V-ordførere om unges mistrivsel: Forøg kapaciteten i psykiatrien og styrk PPR

De nyeste tal fra den Nationale Sundhedsprofil er skræmmende læsning. Antallet af unge, som er udfordrede af dårlig mental trivsel og et højt stressniveau, er alarmerende højt.

Tallene afspejler en trist udvikling, der har stået på alt for længe. Under corona-pandemien er tallene nærmest eksploderet. Alene i Region Hovedstaden er antallet af henvisninger steget med hele 27 procent. Og det er alvorlige diagnoser, som henvises: stress, angst, depression, selvskade og selvmordstanker – for blot at nævne et par stykker.

Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre mere for at forebygge, så færre unge rammes af mistrivsel i fremtiden. Men nu og her har vi en klar udfordring, som kalder på hurtig handling. 

Ikke tilstrækkelig økonomi

Listen over udfordringer, som vores unge kæmper med, er lang. Udover de allerede nævnte diagnoser kunne man tilføje OCD, psykoser, spiseforstyrrelser, selvmordsforsøg og ensomhed.

I Region Syddanmark er antallet af henvisninger fra 2019 til 2020 steget med 13 procent. Udfordringerne er altså ikke isoleret til et enkelt område eller en enkelt region. Derfor var det også rigtigt, da vi som VLAK-regering sammen med satspuljepartierne indførte vederlagsfri psykologhjælp til de 18-21-årige. Senere er ordningen blevet udvidet til 24 år.

Det er rigtig godt, at unge mellem 18-24 år nu har mulighed for at komme gratis til psykolog, men der er ikke afsat tilstrækkelig økonomi til ordningen, og derfor er ventetiderne meget lange.

Regeringen stikker de unge blår i øjnene og lover gratis psykologhjælp med den ene hånd, uden med den anden hånd at sikre den nødvendige kapacitet

Ellen Trane Nørby (V) og Jane Heitmann (V)
Hhv. børne- og undervisningsordfører og psykiatriordfører

Det er simpelthen uforståeligt, at regeringen stikker de unge blår i øjnene og lover gratis psykologhjælp med den ene hånd, uden med den anden hånd at sikre den nødvendige kapacitet til at håndtere de unges efterspørgsel på hjælp til at få bugt med mistrivsel og andre livsudfordringer. 

Regeringen nøler

De nye tal for unges mistrivsel understreger, at der behov for en langsigtet plan for psykiatrien. Både Venstre og Socialdemokraterne gik til valg på en ny 10-årsplan for psykiatrien. Men siden regeringsskiftet i 2019 er der ikke sket meget.

I januar fremlagde Sundhedsstyrelsen et fagligt oplæg, som har høstet stor anerkendelse fra alle hjørner. Også den 7-årsplan for psykiatrien, som VLAK-regeringen fremlagde i 2018, byggede på et solidt fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen og ledte blandt andet til oprettelsen af de intensive pladser i psykiatrien.

Fra Venstres side er vi enige i, at oplægget i lange stræk er ”spot on” på både de unges og psykiatriens udfordringer. Venstre ønsker også indsatser, hvor vi har både det lange og korte lys på, og en klar politisk aftale, som afløser for VLAK-regeringens 7-årsplan for psykiatrien. Men den socialdemokratiske regering nøler og sidder på hænderne. 

Udfordringer i sektorovergangene

Vi er fra Venstres side dybt bekymrede. For gruppen af sårbare unge står i en akut situation, der kalder på handling nu.

Der er massive udfordringer i sektorovergangene, hvor alt for mange unge må vente alt for længe på behandling og samtidig har svært ved at orientere sig i det store, danske sundhedsvæsen, hvor pilen kan pege i flere retninger, lige fra almen praksis, til kommunernes PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), til regionernes børne- og ungepsykiatri.

Med VLAK-regeringens udspil til en sundhedsreform foreslog vi at oprette flere ydernumre i børne- og ungepsykiatrien. Det mente vi var et nødvendigt og ansvarligt initiativ, så netværket af behandlingssteder, hvor familier kan få hjælp landet over, blev mere fintmasket.

Venstre ønsker klare og tydelige rammer omkring PPR med én indgang

Ellen Trane Nørby (V) og Jane Heitmann (V)
Hhv. børne- og undervisningsordfører og psykiatriordfører

Det initiativ indgår ikke i det sundhedsreformsudspil, regeringen præsenterede i marts. Og ærlig talt, så undrer vi os over, at der ikke er større fokus på kapacitetsudvidelse i psykiatrien.

Vi ved, at en del af svaret på bedre behandlingsforløb handler om mere kapacitet. Psykologfadæsen er blot ét trist eksempel på, hvor ulykkeligt det er, når behandlingsindsatser ikke følges til dørs.

Og her må vi ikke glemme, at taberne er vores unge mennesker, som på en ene eller anden måde er på vej ud i livet og må se livet sat på ”hold”, mens de venter på hjælp eller behandling. 

Klar og tydelig PPR

Når vi i Venstre ønsker at styrke PPR, så er det fordi, at mange børn og unge samt deres familier kan have glæde af mindre behandlingstilbud som samtaleterapi og kognitive behandlingsforløb.

PPR er i dag organiseret meget forskelligt fra kommune til kommune. Det betyder, at PPR er et sandt postnummerlotteri, for forældrene ved reelt ikke, hvad de bliver mødt af. Det skal vi gøre bedre.

Venstre ønsker klare og tydelige rammer omkring PPR med én indgang og en forvisning om, at PPR-tilbuddene bliver mere ensartede, så børn i både Brønderslev og Brøndby får de samme gode tilbud.

Netop den indsats igangsatte vi som VLAK-regering, hvor vi afsatte 120,4 millioner kroner, men dette initiativ har der efterfølgende ikke været politisk vilje til at udvide, så alle 98 kommuner kan komme med.

Vi lykkedes dog med at finde midler til en akutstyrkelse af PPR under covid sammen med andre partier. Men også det skal videreføres. Venstre ønsker derfor en oprettelse af akutlinjer i PPR-regi, så børn og unge ikke skal vente i månedsvis på råd og vejledning, som det ofte er tilfældet i dag. 

Vi er i Venstre dybt bekymrede for, hvad den manglende plan for psykiatrien får af konsekvenser for vores børn og unge, som mistrives. 

Det er helt afgørende, at vi får en samlet plan, så de får den rigtige hjælp – hurtigt. Tiden er ikke til nøl, men til at vise handlekraft og mod til at lægge arm med de store udfordringer. Venstre er klar til forhandlinger, som sikrer vores børn og unge et bedre børne- og ungdomsliv. Det har de ærligt talt fortjent.