SF i København: Her er fire initiativer til at skaffe flere uddannede pædagoger

DEBAT: København Kommunes mål er, at mindst 66 procent af medarbejderne i daginstitutionerne skal være uddannede pædagoger. Det kræver initiativer, skriver Klaus Mygind (SF).

Vi skal lave flere muligheder for, at pædagogmedhjælpere kan uddanne sig, samtidig med at de arbejder i institutionerne, skriver gruppeformand Klaus Mygind (SF).Foto: Pressefoto

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Klaus Mygind (SF)
Gruppeformand og medlem af Københavns Borgerrepræsentation

Indførelsen af minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver er det største fremskridt længe i den offentlige sektor.

Minimumsnormeringer skal gøre et godt børneliv bedre og skabe rammer for, at vores pædagoger kan udfolde deres kompetencer. Men succes forudsætter, at vi kan få flere til at vælge pædagogfaget, og at vi kan få flere medhjælpere til at uddanne sig.

København Kommunes mål her og nu er, at mindst 66 procent af medarbejderne i vores daginstitutioner skal være uddannede pædagoger.

Jeg tillader mig at være optimist
Klaus Mygind (SF)
Gruppeformand og medlem af Københavns Borgerrepræsentation

Vi er under 60 procent. Andelen har været faldende, og de kommende år skal vi ansætte mange nye pædagoger. Det kræver initiativer.

Gør uddannelsen attraktiv
Hvad skal vi gøre? Jeg vil foreslå følgende initiativer:

1) Vi skal gøre pædagoguddannelsen attraktiv. Som kommune skal vi gøre praktikperioderne bedre med mere systematisk læring i institutionerne. Hver af vores daginstitutionsklynger kan have særlige uddannelsesforløb knyttet til den konkret praksis i klyngens institutioner og skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Vi skal skabe tæt kontakt mellem uddannelse og job.

2) Vi skal lave flere muligheder for, at pædagogmedhjælpere kan uddanne sig, samtidig med at de arbejder i institutionerne. Vi skal skabe en voksenlærlingordning. Den kan tage sig forskelligt og bygge på et tæt samarbejde mellem professionshøjskolen og den enkelte kommune.

Særlige forløb gennem jobcentrene
3) Corona ændrer vores arbejdsmarked, og en række job forsvinder. Arbejde med børn har fået højere prioritet. Her skal kommunernes jobcentre vise deres værd ved at tilrettelægge særlige udviklingsforløb for ledige, som har interesse i at arbejde med børn.

4) God ledelse af daginstitutioner skal i fokus. Udvikling af arbejdsfællesskabet, fælles pædagogiske visioner, opbygning af tillid mellem forældre og pædagoger, stabilitet i driften er alle ledelsesopgaver, som er afgørende for, at arbejdet som pædagog bliver attraktivt.

Vores børns udvikling og trivsel er afgørende. De mennesker, der har ansvar for vores børn, er betydningsfulde. Det skal meget mere frem i samfundets kommunikation om arbejdet som pædagog.

Men hvis kommunikationen skal blive troværdig, skal arbejdsforholdene være i orden, og vi skal vise respekt for pædagogernes faglighed.

Jeg tillader mig at være optimist. Vi kan løfte pædagogfaget til gavn for vores børn.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan løser vi pædagogmanglen i København?

Fokus på at finde flere pædagoger er blevet aktualiseret af, at et flertal i Folketinget sidste år aftalte at rykke minimumsnormeringerne frem til 2024, og at arbejdsmarkedsparterne i det nye år skal forhandle om overenskomster.

Men pædagogerne mangler i København. Det har ført til, at seks kommuner, heriblandt København, og Københavns Professionshøjskole er gået sammen om en ny merituddannelse, som på to et halvt år skal omskole akademikere til pædagoger.

Altinget giver ordet til politikere, interessenter og eksperter, som i en temadebat giver deres bud på, hvordan København får løst manglen på pædagoger.

Hvilke initiativer skal kommunen satse mere, men også mindre, på? Er det muligt at få flere pædagoger til at arbejde fuldtid? Kan omskolingen af akademikere være en løsning? Og kan kommunen lokke pædagoger fra omegnskommunerne til – eller har kommunerne selv behov for arbejdskraften?

Her er deltagerne:

Annegrete Juul, dekan, Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
Britt Petersen, formand, Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS)
Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune
Dion Rüsselbæk Hansen, lektor i pædagogik og uddannelsesforskning, Syddansk Universitet
Elisa Rimpler, formand, Bupl
Jesper Christensen (S), børne- og ungdomsborgmester, Københavns Kommune
Klaus Mygind (SF), gruppeformand og medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns Kommune
Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
Ole Henrik Hansen, professor ved Institut for Børnevelfærd og Socialt Arbejde på UIT i Norge
Stella Mia Sieling-Monas, talsperson, Forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen.