikke tid at vente. Jo tidligere mistrivsel og mentale vanskeligheder opdages, og jo før vi sætter ind med forebyggende indsatser, des hurtigere fremmer vi barnets sunde mentale udvikling, trivsel og deltagelse i børnefællesskaberne.

I forekomsten af mentale problemer hos både de store og de små børn ses en stor social ulighed, idet den er næsten dobbelt høj hos børn, der vokser op i familier i udsatte positioner.

Fremme af mental sundhed i den tidlige barndom og forebyggelse af mistrivsel og mentale lidelser er derfor en afgørende prioritet for folkesundheden.

Forebyggelse frem for behandling

Formålet med Lov 125 er virkelig godt og evidensbaseret: Forskning dokumenterer, at det bedre kan betale sig — både menneskeligt og økonomisk — at forebygge frem for at behandle ved at sætte ind med hjælp, inden problemerne har vokset sig store og er groet fast.

Og lige præcis dette gør sig i endnu højere grad gældende på 0-5 års-området. For her er den gode nyhed, at hvis vi tidligere hjælper de børn og familier, der har behov, så kan vi opnå større effekter med mindre indgribende indsatser.

I den faglige ramme for det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel præciseres det, at:

"Tilbuddet skal indeholde dokumenteret, manualbaseret behandling på baggrund af en standardiseret afdækning af behandlingsbehov og sværhedsgrad af psykisk mistrivsel."

Dette er en vigtig præcisering og sikrer en landsdækkende standard, både i afdækningen af og tilbuddene til de 6-18-årige.

Postnummerlotteri

Hvis vi kigger på, hvordan landet ligger for de 0-5-årige børn i Danmark, så har vi et "postnummerlotteri"-problem.

På tværs af kommuner er der nemlig stor variation i antallet og kvaliteten af den tidlige opsporing og også de interventioner, der tilbydes 0-5-årige børn i risiko og deres familier.

Desuden er interventionerne sjældent evidensbaserede eller eval­ueret ved hjælp af stringente og systematiske forskningsdesigns.

Det må ikke være barnets postnummer, der afgør om og i så fald hvilken hjælp, der tilbydes.

Mette Skovgaard Væver
Professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Men det må jo ikke være barnets postnummer, der afgør om og i så fald hvilken hjælp, der tilbydes: Forankringen af de lettilgængelige tilbud i sundhedsloven for de 6-18-årige med Lov 125 fastsætter netop regler for indholdet i tilbuddet, så det bliver af ensartet høj kvalitet på tværs af kommunerne.

Det gælder blandt andet metoder, kompetencer og tværfagligt samarbejde. Dette må nødvendigvis også gælde for de 0-5-årige børn i Danmark.

Vi ved godt, hvad psykisk sundhed i den tidlige barndom er, og hvordan den bedst understøttes.

De indsatser, der skal ud til de 0-5-årige, er lidt anderledes end dem til de store børn — blandt andet fordi indsatserne altid involverer barnets forældre.

Ofte vil indsatserne involvere Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og gå på tværs af det lille barns udviklingsarenaer: hjemmet og dagtilbuddet, og dermed også have en mere tværfaglig natur.

Lovsikret og ensartet tilbud

Mistrivsel og mentale problemer starter for mange børn tidligt.

Årsagen kan være såvel medfødte vanskeligheder hos barnet som utilstrækkelige ressourcer i omsorgsmiljøet, men problemerne kan have livslange konsekvenser for barnet.

Sundhedsplejen og dagtilbuddet har en central opgave i at få øje på tegn på mistrivsel og risikoudvikling fra barnet er nyfødt og indtil skolestart.

Derfor skal sundhedsplejen og det pædagogiske personale spille en væsentlig rolle i tilbuddet til de 0-5-årige.

Endelig skal en tidlig identifikation af mistrivsel efterfølges af et kvalitetssikret og vidensbaseret lettilgængeligt tilbud til de 0-5-årige og deres familier.

Et tilbud, som er sikret ved lov, og som er ensartet på tværs af Danmarks kommuner.