Bliv abonnent
Annonce

Ulovligt grundsalg nu med konsekvenser

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) lægger nu pres på Statsforvaltningen Nordjylland, så de ulovlige grundsalg i Aars får økonomiske konsekvenser for Vesthimmerland Kommune.
Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) lægger nu pres på Statsforvaltningen Nordjylland, så de ulovlige grundsalg i Aars får økonomiske konsekvenser for Vesthimmerland Kommune. Foto: Steen Evald
4. februar 2010 kl. 23.45

Fakta
Sagen kort

Kommunen skaffede penge til grundkapitalen til byggeriet af Himmerlandsparken i Aars ved at agere mellemhandler af selve byggegrunden.

I fire omgange købte kommunen byggegrunde af den lokale sparekasse for samme dag eller få dage senere at sælge grundene videre til boligforeningen til den dobbelte pris.

Kommunens fortjeneste var i alt 13,5 millioner kroner. Dermed blev byggeriet dyrere for boligforeningen og huslejen for lejerne højere end nødvendigt.

Statsforvaltningen Nordjylland har efter valuarvurderinger kendt de to sidste grundhandler for ulovlige, fordi de var langt over markedsprisen.

Den tidligere konservative boligordfører Knud Kristensen spiller en hovedrolle i sagen som borgmester og entreprenør.

Det skal have konsekvenser, hvis en kommune overtræder loven ved at sælge byggegrunde til overpris.

Den daværende Aars og nuværende Vesthimmerland Kommune var lidt for smart, da den fik den ide at finansiere sin lovpligtige støtte til alment boligbyggeri, den såkaldte grundkapital, ved at lade boligforeningen betale overpris for byggegrunden.

Den fremgangsmåde er ulovlig fastslog Statsforvaltningen Nordjylland allerede før nytår. Men statsforvaltningen agtede efter omstændighederne ikke at foretage sig yderligere i sagen.

Men nu lægger indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) pres på statsforvaltningen.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026