EjendomDanmark: Boliger bliver et centralt emne til kommunalvalget

Det skaber i min optik et falsk billede af, at boliger er statiske og aldrig forandres. Sådan er virkeligheden ikke. Tværtimod.

Også i København er der mange lejligheder, som begynder deres liv som lejeboliger og senere bliver til ejerboliger.

Siden 2011 er mere end hver femte af de nyere lejeboliger overgået til at være en ejerbolig. Det vidner om, at en boligs liv ændrer sig over tid.

Derfor håber jeg, at vi sammen kan skabe både gode vilkår for at bygge nyt, og gøre det nemmere for en bolig at skifte ejerform over tid.

Et langtidsholdbart ejendomsvurderingssystem

Boligpolitikken kommer dog ikke til at stå alene det kommende år. Den får følgeskab af skattepolitikken i ejendomsbranchen.

Der er fortsat massive udfordringer med det nye ejendomsvurderingssystem, og senest har vi i EjendomDanmark vist, at knap hver femte handlede erhvervsejendom har en højere offentligt vurdering af grunden, end både bygning og grund er handlet til. 

Derfor håber jeg, at 2025 bliver året, hvor vi får bragt virkeligheden ind i de nye erhvervsejendomsvurderinger.

Peter Stenholm
Administrerende direktør i EjendomDanmark

Det siger sig selv, at det ikke kan fortsætte. Mest af alt fordi, vi som borgere skal kunne stole på, at vurderingerne afspejler en form for virkelig værdi. Når vi ikke kan det, smuldrer tilliden til systemet.

Derfor håber jeg, at 2025 bliver året, hvor vi får bragt virkeligheden ind i de nye erhvervsejendomsvurderinger, og hvor de mange erhvervsejendomsejere oplever mere transparens omkring deres vurderinger.

Sidst men ikke mindst håber jeg, at klageretten igen finder vej til systemet, så de værste tidsler kan påklages og rettes til.

Grøne ambitioner der fører til reelle forandringer

I 2025 ser vi også frem mod en kompleks implementering af det nye europæiske bygningsdirektiv.

Implementeringen får afgørende betydning for ejendomsbranchen og vil alt andet lige stille endnu større krav til branchens evne til at omstille sig og tænke i nye løsninger.

Med en ambition om at skabe klimaneutrale bygninger i hele Europa inden 2050, er baren sat højt. Skal vi indfri ambitionerne, er der dog to sæt af udfordringer, vi skal overkomme.

Den ene er at finde finansieringen, hvilket særligt uden for de store byområder er svært.

Selv en renovering, der på overfladen kan have en relativ kort tilbagebetalingstid, bliver aldrig gennemført, hvis den ikke kan finansieres.

Derfor skal vi se på, hvordan vi lemper adgangen til finansieringen særligt uden for byerne.

Et sted at begynde kunne være de krav, der i dag stilles de finansielle institutter og deres udlån. En gradvis tilbagerulning af den systemiske buffer på ejendomsudlån ville være en god start.

Den anden udfordring, vi skal adressere, rammer omvendt oftere i de større byområder, hvor investeringslysten er større.

Her er det oftere enten forældet eller rigid lovgivning, som spænder ben for at en investering realiseres, og at en bolig renoveres. Det kan eksempelvis være i forbindelse med opsætningen af solceller på en boligudlejningsejendom.

En investering, som ofte er god for både klimaet og beboernes økonomi, men som alt for ofte bremses af rigide og komplekse begrænsninger i lovgivningen.

Derfor håber jeg, at 2025 bliver året, hvor vi adresserer og fjerner noget af den mest begrænsende regulering.