15 aktører om nyt EU-krav: En gamechanger for dansk byggeri

EU’s nye bygningsdirektiv skal snart implementeres i dansk lovgivning.

Formålet er at skabe gode rammer for, at såvel nye som eksisterende bygninger bliver mere energieffektive, bedre for klimaet og får et bedre indeklima.

Det er et langsigtet mål i direktivet, at alle bygninger – også de eksisterende – i 2050 er løftet til nulemissionsbygninger. Det betyder blandt andet stop for brug af fossile brændsler og et meget lavt energiforbrug til bygningsdrift og opvarmning.

Det kalder på en ambitiøs indsats for energieffektivisering, og vi bør fra dansk side ikke prøve at hoppe over, hvor gærdet er lavest, men i stedet blive et eksempel til efterfølgelse.

Konkrete krav og målsætninger

Den danske implementering skal sætte fokus på en helhedsorienteret indsats i bygningerne, der – ud over energieffektivitet – også fremmer indeklima og mindsker klimabelastning, uanset om vi taler nybyggeri eller renovering.

Og konkrete krav og målsætninger skal give mening samfundsøkonomisk.

Implementeringen sker på et tidspunkt, hvor energipriserne stiger, og den grønne omstilling er mere presserende end nogensinde.

Bygningerne står fortsat for cirka 40 procent af det danske energiforbrug og en væsentlig del af den samlede CO2-udledning, så reduktion af energiforbrug og klimabelastning vil have en direkte og målbar indvirkning på både privates og samfundets økonomi.

Derfor opfordrer vi, der repræsenterer en bred kreds af organisationer, til en ambitiøs, fremsynet og klog implementering af bygningsdirektivet.

Tre afgørende områder

Det politiske system må have fokus på særligt tre afgørende områder, når direktivet skal implementeres i dansk lovgivning:

1. Definition af nulemissionsbygninger skal differentieres efter bygningskategori

Det er vigtigt at anerkende, at ikke alle bygninger i praksis kan opnå samme niveau af energineutralitet.

Fastlæggelsen af den optimale renoveringsindsats må derfor opdeles i bygningskategorier for at sikre, at bygningsejeren oplyses så præcist som muligt om, hvor langt det i praksis er muligt at løfte den pågældende bygning i retning af "nulemission".

For eksempel kan en murermestervilla fra trediverne godt løftes energi- og indeklimamæssigt på en række områder, men ikke nødvendigvis til moderne standarder.

Kravene må derfor tilpasses, så vi sikrer ambitiøse mål og indsatser, der samtidig er realistiske og økonomisk optimale for bygningerne i hver enkelt kategori.