Psykiatrifonden: 100 årlige millioner til forskning og forenklet tilgang til psykiatrien skal forbedre unges trivsel

Vi skal forebygge unges mistrivsel tidligt, systematisk og effektivt og samtidigt sikre en værdig tilværelse for de unge, der allerede mistrives. Desuden skal vi vide mere om, hvorfor så mange unge bliver psykisk syge og sikre en let og lige adgang til psykiatrien, skriver Torsten Bjørn Jacobsen og Marianne Skjold.

Placeholder image
Vi skal sætte ind på fire fronter for at forebygge og behandle unges mentale mistrivsel, skriver Torsten Bjørn Jacobsen og Marianne Skjold.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Selv om Sundhedsprofilen er baseret på 183.000 svar indhentet i den mørke coronatid, kan ingen bortforklare den alarmerende status: 35 procent af de unge kvinder og 20 procent af de unge mænd har et dårligt mentalt helbred.

Vi kan også mærke udviklingen i Psykiatrifonden. Vi oplever en stor stigning af unge mennesker, der bruger vores chatrådgivning til at tale med os om emner som angst, depression, mindreværd, ensomhed, selvskade og selvmordstanker.

Temadebat

Hvordan løser vi problemet med unges mentale mistrivsel?

Nye tal fra den Nationale Sundhedsprofil peger på en negativ udvikling i danskernes mentale trivsel, særligt blandt unge mænd og kvinder. Flere og flere unge mistrives mentalt, og nu slår politikerne alarm.

Derfor spørger Altinget Børn i de kommende uger relevante aktører og politikere, hvilke politiske tiltag, der kan løse den stigende mental mistrivsel blandt unge i Danmark. Hvilke forebyggende indsatser kan vende udviklingen, og hvordan kan vi hjælpe de unge, der allerede mistrives?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk. 

Vi står med et akut problem, og der skal handles nu. Psykiatrifonden foreslår, at vi sætter ind på fire fronter:

  • Lettilgængelig behandling, der virker. I rette tid.
  • Mere forskning. Vi ved for lidt om, hvorfor man udvikler psykisk sygdom.
  • Vi skal have fat i de 76.600 unge i alderen 15-29 år, der hverken er i gang med uddannelse eller har et arbejde.
  • Vi skal lette presset på de unge

Én indgang til den rigtige hjælp
Psykiske vanskeligheder viser sig tidligt, ofte allerede i barne- eller ungealderen. Derfor er det nødvendigt at have let adgang til virksom hjælp tæt på barnet.

Vi mener, at det skal være i kommunens PPR, hvor barnet og familien kan henvende sig og få den hjælp, der er behov for, hvad end den er i den milde kategori med enkelte samtaler og et godt skub i den rigtige retning; om den består i evidensbaseret lettere behandling som eksempelvis Mind My Mind; eller om kontakten med PPR skal være den hurtige vej til et specialiseret behandlingstilbud i Børne- og Ungdomspsykiatrien.

Vores forslag går igen i det faglige oplæg til en tiårsplan for psykiatrien, hvor det heldigvis er højt prioriteret. Vi venter utålmodigt på, at forhandlingerne går i gang.

Vi ved for lidt
Hvorfor bliver en del af os psykisk syge, mens andre går fri? Vi ved meget lidt om, hvad der forårsager psykiske sygdomme, og derfor også om, hvordan man behandler dem effektivt.

Det skal være i kommunens PPR, hvor barnet og familien kan henvende sig og få den hjælp, der er behov for

Torsten Bjørn Jacobsen og Marianne Skjold, hhv. formand og direktør, Psykiatrifonden

Danske forskere skal være med i front, når det gælder om at skabe den viden, der kan sikre et gennembrud i forståelsen af faktorerne, der fører til psykisk sygdom. Og der er virkelig brug for et gennembrud. Antallet af patienter i psykiatrien er fordoblet på ti år, og i løbet af livet kommer hver tredje af os i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang.

Særligt i børne- og ungdomspsykiatrien er tilvæksten af patienter betydelig. Samtidig udgør psykiske lidelser med 25 procent den største sygdomsbyrde i det samlede, danske sygdomsbillede. Og de samlede direkte og indirekte omkostninger for samfundet ved mentale helbredsproblemer udgør årligt 55 milliarder kroner.

Derfor foreslår Psykiatrifonden, at der afsættes en årlig pulje på 100 millioner kroner af de offentlige forskningsmidler, der reserveres til forskning alene i psykiatri. Puljen – eller forskningsfonden – skal være en del af den kommende tiårsplan for psykiatrien.

Et værdigt liv trods udfordringer
Nogle af de unge med psykisk sygdom hører til de 76.600 i alderen 15-29, der ifølge Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd hverken er i gang med uddannelse eller har et arbejde.

De er samtidig i søgelyset for Ydelseskommissionens anbefalinger om at forenkle ydelsessystemet og vil, hvis anbefalingerne føres ud i livet, miste en tredjedel af deres økonomiske grundlag. Som vi i Psykiatrialliancen skrev i Politiken, så vil der altid være en gruppe, der aldrig får fodfæste på hverken uddannelses- eller jobmarkedet, fordi deres helbredsproblemer trods alt er for stor en barriere.

Vi skal hjælpe hinanden med at lette presset

Torsten Bjørn Jacobsen og Marianne Skjold, hhv. formand og direktør, Psykiatrifonden

Vi skal forebygge tidligt, systematisk og effektivt, som nævnt. Men hvad vil regeringen gøre for at sikre gruppen med større problemer en værdig tilværelse, så de ikke skal leve i fattigdom med afsavn? Det vil Psykiatrifonden meget gerne bidrage konstruktivt til.

Hvis jeg bare tager mig sammen
Når vi taler om unge og psykisk mistrivsel drejer det sig naturligvis slet ikke kun om unge, der har diagnosticerede vanskeligheder. Man kan godt have det rigtig svært uden at have en psykisk lidelse.

35 procent af de unge kvinder og 20 procent af de unge mænd har ifølge den nye sundhedsprofil et dårligt mentalt helbred. Nogle af dem havde vi fat i, i en undersøgelse vi offentliggjorde sidste sommer. Den skal ses i forlængelse af undersøgelsen, vi lavede i 2017, som fik titlen ’… Hvis jeg bare tager mig sammen.’

Det var nemlig i høj grad den følelse og de tanker, de unge, vi spurgte, gav udtryk for: At de føler, at de skal toppræstere på alle livets parametre – være dygtige studerende, være gode til sport, se godt ud, have de rigtige venner, den rigtige kæreste, komme ind på den rigtige uddannelse, få det rigtige liv – for at føle sig gode nok.

Det lægger et urimeligt hårdt pres og er både tyngende og uhensigtsmæssigt for de unge. Måske endda sygdomsfremkaldende. Vi skal blive klogere på at indrette samfundet og uddannelsessystemet på en måde, der fremmer, at unge prioriterer det, der er rigtigt for dem. Vi skal hjælpe hinanden med at lette presset.  

Læs også

Omtalte personer

Marianne Skjold Larsen

Direktør, Psykiatrifonden, bestyrelsesmedlem, Unicef Danmark
cand.polit. (Københavns Uni. 1997)

Torsten Bjørn Jacobsen

Formand, Psykiatrifonden
cand.med. (Københavns Uni. 1991), ph.d. (Københavns Uni. 2001)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser