Ny aftale angribes på to fronter
Mads Bang
JournalistVi kan jo også finde på 30 kriterier, og så er der ikke nogen på listen, og udfordringen er væk.
Fatma Øktem
Medlem af boligudvalget, Venstre
Sagen kort
8. november 2010
Socialminister Benedikte Kiær (K) og VK-regeringen indgår aftale med DF og Radikale Venstre om indsats i ghettoområder. I et bilag tager Radikale Venstre afstand fra etnicitetskriteriet.
17. december 2010
Folketinget vedtager L60 (Stop for anvisning til ghettoområder af visse persongrupper og identifikation af ghettoområde). VK, DF stemmer for. De Radikale, S, SF stemmer imod.
Folketinget vedtager L61 (Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af den almene boligsektors midler). VK, DF og Radikale stemmer for. S og SF afstår fra at stemme.
12. november 2011
SRSF-regeringen tiltræder de eksisterende forlig, som de øvrige regeringsparter indgår i.
10. juni 2013
Regeringen indgår aftale med LA og K om nye kriterier for udpegelsen af udsatte boligområder.
Venstre og Dansk Folkeparti angriber den nye aftale på to fronter. For det første mener de to partier, at regeringspartierne og Konservative og Liberal Alliance slet ikke kan revurdere kriterierne uden om Venstre og Dansk Folkeparti.
Front 1: Forligsbrud
Oppositionen
Boligordfører Louise Schack Elholm fra Venstre er ganske klar i mælet: Hun mener, Carsten Hansen bryder det forlig, som ligger til grund for den oprindelige ghettoliste.
Hun argumenterer med, at den oprindelige aftale mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale fra 2010 rummer et bilag, hvor De Radikale tager afstand fra et enkelt kriterie. Det kriterie, som handler om beboernes herkomst.